Rejser til Deira

  • Dubais gamle bydel
  • Bazarer
  • Vandtaxi på floden

Populære hoteller – Deira

Dubai Creek med moderne bygninger langs kysten, traditionelle både på vandet og en promenade langs vandkanten.

Dubai er specielt. Ingen andre steder kan du opleve samme blanding af orientalske paladser, hypermoderne skyskrabere, uovertrufne shoppingcentre og lange, lyse strande kombineret med et solsikkert klima. Deira er Dubais gamle bydel nord for Dubai-floden/Dubai Creek.

I Deira ligger den orientalske bazar med krydderier og lokale handelsvarer side om side med den kendte guldsouk. Ved floden ligger de traditionelle dhowbåde og vandtaxaer, som sejler dig til den historiske bydel Bur Dubai.

Fine strande

Hvis du vil på stranden, findes der en skøn strand lige foran det nybyggede RIU Dubai på Deira Island. Du kan også tage til Jumeirah Beach og de lange lyse strande, som strækker sig mere end ti kilometer langs kysten.

Restauranter og natteliv

Restauranterne i Dubai repræsenterer alle verdens køkkener. Det libanesiske, kinesiske og indiske restauranter er oftest de billigste, mens de store hoteller serverer luksusmad med alt fra italiensk til japansk. Forlystelseslivet med barer og natklubber er holdt til hotellerne, da det er de eneste steder, der må serveres alkohol.

Udflugtstips nær Deira

For at få det meste ud af din rejse til Deira, kan du se på TUIs udflugter og aktiviteter i Dubai. Her er der nogle eksempler:

  • Byrundtur med både kultur og shopping
  • Jeeptur i ørkenen
  • Aftenudflugt til ørkenen med middag og underholdning
  • Aftensejltur med dhowbåd på Dubai-floden
  • Afternoon tea på luksushotellet Burj al Arab

Rejser til Deira med TUI

Vores rejser til Deira sker med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan forudbestille taxitransfer til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du nå os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Gennemsnitsvejr i Deira

Fakta om Deira

Land

Dubai/Forenede Arabiske Emirater

Valuta

Dirham (AED)

Sprog

Arabisk

Befolkning

9 270 000

Tidsforskel

+3 timer

Flyvetid

Flyvetiden til Dubai/Forenede Arabiske E

Adapter

220 V

Adapter er påkrævet

Prisniveau

ca. 110,-

Enkel middag:

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid afhænger af, hvilket fly du vælger. Cirka 6 timer og 10 min ved direkte fly fra København.

Transfertid

Beregnet transfertid fra lufthavnen Dubai International (DXB) ca. 15 minutter. Fra lufthavnen Al Maktoum (DWC) ca. 55 minutter. Trafiksituationen kan påvirke transfertiden. Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer, der er mulige. Du kan også bestille transfer med taxi fra lufthavnen ved at logge ind på myTUI.

Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Dubai Open Beach er en offentlig gratis sandstrand ca. 5 km fra Dubai. Byggearbejde foregår på dele af stranden.

Al Mamzar Beach Park mellem Dubai og Sharjah er der laguner, pool og strandservice med entré ca. 20,-/voksen eller 10,-/barn (forbeholdt kvinder og børn mandage og onsdage).

Flere af hotellerne har busservice til egne strandområder. F.eks. har RIU Dubai på Deira Island egen strand foran hotellet.

Oplev mere

I Dubai er der flere gode golfbaner, læs mere på www.dubaigolf.com.

I Mall of the Emirates er der en rigtig slalombakke! På Dubai Ice Rink i Dubai Mall kan du løbe på skøjter, pris ca. 85,-/2 timer.

Dubai Shopping Festival, januar-februar med udsalg, koncerter, udstillinger, fyrværkeri med mere.

Wild Wadi Water Park i Jumeirah Beach, ca. 25 km syd for Dubai. Den nye Madinat Jumeirah Souk, nær Wild Wadi, har restauranter i ældre omgivelser.

Dubai Museum ligger lige overfor Grand Mosque - Al Fahidi St.

Aquarium og Discovery Center i Dubai Mall. Dubai Fountains vandshow ved Dubail Mall er stor oplevelse, foregår hver halve time mellem kl. 18 og 23.

Miracle Garden er en fantasifuld anlagt have, og et besøg her er som at stige direkte ind i et eventyr.

Rejser med børn

Dubai er et børnevenligt rejsemål. De internationale varehuse har det meste børnefamilier har brug for, og der er legepladser i mange shoppingcentre. Der er masser af supermarkeder som sælger bleer og babymad.

Wild Wadi Water Park passer til lidt ældre børn, entré ca. 340,-. Zabeel Park i Dubai centrum og Al Jazeera Tivoli i Sharjah, ca. 2 km fra hotellet. Wildlife Centers dyrepark ligger ca. 35 km øst for Sharjah.

Aquaventure vandpark ved Atlantis hotel på Palm Jumeirah, entré ca. 380,-/voksen, ca. 340,-/børn.

Restauranter og forlystelser

Bydelen Deira er kendt for sin guldsouk og sit krydderimarked, men har op til flere shoppingcentre. I den historiske bydel Bur Dubai findes et stort udvalg af restauranter, især indiske og pakistanske. I Bur Dubai finder du også shoppingcenteret Burjuman, som både har restauranter og food court.

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 3,-, sodavand (33 cl) ca. 3,-. På restaurant: Øl (50 cl) ca. 55,-, let frokost ca. 70, enkel middag ca. 100,-, pizza ca. 60,-.

Indbyggertal

Fastboende: Ca. 2,1 millioner personer i Dubai.

Ramadan

Under Ramadan, ca. 18/2–18/3 2026, faster mange muslimer fra solopgang til solnedgang. Visse butikker kan have ændrede åbningstider under Ramadan. Fastemåneden afsluttes med en stor fest, der varer i tre dage.

Lokale skatter

En turistskat på ca. 7-20 AED pr. soveværelse/nat betales direkte til hotellet. Eksempelvis for en toværelses lejlighed betales skat for respektive værelser. Skatten betales direkte på hotellet, senest ved afrejse.

Personer under 21 år kan ikke checke ind på hotellerne uden voksent selskab.

Rejse med handicap

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Service

I løbet af din ferie, kan du komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.

Vigtig information

Ind- og udcheckning

Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne. Bemærk, at i De Forenede Arabiske Emirater skal mindst en i rejseselskabet være over 21 år for at tjekke ind på et hotel.

Valuta og kreditkort

Dirham (AED). De fleste kreditkort accepteres (Diners mere sjældent), visse mindre butikker tager et tillæg på ca. 3 %. Kontantautomater findes. Man kan også hæve kontanter med kreditkort i vekselkontorer. Bankerne er lukke om fredagen.

Bemærk

Det er kun hotellernes egne restauranter og barer der serverer alkohol. Toldfri varer kan købes i lufthavnen både ved ankomst og hjemrejse. Man kan indføre 4 liter spiritus/person i landet.

Vejr og sæson

Vejr og sæson kan påvirke udbuddet på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter..

Lokal transport

Afstande

Fra Bur Dubai til lufthavnen DXB ca 5 km, lufthavnen DWC ca 30 km, til Jebel Ali ca 58 km, Sharjah ca 13 km, Ras al Khaimah ca 70 km, Abu Dhabi ca 120 km, Khorfakkan ca 145 km og Fujairah ca 160 km.

Lokal transport

Den hurtigste vej mellem Deira og Bur Dubai er via de lokale, små både, Abras/dhowbåde, hvilket tager ca. 10 minutter.

Det er nemt at komme rundt i Dubai med taxi eller metro.

Alle taxier kører efter taxameter. Startafgift om dagen ca. 10,-, min. pris for en tur er ca. 25,-. Hvis man vil med taxi til et andet emirat, koster det cirka 35,- ekstra.

Metrobilletter sælges på metrostationerne og koster ca. 6-12,-/enkelt rejse. Sølvkortet kan købes og "fyldes op" til flere rejser. Kortet koster ca. 35,- og er ved købet opfyldt med ca. 22,-.

Man kan køre til Abu Dhabi med Emirates Express bus, enkeltbillet ca. 35,-.

Klar til at lede efter en rejse til Deira?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller