Rejser til Kolocep
 
         
         
         
         
         
        Populære hoteller – Kolocep
 
      Skjulte badevige, fyrreskov og grotter med krystalklart vand. Velkommen til Kolocep! En charmerende lille ø med kun 150 fastboende og et areal på knap tre kvadratkilometer. Du bor fredeligt men kan nemt tage til Dubrovnik med færge eller vandtaxi.
Kolocep hører til øgruppen Elafiti, hvor Kolocep er den mindste af tre beboede øer. Her er ingen biltrafik og der er stille og roligt. Du kommer nemt omkring til fods på stier, der snor sig gennem olivenlunde, fyrreskov og ruiner fra historiske kirker. Stierne er også velegnede til cykelture.
Vandresti mellem byerne
Øens to byer, Donje Celo og Gornje Celo, ligger ved to af de største badevige, begge med sandstrand. Mellem byerne løber der en tre kilometer lang sti, hvor du kan gå hyggelige aftenture. I hver by er der et par restauranter nede ved vandet.
Skjulte badevige, grotter og krystalklart vand
Foruden strandene i byerne er der en del skjulte badesteder langs kysten. På den nordlige del kan du finde skjulte grotter klemt inde mellem bjergvæggene. Blue Cave med sit krystalklare vand er den mest kendte, og den kan du også svømme ind i. Vil du udforske kysten lidt nærmere, kan du leje en kajak og ro rundt om øen.
TUI BLUE Kalamota Island
Øen kaldes Kalamota af lokalbefolkningen og vores TUI BLUE Adults Only-hotel har derfor fået navnet TUI BLUE Kalamota Island. Oppe på en klippe ved havet, omgivet af fyrreskov, ligger en af hotellets restauranter Villa Rose. Der arrangeres flere bryllupper om året på dette smukke sted.
Gennemsnitsvejr i Kolocep
Fakta om Kolocep
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 2 timer 25 min ved direkte fly fra København.
Transfertid
Beregnet transfertid er cirka 1 time og 30 minutter fra lufthavnen Dubrovnik Airport (DBV). Du ser transferalternativer, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når bestillingen er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
De største badevige (sandstrande) ligger ved byerne Donje Celo og Gornje Celo. Hvis du tager rundt på øen kan du finde flere skjulte badesteder, både med sand og rullesten.
Restauranter og forlystelser
Der findes en håndfuld restauranter på øen, som ligger i byerne Donje Celo og Gornje Celo. Aftenerne er rolige og der er ikke noget natteliv. Der er nogle caféer langs vandet som er åbne om aftenen.
Prisniveau
I butik: 1 liter vand ca. 7,50, sodavand (33 cl) ca. 8,-. På restaurant: Øl (50 cl) ca. 13,-, let frokost ca. 40, enkel middag ca. 60,-, pizza ca. 45,-.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Lokale skatter
Myndighederne i Kroatien opkræver en turistskat på ca. 2-5 euro pr. person/nat, som betales direkte til hotellet ved ankomst. Børn betaler ofte et lavere beløb. Turistskatten indgår på visse hoteller.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Kuna (HRK). Kreditkort accepteres af de fleste butikker og restauranter. Her er hæveautomater.
Lokal transport
Lokal transport
Der er ingen biltrafik på øen, men en hel del golfbiler. Du kommer nemt omkring til fods eller på cykel. Vil du besøge Dubrovnik i løbet af dagen, kan du tage færgen (ca. 30 minutter) eller en vandtaxi (ca. 10 minutter).
Klar til at lede efter en rejse til Kolocep?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.
 
              