Rejser til Vasilikos
Populære hoteller – Vasilikos
I Vasilikos er der hoteller til dig, der vil bo i et roligt miljø og have nogle af øens fineste strande indenfor rækkevidde. Vælg mellem hoteller fra budget til luksus.
På Vasilikoshalvøen på den sydlige del af Zakynthos ligger nogle af øens fineste strande. Derimod er Vasilikos ikke en badeby men en by ved havet, beliggende nedenfor bjerget Mount Skopos, med spredte villaer, bondegårde og et par taverner. Du kommer nemt til de fine strande i nærheden med udlejningsbil eller lokalbus.
Hvidkalkede byer
Omgivelserne er landlige med græssende får og sølvglitrende olivenlunde. De aktive kan finde vandrestier både langs kysten og inde i landet. Her kommer du til hvidkalkede byer med taverner, hvor du får lov til at kigge i gryderne, inden du bestiller.
Strande på Vasilikoshalvøen
På Vasilikoshalvøen er der mange fine strande med forskellige indretninger. Fælles for dem alle er det lyse fine sand og det krystalklare vand.
- Banana Beach, øens største strand med masser af parasoller, solsenge og servering. Skøn kontrast mellem klipper og sand
- Spanzia Beach med vandsport, beachvolley og flere serveringssteder
- Dafni, nås via en stejl og smal vej, god snorkling, lidt afsides
- Gerakas, lang familievenlig strand med god plads. Tilholdssted for havskildpadderne
Zakynthos som helhed
Zakynthos er en af de smukke joniske øer, som også Kefalonia og Korfu er en del af. Lige som naboøerne har den bjerge dækket af grøn vegetation, men de lyse lavvandede strande med klart blåt vand, er unikke for Zakynthos. Du kan også finde badevige med kalkstensklipper, hvor det er perfekt at snorkle.
Smukke udsigter
Et af vores tips er, at opleve øen med en udlejningsbil. Giri er blot en af øens mange små hyggelige byer, og Zakynthos by, med sin venetianske arkitektur, er også et besøg værd, især hvis du vil shoppe. På vejen kan du standse ved vingårde og butikker for at købe lokale produkter som oste, oliven og solmodne appelsiner. For at spare tid, kan du leje bilen hjemmefra.
Havskildpadder
Zakynthos' symbol er den fredede kæmpeskildpadde Caretta caretta, der kommer hertil for at lægge æg om sommeren. Gå ikke glip af den fine strand Gerakas, hvor du bader et stenkast fra et af havskildpaddernes favoritsteder.
Udflugtstips
• Ørundtur med Smuglerbugten og de Blå grotter
• Solnedgangskrydstogt
• Pirattur med lege og sjov på skibet
• Dagstur til Kefalonia
Gennemsnitsvejr i Vasilikos
Fakta om Vasilikos
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 10 min ved fly direkte fra København.
Transfertid
Forventet transfertid ca. 40 minutter fra lufthavnen Dionysios Solomos Airport (ZTH). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.
Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Sol og badning
Flere lavvandede strande med klart vand i Vasilikos. Her er havet mere åbent, sammenlignet med andre byer på Zakynthos, så nogle gange kan der forekomme lidt bølger.
Stranden ved hotel The Bay er en af øens længste.
Stranden Gerakas, ved hotel Belvedere, er hjem for øens symbol, den fredede og sjældne havskildpadde Caretta Caretta. I juni–september kan du med lidt held få øje på dem.
Oplev mere
Tag lokalbussen eller lej en bil og besøg de fine strande i nærheden.
Bestil udlejningsbil
Rejser du til Vasilikos kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.
Rejser med børn
Børneartikler som babymad og bleer kan købes i større supermarkeder.
Restauranter og forlystelser
Begrænset udvalg udenfor hotellerne. Der er taverner og strandbarer.
Langs kystvejen op mod Argassi er der et par taverner med udsigt over sundet mod fastlandet.
Shopping
Der findes et supermarked. For shopping anbefaler vi et besøg i nogle af de større byer på øen.
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand ca. 12,-, sodavand (33 cl) ca 8,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 30,-, let frokost ca. 40,-, enkel middag ca. 90,-.
Indbyggertal
Fastboende: ca. 800 personer.
Rejse med handicap
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse på hotelsiden.
Lokale skatter
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Euro (EUR).
Der er banker og hæveautomater i Zakynthos by.
Kreditkort som VISA, MasterCard og Eurocard accepteres af de fleste butikker og restauranter.
Der er hæveautomat i Vasilikos.
Smuglerbugten (Shipwreck Beach) er lukket
Smuglerbugten (Shipwreck Beach) er lukket indtil videre efter opfordring af National Earthquake Planning og Protection Organization (EPPO).
Lokal transport
Afstande
Fra Vasilikos til lufthavnen ca. 20 km, til Argassi ca. 10 km, til Zakynthos by ca. 14 km, til Kalamaki ca. 17 km, til Tsilivi ca. 20 km, til Laganas ca. 20 km og til Alykanas ca. 27 km.
Lokal transport
Lokalbus til Zakynthos by ca. 20,-, til lufthavnen ca. 210,-. Der er også taxier.
Klar til at lede efter en rejse til Vasilikos?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.