Rejser til Santorini
Populære hoteller – Santorini
Vores rejser til Santorini bringer dig til en spektakulær vulkanø i øgruppen Kykladerne i den græske øverden. Det siges at Santorini er en af de smukkeste øer i Grækenlands. Samtidig er det et bekvemt ferierejsemål med et stort udvalg af forlystelser, taverner, shopping og spændende udflugter. Santorini er med rette en klassiker i den græske øverden.
Det føles lidt som at flyve, når du kigger ud over havet fra hovedstaden Fira (også kaldet Thiras) caféterrasser. Den hvide by ligger på kanten af et kæmpestort og over 3500 år gammelt vulkankrater, hvis bund ligger langt under havets overflade. Det er faktisk kraterets stejle indvendige side der falder ned mod havet og havnen under dig - den berømte Calderan.
Santorinis charmerende trappetrinsstræder
I trappetrinsstræderne er der hvidkalkede huse med blå døre, små cafeer hvor man spiller backgammon, sortklædte gamle kvinder der vander planter med krydderier i gamle olivenoliespande, katte der sover på kurvestole og hvide kapeller med blå kupler. Med andre ord, netop sådan som man forestiller sig billedet af græsk landsbyidyl. Efter en gåtur gennem Fira bliver du ikke spor forbavset over de lokales påstand om, at mere end halvdelen af alle Grækenlands postkort er taget netop her.
De berømte solnedgange på Santorini
Skønhedselskere bør heller ikke gå glip af byen Oia, der sammen med Fira hører til øens absolut smukkeste steder. Der afslutter man ofte øens dagsudflugter, eftersom Oias magiske solnedgange er noget helt særligt. Når solen står lavt over havet i vest, oplyser det teglrøde skær hele vulkankraterets inderside. De gode restauranter er en anden grund til at besøge Oia, ligesom kunstgallerierne og den lille strand, hvor vulkanske pimpsten ruller i land.
Roligt forår og livlig sommer
I den hektiske højsommer syder hele Santorini af et ungdommeligt liv. Kommer du derimod hertil i for- og efterårsmånederne er her en behagelig ro. Uanset hvornår du kommer, mødes du af en uovertruffen skønhed.
Hvor skal du bo på Santorini?
Her finder du alle vores rejsemål på Santorini. Vælg mellem charmerende bjerglandsbyer og feriebyer ved havet.
Oia – bjerglandsbyen kendt for sine magiske solnedgange, der farver himlen i nuancer af pink, rød og orange. Her er de ikoniske blå kupler på kirkens tage, husene er kridhvide og trappestenstræderne snor sig langs bjergsiden.
Firostefani – den lille bjerglandsby, der nu nærmest er vokset sammen med hovedstaden Fira. Her finder du en panoramaudsigt over den fantastiske caldera. Med sin rolige beliggenhed er dette det perfekte valg til afslapning, men med et lille byliv i gåafstand.
Kamari – en badeby ved havet. Her er den sorte strand med vulkansk sand og krystalklart vand. Perfekt til en badeferie. Udforsk strandpromenaden fyldt med restauranter, barer og små butikker.
Perissa – en lille kystlandsby med en lang strand med glitrende sort sand. Her kan du nyde solrige dage, vandsport og strandaktiviteter. Udforsk strandcaféerne og prøv lokale delikatesser. Landsbyen er den perfekte destination for strandelskere - nogle af Santorinis bedste strande ligger her.
Oplev Santorini med lejebil og udflugter
For at få det meste ud af din rejse til Santorini, kan du udover at leje bil også bestille mange udflugter og aktiviteter. Bestil en af vores oplevelser og guidede rundture.
Nogle eksempler:
- Middagskrydstogt i solnedgangen
- Udflugt til Fira med guidet tur
- Besøg den antikke by Akrotiri
- Fotograferinger med egen fotograf
Rejser til Santorini med TUI
Vores rejser til Santorini er med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Gennemsnitsvejr i Santorini
Populære hoteller – Santorini
Fakta om Santorini
Værd at vide
Flyvetid
Din flyvetid kommer an på, hvilket fly du vælger. Til Santorini fra København-Kastrup tager det ca. 3 timer og 30 minutter.
Klar til at lede efter en rejse til Santorini?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.