Rejser til Saint-Tropez

  • Strande med beach clubs
  • Eksklusive butikker og restauranter
  • Charmerende bymidte

Populære hoteller – Saint-Tropez

Udsigt over brune bygninger og havet med både i Saint-Tropez.

Få et glimt af det glamourøse jetset-liv i Saint-Tropez. Mens denne tidligere fiskerby tiltrækker besøgende med sin luksus og pragt, har den også en charmerende bykerne med autentisk fransk stemning og omkringliggende naturområder. Rejs til Saint-Tropez og oplev det spændende natteliv, der allerede starter om eftermiddagen i trendy beach clubs langs de lange sandstrande.

Tag på vandretur i naturområderne udenfor den centrale del af Saint-Tropez, eller nyd en strandpromenade på den kilometerlange Pampelonne-strand. Her er der plads til både sol og badeture, strandserveringer og beach clubs foran det azurblå, glitrende hav. I den gamle havn, Vieux Port, kan du slentre rundt og beundre luksusyachter og fiskerbåde.

Luksusshopping og vintagefund

Blandt de farverige huse i den charmerende by ligger de luksuriøse designbutikker, hvor du kan forkæle dig selv med noget eksklusivt eller nyde at vinduesshoppe. Derudover findes der trendy vintagebutikker, hvor du har gode chancer for at finde fine mærkevarer og tasker.

Charmerende by med fransk marked

I hjertet af byen ligger torvet Place des Lices, hvor der er fransk marked et par dage om ugen. Her kan du finde alt fra frugt og grønt til tøj og sæber. Langs de smalle gader finder du charmerende caféer i autentisk fransk stil.

Strandene i Saint-Tropez

Strandene i Saint-Tropez er lyse med krystalklart, blåt vand. Vælg selv, om du vil slappe af i en liggestol, eller om du vil hænge ud på pulserende beach clubs indtil solen går ned.

Spændende madoplevelser

I Saint-Tropez finder du et væld af eksklusive restauranter, der fokuserer på det franske køkken og friske skaldyr, men der er også enklere og mere budgetvenlige spisesteder at vælge imellem. Husk at smage en lokal dessert: Tarte Tropézienne – et bagværk lavet af brioche fyldt med vaniljecreme.

Vingårde og museer

Den franske Rivieras rige historie, smukke landskaber og livlige atmosfære har længe inspireret kunstnere fra hele verden. For dem, der elsker kultur, findes der flere kunstgallerier og museer med malerier og filmhistorie i Saint-Tropez. Benyt også lejligheden til at besøge en vingård, hvor du kan se produktionen i den smukke natur og smage på spændende vinvarianter.

Panoramaudsigt over Saint-Tropez

For at få den bedste udsigt over Saint-Tropez kan du besøge 1600-talsfæstningen La Citadelle, et af byens mest markante vartegn. Her får du en imponerende panoramaudsigt over den Den Franske Rivieras kystlinje. Besøg også søfartsmuseet, som ligger inde i fæstningen. Hvis du vil opleve endnu mere af byen, kan du tage med på en heldagstur i Saint-Tropez.

Rejser til Saint-Tropez med TUI

Vores rejser til Saint-Tropez er med rutefly, og rejsetiden varierer derfor. Du kan forudbestille privat transfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. Under ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Bredt udvalg af hoteller i Saint-Tropez

TUI tilbyder et bredt udvalg af hoteller i Saint-Tropez, som passer til både en længere ferie med familien eller en weekend med vennerne. På denne side finder du rejser med både hotel og fly. Flere hoteller i Saint-Tropez kan findes på vores side med kun hotel.

Gennemsnitsvejr i Saint-Tropez

Fakta om Saint-Tropez

Land

Frankrig

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Fransk

Befolkning

ca. 4.000

Tidsforskel

0 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Frankrig varierer mellem

Prisniveau

ca. 200 - 350 kr.

Simpel middag:

Værd at vide

Prisniveau

Saint-Tropez har et højere prisniveau end andre byer på den franske Riviera.

I butikkerne: 1,5 l vand ca. 13,-, sodavand (33 cl) ca 10,-. På restaurant: simpel frokost ca. 130,-, simpel middag ca. 200 - 350,-, pizza ca. 130,-.

Shopping

Saint-Tropez er kendt for sine eksklusive designbutikker, men der findes også vintagebutikker, markeder og småbutikker med håndværk og souvenirs.

Restauranter og forlystelser

Saint-Tropez har mange eksklusive restauranter med fokus på det franske køkken, middelhavsinspirerede retter samt fisk og skaldyr. Der er også flere bistroer og caféer, der serverer enklere retter. Byen er berømt for sit spændende natteliv med alt fra beach clubs og glamourøse cocktailbarer til livlige natklubber.

Afstande

Fra Saint-Tropez til Nice ca 110 km. (1,5 time), Saint-Raphaël 39 km. (55 min), Cannes 87 km. (1 time 20 min)

Transport I Saint-Tropez er det nemt at komme rundt til fods. Hvis du vil se mere af omgivelserne og de nærliggende områder, kan du leje en cykel, tage den lokale bus eller tage en taxa.

Sol og badning

Her er der lange sandstrande med både familievenlige områder og luksuriøse beach clubs. Vandet er krystalklart og roligt, så du kan både bade og prøve vandsport.

Oplev mere

Besøg kunstgallerier, museer med malerier og vingårde. Ved 1600-talsfæstningen La Citadelle, et af byens vigtigste vartegn, får du en imponerende panoramisk udsigt over den franske rivieras kystlinje. I slutningen af september eller begyndelsen af oktober afholdes den årlige sejladskonkurrence Les Voiles de Saint-Tropez. Det prestigefyldte arrangement tiltrækker sejlere og tilskuere fra hele verden.

Transfertid

Beregnet transfertid cirka 1 time fra lufthavnen Nice-Côte d'Azur Airport (NCE).

Du kan forudbestille taxatransfer til dit hotel ved at logge ind på din [myTUI-konto], når bestillingen er klar. Her finder du flere alternativer og information om offentlig transport. Udbuddet kan være begrænset om aftenen og om natten.

Indbyggertal

Ca. 4.000.

Service

Under din ferie kan du få fat i TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Bestil udlejningsbil

Du kan forudbestille en lejebil gennem os.

Læs mere om udlejningsbiler på den franske riviera her

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel mellem Frankrig og Danmark.

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres de fleste steder, og der er rigeligt med pengeautomater. For mere information om den aktuelle valutakurs, kontakt din bank eller vekselkontor.

Lokale skatter

En turistafgift på 1–5 euro/person pr. nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder for alle rejsende over 12 år.

Rejse med handicap

På den respektive hotelside finder du information om hotellets faciliteter og værelser. Hvis der findes særligt tilpassede værelser til bevægelseshæmmede, finder du mere information om disse på hotelsiden.

Læs mere om at rejse med handicap.

Flyvetid

Vores rejser til Saint-Tropez er med rutefly, og rejsetiden varierer derfor. Din rejsetid afhænger af hvilken flyrute, du vælger. Det tager ca. 2,5 timer med direkte fly fra Københavns Lufthavn Kastrup.

Vigtig information

Vejr og sæson

Vejrforhold og sæson kan have indflydelse på udbuddet på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.

Klar til at lede efter en rejse til Saint-Tropez?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller