Rejser til Paris

  • Perfekt til en weekendrejse
  • Eiffeltårnet og Louvre
  • Gåture langs Seinen og i Montmartre

Populære hoteller – Paris

Luftfoto af den berømte kærlighedslåsbro Pont des Arts dækket af tusindvis af hængelåse.

Få byer vækker så mange drømme som Paris, den fortryllende by. Her får du en storbyferie fuld af klassiske seværdigheder som Eiffeltårnet, Notre Dame og Sacré Coeur. Men også af kendte shoppinggader, kunstgallerier og museer med det nyeste indenfor mode, kunst og industridesign. Vores rejser til Paris tager dig med til en by der passer til dig uanset om du er ude efter citypuls på en weekendtur eller vil blive længere.

Floden Seinen deler Frankrigs hovedstand Paris i to dele. På venstre side, Rive Gauche, finder du snoede små gader med caféer, barer, musikklubber og markeder. Den højre derimod er mere eksklusiv og byder på mange af de kendte turistattraktioner. Tre seværdigheder du ikke må gå glip af er Eiffeltårnet, Louvre med Mona Lisa og kirken Sacré Coeur i Montmartre.

En weekendrejse til Paris

Det er meget populært at tage på en weekendtur til Paris – og det er der flere grunde til. Dels gør den korte flyvetid til storbyen det til en perfekt destination for en forlænget weekend. Herudover er centrum af byen så tilpas stor, at man kan gå gennem den. Det er selvfølgelig også muligt at leje cykler, tage bus eller metro, hvis du hellere vil det. Var det ikke en ferie til Paris, der fristede? Her kan du se alle vores weekendture og storbyferier.

Nyd den smukke arkitektur

Er du interesseret i historie og arkitektur, er der uendeligt meget at opleve, lige fra middelalderkirker og renæssancepaladser til ultramoderne bygninger. At gå rundt på de lange avenuer og langs Seinens bredder er den bedste måde at tilbringe en weekend i Paris og opleve denne mangfoldige og meget internationale storby.

Seværdigheder og aktiviteter – nogle tips

På din rejse til Paris finder du nogle af verdens mest kendte seværdigheder, masser af museer og et stort udvalg af sjove aktiviteter. Du kan se kendte kunstværker af Monet og Renoir på Musée d'Orsay, tage familien med til Disneyland® Paris eller følge med på en gåtur i Coco Chanels fodspor.. Bestil allerede hjemmefra, så sparer du værdifuld tid. Her kan du læse mere om, hvad du kan foretage dig i Paris. Rejser du med børn? Så kan du få inspiration og tips til børnevenlige hoteller og seværdigheder på vores side for Paris med børn.

Rejs til Paris med TUI

Vores pakkerejser til Paris sker med rutefly. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk. Du kan komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon i løbet af ferien.

Bredt udvalg af hoteller

TUI har et bredt udvalg af hoteller i Paris, nogle passer til en ugerejse til med familien – andre er perfekte til en weekendtur med vennerne eller en romantisk rejse på tomandshånd. På denne side finder du pakkerejser med fly og hotel.

Du kan finde endnu flere hoteller på vores side Kun Hotel.

Gennemsnitsvejr i Paris

Fakta om Paris

Land

Frankrig

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Fransk

Befolkning

ca. 2,2 millioner

Tidsforskel

0 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Frankrig varierer mellem

Prisniveau

ca. 5,-

1,5 liter vand

Værd at vide

Bestil udlejningsbil

Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan bestiller du en udlejningsbil i Paris

Rejser med børn

Der er masser af børnevenlige seværdigheder, interaktive museer og sjove legepladser i Paris. Men det er også en storby med meget trafik, høje kantsten og færre børnevenlige restauranter end vi er vant til hjemmefra.

De børnevenlige, interaktive museer har eksisteret længe i Paris, flere af dem ligger i Parc de la Villette. I boulogneskoven ligger Jardin d'Acclimatation med både en forlystelsespark og et zoo. Bois de Vincennes byder også på mange familievenlige aktiviteter, med alt fra zoo, cykeludlejning og ponyridning til et gammelt fransk slot.

Nogle populære udflugtsmål i byens udkanter, der passer til både store og små børn: temaparkerne Disneyland Resort Paris og Parc Astérix, kæmpeakvariet Sea Life Val d'Europe og vandparken Aquaboulevard.

Restauranter og forlystelser

I en storby som Paris er der selvfølgelig masser af barer, diskoteker og natklubber. Barerne lukker normalt ved 2-tiden, mens natklubberne holder åbent til kl. 6 om morgenen.

For aktuel information om, hvad der sker  på Paris klub- og musikscene når du er der, kan du købe Time Out Paris (engelsk) eller A nous Paris (fransk).

Hvis du ikke er til natklubber og måske er i Paris for første gang, kan du spise middag og opleve en klassisk varité på Lido de Paris ved Champs Elysées eller Moulin Rouge nedenfor Montmartrebjerget.

Shopping

Det sjoveste ved Paris er at handle i de mange små specialbutikker. Men har du begrænset tid, kan du altid besøge de store varehuse, for eksempel Galeries Lafayette på Boulevard Haussman. I Paris finder du jo også de rigtig store i modebranchen, med navne som Chanel, Christian Dior, Yves Saint Laurent og Jean-Paul Gaultier. Samtlige med egne butikker i flere etager.

Et andet fint sted at handle er i Les Halles med sine cirka 100 butikker.

Det er også fantastisk at besøge spisemarkederne i Paris. Det bliver ikke bedre i gourmetmadens hjemland.

Lokale skatter

En turistskat på 3 – 12 euro pr. person/nat (afhængig af hotellets officielle klassificering) betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende over 12 år.

Rejse med handicap

Høje kantsten og meget trafik.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse på hotelsiden.

Læs mere om at rejse med funktionsbesvær.

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres de fleste steder. For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.

Flyvetid

Vores rejser til Paris sker med rutefly til en af Paris internationale lufthavne, Charles de Gaulle eller Orly, hvilket indebærer, at rejselængden er fleksibel.

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 2 timer med direkte fly fra København.

Transfertid

Afstanden til centrale Paris fra lufthavnen Charles de Gaulle ca. 34 km og fra lufthavnen Orly ca. 18 km. En taxi fra lufthavnen Orly tager ca. 30 minutter, og fra Charles de Gaulle tager det cirka 60 minutter (afhængig af trafikken).

Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI på tui.dk.

Vi anbefaler

Eiffeltårnet er et symbol for Paris som alle turister elsker at besøge. Tårnets tredje niveau ligger 274 meter over jorden og på en klar dag kan du se ufatteligt langt. Også perfekt at besøge om aftenen, de sidste gæster bliver lukket ind kl. 22.30.

Le Louvre er en oplevelse – ikke kun for kunstelskere. Et besøg i dette enorme museum kan tage alt fra nogle timer til flere dage. Husk at se Nike fra Samothrake, Venus fra Milo, Marlyhestene af Guillaume Coustou og Van Goghs Mona Lisa.

Institut du Monde Arabe er et arkitektonisk mesterværk. Læg mærke til de smukke og kunstneriske vinduer på forsiden af det Arabiske institut, de består af i alt 1.600 skærme der åbnes og lukkes automatisk for at slippe mere eller mindre lys ind. På tagterrassen er der en restaurant med udsigt.

Sacré Coeur er Paris smukkeste kirke, der blev indviet i 1919 efter sejren i første verdenskrig. Der er en enestående udsigt fra kirken, der ligger på Montmartre.

Napoleon opførte Triumfbuen efter slaget ved Austerlitz i 1805. Du kan komme op på taget og se, hvordan 12 avenuer stråler ud fra Place Charles de Gaulle med triumfbuen i midten.

Service

I løbet af den ferie kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Vigtig information

Vejr og sæson

Vejr og sæson kan påvirke udvalget på dit rejsemål. Du gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.

Lokal transport

Lokal transport

Paris opleves bedst til fods. Bliver man træt af at gå, er det både nemt og billigt at rejse med metro, bus eller lokal tog, såkaldte RER-tog.

Metro koster ca. 2,10 euro pr. rejse, et rabathæfte med 10 billetter (carnet) ca. 15 euro. En god måde at komme rundt i Paris på er at købe et Travel Pass/Paris Visite, der kan købes på alle metro- og RER-stationer. Det koster fra ca. 13,20 euro og findes til 1, 2, 3 eller 5 dage. Enten til zonerne i indre by 1-3 eller til alle zoner 1-5.

For at komme fra Paris internationale lufthavne ind til city er der flere alternativer:

Charles de Gaulle Airport (CDG) ligger ca. 20 km nordøst for Paris centrum. Taxi til centrum tager mellem 45-60 minutter og koster ca. 60-70 euro. Tog til centrum er et hurtigere eller billigere alternativ, RER-toget kører hvert 15. minut og tager ca. 30 minutter. Man kan også komme til centrum med Air France flybusser, enten til Triumfbuen/Place Charles de Gaulle eller til togstationen Porte Maillot.

Orly Airport (ORY) ligger ca. 15 km syd for Paris. Taxi til centrum tager cirka 30-45 minutter og koster ca. 40-60 euro. Toget Orlyval fra lufthavnen til RER-stationen Antoby og derefter tog til centrum, tager cirka 40 minutter.

Et stadig mere populært alternativ fra begge lufthavne er lufthavnsshuttle, der indebærer, at flere personer/rejseselskaber kører med samme forudbestilte minibus, hvilket gør det billigere end en taxi. Minibussen foretager max. tre stop på vejen fra lufthavnen til dit hotel.

Klar til at lede efter en rejse til Paris?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller

Ofte stillede spørgsmål om Paris

Hvornår er det bedst at rejse til Paris?

Det bedste tidspunkt at rejse til Paris er fra april til juni og igen fra september til oktober. Her er vejret mildt, dagene lange, og byen summer af liv uden at være overfyldt. Sommeren kan være varm og turistet, mens vinteren er mere stille – men stadig charmerende med julelys, markeder og indendørs caféstemning. Læs mere på vores side om vejret i Paris.

Hvordan kommer man lettest rundt i Paris?

Den nemmeste måde at komme rundt i Paris er med metroen, som er hurtig, effektiv og forbinder hele byen. Du kan også tage bus, sporvogn eller bruge bycykler. Mange vælger at gå mellem byens kvarterer, da seværdighederne ofte ligger tæt. Køb et Paris Visite-kort for ubegrænset transport i et bestemt antal dage.

Hvilke seværdigheder skal man se i Paris?

De mest ikoniske seværdigheder i Paris er Eiffeltårnet, Louvre, Notre-Dame, Triumfbuen og Sacré-Cœur. Men byen byder også på hyggelige kvarterer som Marais og Montmartre, flodbåde på Seinen og grønne åndehuller som Jardin du Luxembourg. Læs vores 5 tips til seværdigheder i Paris eller udforsk vores guidede ture og oplevelser i Paris.

Hvad skal man smage i Paris?

I Paris skal du smage klassisk fransk bagværk som croissanter, madeleinekager, éclairs og tarte Tatin. Du bør også prøve ikoniske retter som baguette med ost, løgsuppe, boeuf bourguignon og crème brûlée. Byen er et mekka for gastronomi – fra Michelin-restauranter til små bistroer og lokale markeder. Husk desuden at nyde et glas vin eller en café au lait på en fortovscafé – det er ægte parisisk stemning.

Kan man besøge Paris med børn?

Ja, Paris er overraskende børnevenlig. Tag børnene med i Jardin du Luxembourg, hvor der er legeplads og dukketeater, eller besøg Disneyland Paris blot 40 minutter fra centrum. Mange museer har familieaktiviteter, og Eiffeltårnet er et hit for alle aldre. Vælg et hotel i Paris med familieværelser og god adgang til metroen.

Hvor mange dage bør man bruge i Paris?

For at opleve Paris i et roligt tempo bør du afsætte mindst 4–5 dage. Det giver tid til at se de store seværdigheder, nyde caféer, tage en sejltur på Seinen og udforske lokale kvarterer. Har du kun en weekend, kan du fokusere på Eiffeltårnet, Louvre og en hyggelig middag i Latinerkvarteret.

Er Paris en sikker by for turister?

Paris er generelt sikker, men som i alle storbyer bør man passe på lommetyve – især ved Eiffeltårnet, metroen og store turistattraktioner. Undgå at vise store kontantbeløb, og hold øje med tasker og telefoner.

Er det normalt at give drikkepenge i Paris?

Ja, men drikkepenge er ikke et krav. I Frankrig er service inkluderet i prisen, men det er almindeligt at lægge et par euro ekstra som tak for god service. På caféer og restauranter er 5–10 % passende, mens man typisk giver et par euro til taxachauffører og hotelpersonale.

Hvordan er nattelivet i Paris?

Nattelivet i Paris byder på noget for enhver smag. Du kan nyde en cocktail i Marais, tage på jazzbar i Saint-Germain, danse i Pigalle eller bare slappe af med et glas vin langs Seinen. Byen har alt fra klassiske kabareter som Moulin Rouge til moderne rooftopbarer med udsigt over byens lys.

Hvilke oplevelser kan man kombinere med en tur til Paris?

Du kan nemt kombinere din tur til Paris med udflugter til Loire-dalens slotte, Champagne-distriktet eller Versailles, som ligger kun 30 minutter væk. Mange vælger også at forlænge turen med et par dage i Normandiet eller tage toget til Bruxelles eller London via Eurostar. Udforsk oplevelser og guidede ture i Paris.

Hvad koster det at spise ude i Paris?

Priserne varierer meget i Paris. En frokostmenu på en lokal bistro koster typisk 15–25 euro, mens middag på en god restaurant ligger på 30–60 euro per person. Streetfood og markeder kan være billigere alternativer, og mange supermarkeder har delikatesseafdelinger med mad to go.

Hvilke områder i Paris er bedst at bo i?

De bedste områder at bo i afhænger af din rejsetype. Førstegangsbesøgende vælger ofte 1. og 7. arrondissement nær Louvre og Eiffeltårnet. Marais og Saint-Germain er populære for shopping og caféstemning, mens Montmartre er kunstnerisk og bohemeagtigt. For moderne stemning kan du vælge Bastille eller Canal Saint-Martin.