TUI BLUE Family Fun er for dig, der vil tættere på både rejsemålet og dem, du rejser med. For dig, der springer i først – og for dig, der med vilje er den sidste. Som ved, at poolen faktisk kan være et stormfuldt verdenshav. For dig, der trives bedst, når hele familien er samlet, men som også gerne vil have tid for dig selv. TUI BLUE er mere end bare et ferieophold – det er en oplevelse i sig selv.

Altid på TUI BLUE Family Fun:

  • Pæne rummelige værelser med plads til små og store familier. Altid minimum TTTT.

  • Kids' Club for 3–6-årige og 7–12-årige.

  • Fitness, multisportsbane, trænings-lektioner og funktionel træning med BLUEf!t.

  • Minimum to restauranter, flere barer og Thea's Coffee Shop & Juice Bar.

  • Shows for både børn og voksne hver aften. Sjove aktiviteter, temaaftener og overraskelser hele dagen.

Børn og unge

Klubber, aktiviteter og mødesteder for alle aldre, fra 0 til 15 år.

Baby & Tots Club op til 3 år

Tryg hygge med uddannede børneklubsværter (primært engelsktalende), der organiserer aktiviteter, hvor børnene kan bevæge sig og bruge alle deres sanser. Baby & Tots Club er hotellets egen småbørnsafdeling, hvor børnene møder jævnaldrende, mens du får lidt tid for dig selv. Der er åbent seks dage om ugen og mindst to sessioner om dagen, morgen og eftermiddag (2 timer/session), plus nogle aftener. Aftenaktiviteter i Baby & Club: godnathistorie og leg, der stimulerer alle sanser, arrangeres tre aftener om ugen (2-3 timer/session). Baby & Tots Club kan forudbestilles hjemmefra eller på hotellet mod et gebyr.

Kids' Club for 3-6 årige

Børneklub uden ekstra omkostninger med uddannede ledere og pædagogiske oplæg. Når det magiske skab åbnes, afsløres dagens tema og aktiviteter med lege og kreative stunde tilpasset børnenes alder. Aktiviteter seks dage om ugen, morgen og eftermiddag (2 timer/session). Sessionerne bestilles enkeltvis på hotellet, og nogle har skandinavisktalende og andre har engelsktalende ledere. Nogle gange kan børneklubben samle aldersgrupperne (3-12 år) og kaldes for Kids' Club Mixed.

Kids' Club for 7-12 årige

Her får børn i folkeskolealderen deres egne ferieminder, uden beregning. Temaet for alle aktiviteterne er at være aktiv, møde nye venner og deltage i sjove eventyr. Der er sessioner med fuld fart på – både indendørs og udendørs – fyldt med kreativitet, bevægelser og latter. Aktiviteter seks dage om ugen, morgen/eftermiddag (2 timer/session). På hotellet tilmelder du dig til et valgfrit antal aktiviteter med skandinaviske eller engelsktalende værter. Nogle gange kan børneklubben samle aldersgrupperne (3-12 år) og kaldes for Kids' Club Mixed.

Aktiviteter for 13–17 årige

Afslappet samlingssted og sjove aktiviteter for teenagere. Her får teenagere mulighed for at finde sjove ting at lave sammen. Aktiviteterne tilbydes juni-september og organiseres 5–7 dage om ugen.

Robotter med store hjerter

Vores nye maskotter er på vores TUI BLUE Family Fun for at give vores yngste gæster en ferie fuld af eventyr. Hver robot har en unik egenskab og de har gameshow på scenen. Her kan alle børnene prøve robotternes moves. Nogle gange kommer de også forbi poolområdet for at sige hej.

Baby Lounge til spædbørnsforældre

En rolig oase til dig med børn under to år. Her kan du og din baby trække jer tilbage for at spise, skifte ble eller holde en pause fra solen. Mikrobølgeovn hvor du kan varme babymad, puslebord og toilet.

Bestil barneseng, klapvogn og andet

Medbring ikke mere end nødvendigt på flyet! På alle TUI BLUE Family Fun kan du forudbestille børneartikler hjemmefra. Tremmeseng, klapvogn, højstol, flaskevarmer/sterilisator til sutteflasker og kravlegård. De bestilte ting leveres til værelset eller hentes i receptionen. I visse tilfælde skal du også betale et depositum, som du får retur ved tilbageleveringen.

Svømmeskole for alle aldre

Vores svømmeskole henvender sig til alle, der vil lære at svømme eller blive endnu bedre svømmere i løbet af ferien. Nogle timer bestilles og betales for, andre er gratis. Der er svømmeskole på alle TUI BLUE Family Fun i højsæsonen, både sommer og venter. Her kan du se alle vores hoteller med svømmeskole. Under de respektive hoteller, kan du se datoerne for svømmeskolen.

Svømmeskole fra 4 år

For børn med erfaring fra vand. Trin for trin lærer børnene at flyde på ryggen, dykke i dybt vand og svømme på ryggen og maven. Svømmeskolen ledes af certificerede svømmeinstruktører, der er nordisk- eller engelsktalende, og består af fem sessioner à 30 minutter. Kan bestilles mod betaling via vores kundeservice 70 10 10 50 senest 7 dage før afrejse. Det er også muligt at bestille på hotellet, hvis der er ledige pladser. Se nøjagtige datoer og priser under hvert hotel. Mange lærer det grundlæggende på en uge. Børn, der deltager i to uger/ti lektioner, er garanteret at lære at svømme mindst ti meter.

Privat svømmeundervisning og Rescue Academy

Private svømmelektioner 1–1 , individuel undervisning for børn og voksne, der ønsker at udvikle deres svømmeteknik. Lektionen varer 30 minutter og kan bestilles på hotellet mod et gebyr (hvis der er ledige pladser). Rescue Academy er egnet til børn fra 9 år, der kan svømme. Her lærer børnene grundlæggende livredning og får mulighed for at udvikle deres svømmeteknik. Kan bestilles på hotellet mod et gebyr (hvis der er ledige pladser).

Det første svømmetag

Lad dit barn blive venner med vandet. Parent & Toddler Swim ledes af svømmeinstruktører og opmuntrer både forældre og børn til at udvikle gode vandvaner og styrke de smås selvtid til at bevæge sig i vandet på egen hånd. Som forælder deltager du i undervisningen med barnet. Parent & Toddler Swim er for børn under 4 år og tilbydes helt gratis, hver lektion varer cirka 30 minutter. Bestilles på hotellet, hvis der er ledige pladser.

Mad & Drikke

Vælg mellem store buffeter, specialrestauranter, vinbar og take away-latte.

Buffeter med verdenskøkken

Udvalget i hovedrestauranten er ikke bare stort, det er først og fremmest varierende, sundt og appetitvækkende. Uanset om du elsker pasta, skaldyr, grillet, vegetarisk eller LCHF, finder du hvad du søger, og børnene har deres egen buffet. Her spiser du mad fra alle verdenshjørner, fra asiatisk og mexicansk til værtslandets egne specialiteter.

Is i mængder

Feriefølelse i en vaffel. På de fleste TUI BLUE Family Fun-hoteller indgår is hvis du bestiller All Inclusive. Vælg og vrag mellem flere forskellige smage, toppings og andet tilbehør.

Taverna

Family Style Dining er konceptet for vores populære Taverna-restaurant. Ved bordet får i serveret et stort udvalg af spændende småretter, som i deler mellem jer. Efterfulgt af dessert – til dem der stadig har plads. En middag pr. uge indgår i All Inclusive. Du kan selvfølgelig, mod betaling, besøge restauranten så ofte du har lyst.

Thea’s Coffee Shop & Juice Bar

Et ”must” for kaffeelskere! Det er også her du kan nyde friskpressede juicer, smoothies og lækkert bagværk. Her serveres kvalitetskaffe i forskellige varianter, lavet på rigtige espressomaskiner af hotellets barista. Indgår ikke i All Inclusive, det du bestiller betales kontant eller sættes på din regning.

Green & Grill

Skønne smagsoplevelser og duften af nygrillet er temaet for denne specialrestaurant, der findes på de fleste TUI BLUE Family Fun-hoteller. Her gælder à la carte-menu og servering ved bordet. Kød, kylling og fisk serveres direkte fra grillen. Som tilbehør kan du vælge bagekartoffel, coleslaw eller lignende. Middag på Green & Grill sættes på din regning og indgår ikke i All Inclusive.

Vi fylder dit køleskab

En bekvem velkomstpakke til alle der bor i lejligheder, og som ikke ønsker at gå ud og handle lige med det samme. Lige inden du kommer fylder vi dit køleskab. Dette indgår: en bakke æg, brød, margarine, ost, marmelade, mælk, juice, yoghurt, pulverkaffe, teposer og sukker. Desuden indgår en flaske vin, fire øl, fire cola og tre liter mineralvand. Pris ca. 230,-, bestil velkomstpakken samtidig med at du bestiller rejsen.

Sport & Fitness

Masser af træningsmuligheder, uanset om du er til træning, løbebånd eller fodbold.

BLUEf!t

Trænings-konceptet BLUEf!t handler om kost og træningsplaner tilpasset dig. På alle hotellerne er der veludstyret fitness. Daglig træning med professionelle ledere både indendørs og udendørs, 5 dage om ugen. Alt fra konditionstræning til højintensiv træning (HIIT) og sjove træningslektioner for hele familien. Nogle eksempler er: Aqua Board, Core & Back, Strech & Relax. Der er også yogaundervisning og lettere træning som BLUEf!t Light. Hele programmet findes i TUI BLUE-appen.

Sport, leg og konkurrencer

Vandgymnastik, basket og minifodbold er andre ting, der altid findes på TUI BLUE Family Fun. Vores internationale sportsværter arrangerer turneringen og sjove udfordringer for alle der har lyst. Og der findes alltid en multibane til boldsport som basket og minifodbold. Ofte er der også en beachvolleybane, tennis, boule, shuffle board og bordfodbold. Hele familien kan konkurrer sammen i Familien OL eller spille kongespil eller Mölkky.

Underholdning

Sjove indslag for hele familien både i løbet af dagen og om aftenen.

Børnenes egne arrangementer

På TUI BLUE Family Fun er der underholdning for børn og teenagere; nogle gange på engelsk, nogle gange på nordiske sprog. Hver dag sker der masser af ting: overraskelser omkring poolen, aktiviteter (for teenagere juni-september), og om aftenen kan du møde de venlige robotfigurer.

Familieaktiviteter

At have det sjovt sammen er i fokus på TUI BLUE Family Fun. Få en følelse af fællesskab ved at deltage i familieaktiviteter, poolspil og andre konkurrencer. Prøv shuffleboard eller dart, eller deltag i vores madlavningskurser. Og om aftenen, når robotterne er færdige med deres show, sker der mere på scenen.

Aftenunderholdning

Flere aftener om ugen er der underholdning på hotellet. Nogle gange er der tale om livemusik, og nogle gange med lokale entertainere fra det land, du besøger. Visse aftener kan du tage i udendørsbiograf og se film under stjernerne. Gå ikke glip af Silent Disco, hvor du kan danse til musikken i dine hovedtelefoner.

Vores service

Alt er tilrettelagt til en bekymringsfri ferie – på dine egne vilkår.

TUI BLUE-værterne

På TUI BLUE Family Fun er mottoet Don’t worry, be happy. Serviceværterne er til stede hver dag, hvis du vil stille spørgsmål, bede om tips eller bestille cykler eller udlejningsbil. Når serviceværterne går rundt ved poolområdet kan du bestille og betale udflugter uden at forlade solstolen. I TUI BLUE Family Fun-teamet indgår både nordiske og internationale serviceværter. Desuden møder du også børneklubsværter, sportsværter og showværter. Og selvfølgelig hotellets eget hjælpsomme personale.

WiFi uden beregning

På alle TUI BLUE Family Fun kan du gratis tilslutte din mobil, tablet eller laptop til hotellets trådløse netværk. Både på værelset, ved poolen, i lobbyen og restauranterne. Båndbredden er god, men du skal være forberedt på at hastigheden kan være langsom, når der er mange logget på samtidig.

Behold værelset på hjemrejsedagen

På TUI BLUE Family Fun kan du, hvis du har en sen hjemflyvning, oftest betale for at beholde dit værelse (eller skifte til et andet) efter den sædvanlige udcheckningstid. Det forudbestilles hjemmefra samtidig med at du bestiller rejsen og tilbydes på de fleste TUI Blue For Families, men ikke alle. Hotellet gør alt for at du kan beholde dit eget værelse, går det ikke, skal du skifte til et andet.