Land
Spanien
Benalmadena har en god beliggenhed på Costa del Sol. Den ligger midt imellem Fuengirola og Torremolinos, har fine strande og en livlig havn med promenadestrøg og broer.
Rejser du til Spanien og bor i Benalmadena har du et godt udgangspunkt for at se dig omkring langs kysten Costa del Sol. Badebyen er næsten vokset sammen med Fuengirola (vestpå) og Torremolinos (østpå). Du kan også tage på udflugter til golfbaner, byer og kulturelle seværdigheder i det øvrige Andalusien, hvorfor en udlejningsbil er en god måde at få mere ud af ferien på. Vil du blive i Benalmadena er der strande, restauranter og et godt udvalg af aftenfornøjelser, men der føles aldrig særlig overfyldt.
Benalmadena Costa er hotelområdet med høje bygninger, der omkranser stranden. Der er mange restauranter at vælge mellem, både med specialiteter fra området og mere internationale retter. I havnen Puerto Deportivo er den store aftenforlystelse at gå rundt blandt de mange både og serveringer.
Benalmadena Pueblo er den oprindelige by, der ligger oppe i bjergene, tre kilometer fra kysten. Du bør absolut tage på et besøg i den lille andalusiske by med hvidkalkede huse, snævre stræder og hyggelige torve.
Arroyo de la Miel, der ligger mellem de to byer, er en livlig lille bydel med restauranter og barer. Her er en del at vælge mellem, men du finder et endnu større udvalg i Torrremolinos.
Benalmadena har en flere kilometer lang perlerække af strande for enhver smag. Ved marinaen ligger Malapesquera-stranden og i Arroyo de la Mile er der en sandstrand med en lang strandpromenade der fører til havnen. Torrequebrada er en strand med grovkornet sand, der ligger i retning mod Torremolinos. Her er der masser af vandsport, blandt andet windsurfing og vandscootere.
Med en udlejningsbil kommer du nemt til bjergbyer, golfbaner, vandparker, nabobyer og store byer i indlandet. Dette nemmeste er at bestille udlejningsbilen hjemmefra
Vores rejser til Benalmadena er med rutefly, så rejselængden er fleksibel. Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI. I løbet af ferien kan du komme i kontakt med os døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
TUI tilbyder hotel i Benalmadena, som passer til en længere rejse med familien eller en weekend med vennerne. På denne side finder du rejser med hotel og fly. Du kan finde flere hoteller i Benalmadena på vores side med kun hotel.
Flyvetiden er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 4 timer med direkte fly fra København til Malaga.
Beregnet transfertid fra Málagas lufthavn til Benalmadena ca. 20 minutter. Du kan bestille transfer med taxi til dit hotel ved at logge ind på myTUI. Her finder du flere alternativer og information om offentlig transport.Udbuddet kan være noget begrænset om aftenen og natten.
Strandene ligger på række cirka 10 km langs kysten. Malapesquera Beach ligger ved marinaen og har solstole og parasoller. Carvajala-stranden er børnevenlig med mange restauranter, vandsport og strandaktiviteter. Stranden har modtaget EUs Blå Flag for sit rene og klare vand. Arroyo Beach har en lang strandpromenade. Torrequebrada er en strand med grovkornet sand, der ligger i retning mod Torremolinos. Torre Bermeja er 600 meter lang og ligger i udkanten af Benalmadena. Mange af strandene har vandsport som windsurfing og vandscootere.
På Costa del Sol er der mere end 40 golfbaner. Torrequebrada Golf og Benalmadena Golf er de to nærmeste baner fra Benalmadena. Fra Costa del Sol kommer du nemt til andre dele af regionen Andalusien. Det nemmeste er at bestille en udlejningsbil i hele ferien.
Rejser du til Benalmadena, kan du forudbestille en udlejningsbil i en eller flere dage gennem os. Sådan lejer du bil i Benalmadena.
Der er mange aktiviteter for børn i nærheden af Benalmadena. Et eksempel er sommerfuglehuset Butterfly Park.
I både Arroyo de la Miel og Benalmadena Costa er der mange restauranter med både lokale specialiteter og internationale retter. I Benalmadena Pueblo er hovedvægten lagt på det spanske og andalusiske køkken.
Der er nogle butikker i Benalmadena. Du finder et endnu større udvalg i Torremolinos nogle kilometer borte.
Benalmaden har ca. 60.000 indbyggere.
På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter. Hvis der på hotellet findes værelser specielt tilpasset personer med funktionsbesvær, er der også mere information om disse på hotelsiden.
Læs mere om at rejse med funktionsbesvær.
I løbet af din ferie kan du komme i kontakt med TUI døgnet rundt via TUI-appen, sms eller telefon.
Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.
Euro (EUR). De fleste hoteller, varehuse og restauranter accepterer kreditkort. Taxier tager oftest kun imod kontanter. Der er hæveautomater (ATM) overalt i turistbyerne.
Vejr og sæson kan påvirke udvalget på dit rejsemål. Det gælder alt fra faciliteter og åbningstider til udflugter og aktiviteter.
Fra Malagas lufthavn til Benalmadena 19 km. Fra Benalmadena til Fuengirola 8 km, Malaga 22 km, Marbella 35 km, Granada 148 km.
Pendlertog mellem Fuengirola og Malaga afgår hver halve time og stopper desuden i Torremolinos og Benalmadena.
Her finder du vores bedste tilbud. Find rejsen der passer til dig, og søg efter rejseinspiration blandt aktiviteter og oplevelser.