Land
Sri Lanka
Bad ved endeløse hvide strande og spis lækre skaldyrsmiddage på hyggelige restauranter. Bentota er også vandsportens hovedby på Sri Lanka. Lagunen er et livligt mylder af både og brætsejlads. Du kan vælge mellem flere moderne designede hoteller direkte ved stranden.
Bentota er et langstrakt rejsemål på Sri Lankas vestkyst, cirka 60 km fra hovedstaden Colombo. Selv om der kommer mange besøgende hertil, er der god plads på stranden, både til afslapning, lange gåture og svømning i havet.
Da Bentota ligger ved floden Bentota Gange, kan du også bade i lagunen, der dannes hvor floden løber ud i det Indiske Ocean. Derr kan du også prøve kitesurfing og jetski. Eller tage på en bådtur langs floden for at se babykrokodiller og sjældne fugle.
På den anden side af floden ligger den farverige lille by Aluthgama. Både der og i Bentota er der mange restauranter med alt fra nyfanget fisk og skaldyr til den lokale variant af hot curry.
Der er meget at se og opleve i nærheden. Ved Kosqoda Turtle Hatchery kan du være med, når man slipper de nyfødte havskildpadder ud i havet. Hist og her finder du farverige markeder, blandt andet i Aluthgama, hvor du kan gøre gode fund blandt sjaler, tasker og lokalt håndarbejde. Tager du på en udflugt med bil og chauffør, kan du besøge Kande Villaraya, et af templerne i nærheden.
Er du nysgerrig efter at opleve mere af landet? Lej en bil med chauffør eller tag med på nogle af vores guidede udflugter. Tag op i de grønne bjerge, hvor den berømte ceylonte dyrkes. Eller til hovedstaden Colombo med en blanding af kolonihuse, shoppingcentre, bazarkvarterer og gallerier. En populær seværdighed er Tandens Tempel i Kandy, hvor en af buddhismens vigtigste relikvier, Buddhas ene kindtand, opbevares i et skrin af guld.
På Sri Lanka er klimaet tropisk med gennemsnitstemperaturer hele året på omkring 30 grader i dagtimerne, og 27-28 grader i vandet. Kraftige men hurtigt overståede tropiske regnbyger kan forekomme hele året, men er mest almindeligt i sommermånederne. Her kan du se aktuel vejrprognose og årsstatistik for Bentota.
Du rejser til Sri Lanka med rutefly. Den totale rejsetid inklusiv evt. mellemlanding kan variere mellem 12 og 17 timer. Tid beregnet fra København.
Rejsetiden fra lufthavnen til Bentota er cirka 2 timer. Samtidig med at du bestiller rejsen, kan du bestille privat transfer med taxi eller minibus, som kører dig mellem lufthavnen og hotellet ved ankomst og hjemrejse.
Lang bred sandstrand i Bentota. Høje bølger og periodevis understrømme.
Cykeludlejning. Vandsport som surfing, jetski, kite- og windsurfing. Der er også tennis og fiskemuligheder.
Babymad og bleer kan købes i lokale supermarkeder.
Børnevenlig strand.
Lille restaurantudvalg, de fleste serverer fisk og skaldyr.
Restauranttips:
Der er flere diskoteker og barer.
Byen Bentota har et begrænset shoppingudvalg. Her er nogle enkelte tøjbutikker, supermarkeder og apotek.
I butik: 1 liter vand ca. 4,-, sodavand ca. 2,-.
På restaurant: Øl (50 cl) ca. 16,-, let frokost ca. 85,-, enkel middag ca. 120,-, pizza ca. 80,-.
Fastboende: Cirka 37.000 personer.
Der er ingen fortov og i stor udstrækning ingen asfalterede veje. Inden for området findes der primært ujævne veje med en smal vejkant, som anvendes til gangsti.
Du kan komme til lokale butikker med f.eks. Tuk Tuk eller ved at gå langs vejen. Vejen til stranden kan være svært fremkommelig for gangbesværede. Der findes ingen rampe til stranden.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.
Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne
Sri Lanka Rupees (LKR).
Alle internationale kreditkort accepteres. Der er hæveautomater i Bentota.
Fuldmånedage, såkaldte poyadage, er helligdage der afholdes til minde om Buddha.
Klimaet er tropisk. Regnperioden finder sted i sommermånederne, men korte heftige regnbyger kan forekomme frem til januar.
Sri Lanka har venstretrafik.
En lommelygte kan være god at medbringe, da der oftest mangler udendørsbelysning. Sporadiske strømafbrydelser kan forekomme.
Til lufthavnen ca. 70 km, til nærmeste by ca. 5 km.
Lokalbus og tog kører dagligt kl. 5.00–22.00. Der er ingen faste tidstabeller. Du kan nemt komme rundt med tuk-tuk.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.