Rejser til Limassol

Populære hoteller – Limassol

Farverig havnepromenade prydet med frodige potteplanter og elegante hvide bygninger, der afspejler Limassols moderne kystudvikling.

Limassol på Cypern passer til dig, der vil have både strand og by. Limassol er en moderne by, der byder på både strande, middelalderlige kvarterer, modebutikker, historiske seværdigheder og forlystelsesliv. Hotellerne har store, dejlige poolområder. Vores TUI Blue Atlantica Bay henvender sig til voksne – andre hoteller passer til børnefamilier.

Når du handler i de moderne gallerier på Makarios Avenue, eller blandt småbutikkerne på den myldrende Agiou Andreou, mærker du bypulsen. Femten minutter senere kan du ligge under en parasol på stranden. Og er du til ridderromantik, skal du kigge ind på slottet. Det var der Englands Kong Richard Løvehjerte giftede sig med Berengaria af Navarra, og lod hende krone til Englands dronning i middelalderen.

Krydstogtsskibe, strande og golf

At Limassol samtidig er Cyperns største havneby, sætter også sit præg på din ferie. Langs havnepromenaden kan du se både lystbådehavnens smukke sejlbåde, gæstende krydstogtsskibe og færger, der sejler til Grækenland. Et stenkast fra slottet ligger der en ny marina. Både i og udenfor Limassol er der flere solfyldte strande til badning og afslapning, og spiller du golf er der ikke langt til nogle af de fine baner på det vestlige Cypern.

Lej en bil og opdag mere omkring Limassol på Cypern

Limassol er et perfekt udgangspunkt for udflugter på øen. Både Larnaca, Pafos, hovedstaden Nicosia og de grønne Troodosbjerge ligger indenfor bekvem rækkevidde. En udlejningsbil bestiller du nemt og billigt gennem os. 

Udflugtstips i og omkring Limassol

  • Hovedstaden Nicosia
  • Vandretur i de smukke Troodosbjerge
  • Katamarantur med badning og snorkling

Både charter og rutefly

Cypern har sin højsæson i sommerhalvåret, og da kan du rejse hertil med vores bekvemme charterfly på cirka 4 timer. Hele året kan du bestilles vores pakkerejser med hotel, fly og fleksible rejselængder. Om vinteren har vi ingen nordiske guider på øen, men du kan altid kontakte vores TUI Service Center via TUI-appen, telefon eller sms.

Gennemsnitsvejr i Limassol

Fakta om Limassol

Land

Cypern

Valuta

Euro (EUR)

Sprog

Græsk, tyrkisk

Befolkning

ca. 182.400

Tidsforskel

+1 time

Flyvetid

Flyvetiden til Cypern er ca. 4 timer og

Adapter

220 V

Adapter er nødvendig

Prisniveau

ca. 90,-

Pizza

Værd at vide

Flyvetid

Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 4 timer 5 min. Tid beregnet ved direkte fly fra København.

Transfertid

Forventet transfertid ca. 45 minutter - 1 time og 30 minutter fra lufthavnen Larnaca International Airport (LCA). Du kan se transfermulighederne, når du bestiller din rejse.

Du kan også bestille transfer ved at logge ind på din myTUI-konto, når din bestilling er klar. Her kan du læse mere om transfer.

Sol og badning

Lange strande med grovkornet. mørkt sand. Lige udenfor Limassol er der også gode strande,

Parasol og solstol ca. 40,-/stk. pr. dag. Badesæson maj–oktober.

Oplev mere

Langs havet er der tre fine promenadestrøg, det længste er 5 km. Limassol har en moderne bowlinghal, der er også flere tennisbaner og fitnesscentre. Er du interesseret i ridning, mountainbike eller at prøve klatrevæg m.m. så skal du tage til Santa Marian Retreat Center i byen Pareklisia udenfor byen.

Der er et dykkercenter i turistområdet. På Cypern skal du være 12 år for at kunne dykke. Et tip til børnefamilier er vores snorkeludflugt.

Bestil udlejningsbil

Rejser du til Limassol kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.

Sådan lejer du bil på Cypern.

Rejser med børn

Babymad og bleer kan købes i supermarkeder nær vores hoteller.

Vandparken er åben maj–oktober. Der er også flere inden- og udendørs legepladser, bla.. Kidsworld Playground Places og Lunapark, der ligger i turistområdet og har forlystelser.

Byparken i centrale Limassol har et lille zoo med bl.a. zebraer. I parken er der også en legeplads og en restaurant.

Restauranter og forlystelser

I den ældre del af Limassol er der mange gode restauranter, du finder både små traditionelle taverner med levende græsk musik og moderne restauranter med internationalt køkken. Der er natklubber og barer i den ældre del af byen samt i turistområde.

Har du lyst kan du stå på skøjter på den isbane der ligger midt i My Mall, skøjter kan lejes.

Shopping

Der ligger mange kendte butikskæder lang Makarios Avenue. Et nyt stort indkøbscenter, My Amll, ligger i Zakakiområdet i udkanten af Limassol. Her findes alt under ét tag: butikker, cafeer og restauranter.

Prisniveau

I butik: 1 liter vand ca. 8,-, sodavand ca. 8,-.

På restaurant: Øl (50 cl) ca. 20,-, let frokost ca. 60,-, enkel middag ca. 125,-, en pizza ca. 90,-.

Rejse med handicap

Limasol er en livlig og tæt by. Den nybyggede strandpromenade har en god fremkommelighed. I den ældre del af Limassol kan fremkommeligheden være dårligere samt lavere kvalitet af fortov. Mange restauranter i det ældre kvarter har små toiletter eller andet, som kan besværliggøre fremkommeligheden.

På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

Indbyggertal

Limassol har ca. 182.400 indbyggere.

Vigtig information

Ind- og udchekning

Valuta og kreditkort

Euro (EUR). Kreditkort accepteres af de fleste restauranter og butikker. Der findes hæveautomater. Bankerne er åbne mandag-fredag kl. 8.30–13.30.

Lokal transport

Afstande

Fra Limassol (centrum) til hotellerne i turistområde ca. 5 km, til Troodos 45 km, Larnaca 71 km, Pafos 68 km, Nicosia 83 km og Ayia Napa 106 km.

Lokal transport

Lokalbus mellem turistområdet og centrale Limassol, ca. 14,-.
Taxi fra lufthavnen i Larnaca til Limassol ca. 550,-, taxi mellem turistområderne og Limassols centrum ca. 90,-.

Der kører taxier og busser mellem de større byer som Nicosia, Larnaca og Paralimni.

Ved taxikørsel om natten tillægges 20% på prisen.

Klar til at lede efter en rejse til Limassol?

Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.

Se alle hoteller