Land
Grækenland
Stranden i Alykanas er en lang, smal bue med gyldent sand og vegetation næsten helt ned til strandkanten. Havet skifter i forskellige nuancer fra turkis til dyb blå, og i det fjerne ses naboøen Kefalonia. Du kan vælge at bo nær stranden eller et stykke oppe mod bjergene
Stranden er børnevenlig og lavvandet, og du kan windsurfe, prøve bananbåd eller vandcykel. Fra havnen, der ligger i den anden ende af stranden, afgår der både til andre fine strande på øen. Det tager ca. 40 minutter at sejle med båd til Shipwreck Beach.
Lige ved stranden ligger en hel del småbutikker og taverner. I den gamle bydel er det kirken og torvet der er midtpunktet. Alt føles roligt og landligt. I gaderne høres lyden af hesteklove – stig ombord i en hestevogn og kør forbi olivenlunde og citrusplantager til nabobyen Alykes.
Zakynthos er en af de smukke joniske øer, som også Kefalonia og Korfu er en del af. Lige som naboøerne har den bjerge dækket af grøn vegetation, men de lyse lavvandede strande med klart blåt vand, er unikke for Zakynthos. Du kan også finde badevige med kalkstensklipper, hvor det er perfekt at snorkle.
Et af vores tips er, at opleve øen med en udlejningsbil. Giri er blot en af øens mange små hyggelige byer, og Zakynthos by, med sin venetianske arkitektur, er også et besøg værd, især hvis du vil shoppe. På vejen kan du standse ved vingårde og butikker for at købe lokale produkter som ost, oliven og solmodne appelsiner. For at spare tid, kan du leje bilen hjemmefra.
Zakynthos symbol er den fredede kæmpeskildpadde Caretta caretta, der kommer hertil for at lægge æg om sommeren. Gå ikke glip af den fine strand Gerakas, hvor du bader et stenkast fra et af havskildpaddernes favoritsteder. Ved Smuglerbugten (Smugglers Wreck), åbner de stejle kalkstensklipper sig mod en lagune med turkisblåt vand, hvor et skibsvrag ligger opskyllet i sandet. Du kan kun komme dertil med båd. Du kan til gengæld komme med bil til Dafnistranden (mellem Argassi og Vasilikos).
• Ørundtur med Smuglerbugten og de Blå grotter
• Solnedgangskrydstogt
• Pirattur med lege og sjov på skibet
• Dagstur til Kefalonia
Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 3 timer og 10 min ved direkte fly fra København.
Beregnet transfertid ca. 40 minutter fra lufthavnen Dionysios Solomos Airport (ZTH). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.
Lavvandet sandstrand, ca. 1,2 km lang. I klart vejr kan man se naboøen Kefalonia på den anden side af sundet.
Vandsport ved stranden.
Rejser du til Alykanas, kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.
Børnevenlig by med lavvandet sandstrand. Bleer og babymad kan købes i supermarkeder.
Relativt stort og varieret udbud af restauranter. Fra små taverner der serverer græske specialiteter og fiskerestauranter til kinesiske og indiske restauranter. Der er også fastfood-restauranter og små snackbarer på stranden.
Lille by med en del restauranter, barer og supermarkeder. Når det gælder shopping er der souvenirbutikker, smykkeforretninger og tøjbutikker. Der er et større udvalg i Zakynthos by (ca. 15 km).
I butik: 1,5 liter vand ca. 12,-, sodavand ca. 8,-.
På restaurant: øl (50 cl) ca. 30,-, let frokost ca. 40,-, enkel middag ca. 120,-.
Alykanas har omkring 350 indbyggere.
Mange fortove der dog kan være smalle visse steder. Vej ned til stranden.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse på hotelsiden.
En klimaskat (Climate Crisis Resilience Charge) på 1,5–15 euro pr. værelse/lejlighed og nat, afhængig af hotellets officielle klassificering og periode, betales direkte til hotellet ved ankomst.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Euro (EUR).
Der er banker og vekslingskontorer i Zakynthos by. Der er hæveautomat i Alykanas.
Kreditkort som VISA. MasterCard og Eurocard accepteres af mange restauranter og butikker.
Smuglerbugten (Shipwreck Beach) er lukket indtil videre efter opfordring af National Earthquake Planning och Protection Organization (EPPO).
Fra Alykanas til lufthavnen ca. 18 km, til Zakynthos by ca. 15 km og til Tsilivi ca. 13 km.
Begrænset lokaltrafik.
Taxier findes.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.