Familievenligt og fokus på italiensk madlavning

Costa Favolosa

Costa Favolosa er et elegant skib, der byder på det allerbedste fra det italienske køkken. Desuden kan du dyrke sport, træne og slappe af med en skøn spa-behandling. Om bord arrangeres aktivieteter der passer til både familier og par.

Foruden restauranter med italienske klassikere på menuen er der flere skønne barer, hvor du kan slappe af. Få den perfekte drink i Aperol Spritz Bar eller find en ny favorit i Ferraris vinbar.

Frisk mozzarella og italienske praliner

Uanset hvilken restaurant du besøger, så er retterne og ingredienserne nøje udvalgte. Om bord er der oven i købet et lille mejeri, der fremstiller sin egen mozzarella. Så gå ikke glip af at prøve ostefoccacia i pizzeriaet eller en rigtig lækker gourmetburger. Ønsker du noget sødt er der både chokoladefontæne og luksuspraliner om bord.

Pooldæk og 4D-bio

På skibets soldæk kan du sole, bade og slappe af i jacuzzien. De yngste i familien har deres egen børnepool med et lille vandland. Ønsker du en pause fra solen kan du besøge skibets 4D-biograf, hvor du får underholdning for fire sanser.

Madlavningsshow

Hvis du er lige så passioneret når det drejer sig om mad som Costa Cruises, skal du måske deltage i skibets gameshow: Bravo Chef Show. Først lærer du et par tricks af skibets kokke. Du kan derefter vinde restaurantbesøg om bord i den afsluttende spørgekonkurrence.

Læs mere

Fakta om skibet

  • Antal dæk

    13
  • Antal gæster

    3.780
  • Tonnage

    113.216 BRT
  • Længde

    290 m
  • Bredde

    40 m
  • Besætning

    1.110
  • Hastighed

    24 knob
  • Jomfrurejse

    2011

Værd at vide

  • Mad og drikke

    Måltider

    Morgenmad, frokost og middag indgår i grundprisen. Visse restauranter, barer og cafeer er dog mod betaling.

    Indgår:

    • Hovedrestaurant (italienske menuer)
    • Buffetrestaurant

    Mod betaling:

    • Samsara Restaurant – fusionsrestaurant
    • Burger d'Autore – gourmet hamburgers
    • Pummid'oro – pizzeria
    • Amarillo Ice Cream Shop & Chocolat Bar
    • Ferrari Wine Bar
    • Aperol Spritz Bar
    • Chokoladebutikker

    Drikkevarer

    Visse alkoholfrie drikke indgår i grundprisen. Du kan tilkøbe en ALl Inclusive-drikkepakke den første dag om bord.

    Roomservice

    Roomservice kan bestilles fra en begrænset menu, mellem kl. 23.00–06.00 tilkommer et servicegebyr. Drikkevarer indgår ikke i roomservice.

  • Betaling & drikkepenge om bord

    Betaling om bord

    Skibet har et kontantfrit system. Du får en personlig konto til køb om bord, der er koblet til dit navn og et godkendt kredit- eller betalingskort som sikkerhed. Din konto vil automatisk registrere alle køb om bord.

    Når du har fået denne konto, skal du indenfor 48 timer registere dit kredit- eller betalingskort i en af skibets kortmaskiner eller i receptionen.

    Den sidste dag på krydstogtet modtager du en specificeret regning leveret til din kahyt, så du selv kan kontrollere beløbene. Det kan ske, at køb der er foretaget den sidste aften ikke er med på denne regning, de bliver lagt til slutregningen.

    • I særlige tilfælde kan der foretages reservationer på det kort der er koblet til din konto om bord (dvs det kort du betaler med) – dette gøres for at kontrollere, at kortet er gyldigt.
    • Når du har modtaget slutregningen vil rederiet fjerne reservationen fra dit kort – men der kan godt gå 7–14 dage inden dit kortfirma har registreret dette, og så får du adgang til pengene igen.

    Casinoet
    I casinoet om bord gælder det kontantfrie system ikke. Her skal du betale med kontanter (EUR).

    Valuta om bord
    Skibet har sin egen valutakurs, der kan adskille sig noget fra den kurs din bank benytter. Valutaen om bord er EUR. Du kan hæve penge i receptionen.

    Accepterede kort
    Visa, MasterCard, Diners og American Express.

    Drikkepenge

    Drikkepenge er obligatorisk for bestillinger der er foretaget fra og med den 18/12 2019 (debiteres fra din konto om bord).

    • Voksne: ca. 10€ pr. dag
    • Børn: ca. 5€ pr. dag (4–14 år, gratis for børn under 4 år).

    Har du bestilt din rejse inden 18/12 2019 er drikkepenge forudbetalt til personalet.

    Serviceafgift

    En serviceafgift på ca. 15% bliver automatisk lagt til på køb af drikkevarer. Obs! Afgiften kan blive ændret.

  • Internet

    Costa Cruises har WiFi om bord på alle sine skibe. WiFi er mod betaling. Du kan købe WiFi-pakken om bord. Obs! Opkoblingens hastighed kan variere ude på havet.

    Rundt om på skibet er der opkoblede stationer, som du kan logge ind på med dit Costa-kort som du modtager om bord.

    Obs!
    Der tilkommer ekstra afgifter for samtaler og sms om bord, da samtalerne kobles op via satellit. Vi anbefaler at du i stedet benytter telefoni via internet.

  • Underholdning

    Indgår:

    • Teatershows i Broadwaystil
    • Bravo Chef Show – madlavningsshow og underholdning
    • Natklub med dansegulv
    • Talentshow for alle gæster

    Mod betaling:

    • 4D-biograf
    • Casino
  • Børn og unge

    • Børnepool
    • Vandland med vandrutsjebaner
    • Internationale børneklubber (Squok Club for børn 3-6 år og 7-11 år)
    • International ungdomsklub (Teen Club Junior for 12-14 år og Teen Club for 15-17 år)
  • Afslapning

    I Samsara Spa tilbydes spa-behandlinger (skønhed & massage) mod betaling:

    • Ansigtsbehandlinger
    • Hårstylist & barber
    • Manicure
    • Massage
    • Sauna
    • Indendørs pool
  • Aktiviteter & sport

    • Fitness
    • Personlig træner (mod betaling)
    • Træningslektioner (spinning, yoga, pilates m.m. mod betaling)
    • Løbebane på dækket
    • Multicourt (fodbold, volleyball, basket og tennis)
  • Pools

    • Pool
    • Jacuzzi
    • Børnepool
  • Handicappede

    Visse skibe har kahytter der er særligt tilpasset til gæster med funktionsbesvær. Kørestolsbrugere skal selv medbringe en kørestol og kan opleve, at de ikke kan komme frem overalt. Visse forhold (f.eks. brug af tenderbåde til landstigning) kan forhindre kørestolsbrugere i at komme i land. Gæster med nedsat bevægelighed og medicinsk forbrug, skal kunne klare sig selv eller rejse med nogen, der kan bidrage med alt nødvendig hjælp.

Obs!

Vær opmærksom på, at rederierne i øjeblikket tager ekstra forholdsregler med hensyn til Corona-virusen. Læs mere på Royal Costa Cruises hjemmeside.

Indgår altid på krydstogter med TUI

  • Fly Tur/retur indgår ved bestilling af pakkerejse.
  • Krydstogt Oplev flere destinationer på én og samme rejse
  • Oplevelser Hundredvis af aktiviteter, underholdning og fitness indgår
  • Mad og drikke Måltider ombord indgår altid (visse restauranter og drikkepakker er mod tillæg)
  • Andet Havneafgifter og skatter indgår. Drikkepenge, bar og spa er undtaget.