Rejser til Koh Kood
Populære hoteller – Koh Kood
Er du ude efter afslapning med en lille smule eventyr, så er Koh Kood et af vores bedste tips. Her kommer du tæt på naturen – regnskov og hvide sandstrande, vandfald og et smaragdgrønt hav. Det rolige tempo ved poolen og stranden kan kombineres med snorkling, kajakroning og udflugter på øen.
Koh Kood, eller Koh Kut som er det officielle navn, ligger i Siambugten nær grænsen til Cambodja. Den så godt som bilfrie ø er små 20 km lang og dækkes at tæt vegetation med kokospalmer og gummitræer. De fineste strande ligger på vestkysten og har små hoteller og bungalows med strandserveringer, men det hele i en lille skala. Det her er stedet for dig, der vil opleve Thailand bag turistområderne.
Øens fineste strand
Der er en snes strande på øen og en af de bedste er Ao Tapao på vestkysten, hvor vores hotel Koh Kood Paradise Beach Resort ligger. Den bløde, hvide sandstrand tilhører hotellet, så der er godt med plads. Om aftenen placerer strandrestauranten borde i strandkanten og der er ofte livemusik. Det er et meget godt billede på øens forlystelsesliv, der er restauranter på hotellerne men ingen bargader eller turistområder.
Snorkling og junglevandring
Vil du ud på det krystalklare hav, kan du låne en kajak eller leje et SUP-bræt på hotellet. Snorkling ved koralrevet med tropiske fisk og havskildpadder passer til de fleste aldre. Har du lyst, kan du følge stierne ind i junglen til små vandfald med sommerfugle og fuglesang.
Rundture på øen
Øens småveje er stort set bilfrie, men du kan tage med songthaew (ladbilstaxi), hvis du vil se dig omkring. Du kan blandt andet opleve hverdagslivet og spise frokost på en fiskerestaurant i fiskerbyen Baan Ao Yai, hvor husene er bygget på pæle i vandet.
Sådan kommer du til Koh Kood
Rejsen til Koh Kood går til Bangkok og derefter med indenrigsfly (ca. 1 time) til Trats lufthavn på fastlandet. Bestiller du transfer så indgår bus fra Trats lufthavn til havnen (ca. 30 min), færge til Koh Kood (ca. 30 min) og derefter songthaew videre til hotellet.
Gennemsnitsvejr i Koh Kood
Fakta om Koh Kood
Værd at vide
Flyvetid
Din rejsetid er afhængig af, hvilke fly du vælger. Cirka 11 timer hvis du vælger et direkte fly fra København til Bangkok.
Transfertid
Fly til Bangkok og derefter med indenrigsfly (ca. 1 time) til Trats lufthavn på fastlandet. Bestiller du transfer så indgår bus fra Trats lufthavn til havnen Leam Sok Pier (ca. 30 min), færge til Koh Kood (ca. 30 min) og derefter songthaew (ladbilstaxi) videre til hotellet (ca. 30 min).
Den sidste færge fra Trat til Koh Kood afgår kl. 16.00. Hvis du skulle ankomme senere skal du overnatte på hotel i Trat.
Oplev mere
Sport og aktiviteter: På Koh Kood Paradise Beach Resort kan du låne kajak eller leje SUP-bræt. Du kan tage på en dagsudflugt med båd til Koh Rang nationalpark, der er et glimrende sted til snorkling og dykning.
Sol og badning
Ao Tapao Beach er en privat strand, der tilhører vores hotel Koh Kood Paradise Beach Resort. Det er en af øens fineste strande med krystalklart vand og hvidt sand.
Bang Bao Beach er en populær strand med gode snorkelmuligheder.
Ao Prao Beach er en fin strand med hvidt finkornet sand.
Shopping
Der er nogle få butikker på Koh Kood, de fleste sælger souvenirs, t-shirts og strandting.
Restauranter og forlystelser
Restauranter På Koh Kood er der ingen turistbyer med restaurantgader. Mange af hotellerne har restauranter, som er åbne for offentligheden. I hovedbyen Ao Khlong Chao er der en del lokale restauranter.
Forlystelsesliv Forlystelseslivet er roligt og afslappet. Hotellerne har barer og strandserveringer, hvor du kan lytte til livemusik om aftenen. Der er ingen klubber eller andre indendørs forlystelsessteder.
Prisniveau
I butik: 1,5 liter vand ca. 5,-, sodavand (33 cl) ca. 3,-. På restaurant: Øl (50 cl) ca. 18,-, pizza ca. 65,- let frokost/middag ca. 20-40,-.
Rejse med handicap
Terrænet på Koh Kood er ganske ujævnt og strandene er ikke lempelige, hvis du har gangbesvær eller bruger kørestol. Der er ingen fortove på øen.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Vigtig information
Ind- og udcheckning
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Valuta og kreditkort
Thailandske baht (THB). Der er en hæveautomat, men medbring kontanter for en sikkerheds skyld.
Depositum ved indcheckning
Mange hoteller i Thailand kræver et depositum i forbindelse med indcheckning. Ved udcheckning modregnes eventuelle udgifter og det resterende beløb tilbagebetales.
Røgfrie strande
Mange strande i Thailand er nu røgfrie. Rygning er kun tilladt på anviste områder. Hvis forbuddet trodses, risikerer man bøder.
E-cigaretter
I Thailand er det ulovligt at anvende alle former for e-cigaretter samt at medbringe e-cigaretter ind i landet. Brud mod loven kan medføre bøder og fængsel.
Lokal transport
Lokal transport
Der er ingen lokalbusser på Koh Kood, hotellerne ligger ofte et stykke fra hovedvejen. Der findes songthaews (ladbilstaxi) som du kan vinke ind langs vejen eller leje for en privat rundtur blandt øens strande, byer og vandfald. Du kan også leje cykel, vejen er næste folketomme.
Klar til at lede efter en rejse til Koh Kood?
Her kan du se vores bedste tilbud, bestille tilvalg eller fortsætte med at lede efter rejseinspiration.