Moderne kahytter, restauranter & barer

Celebrity Infinity

Celebrity Infinity er et elegant skib med moderne og luksuriøse restauranter samt spa- og fitness-faciliteter. Om bord kan du slappe af på pooldækket eller spille golf på sportsdækket.

En særlig indretningsdetalje på skibet er vinterhaven, der er designet af blomsterkunstneren Emilio Robba.

Spa, skønhed og mindfulness

Der er mange muligheder for afslapning om bord. I skibets spa er der en opvarmet indendørs pool og et stort dampbad. Du kan også bestille forskellige spa-behandlinger og massage. Skibets wellness-specialister kan også hjælp dig med at stresse af med mindfulness-øvelser. Desuden kan du besøge frisøren eller barberen.

Golf, fitness og personlig træner

Du kan træne eller konkurrere på skibets sportsdæk, hvor der er en golfsimulator. Vil du være aktiv på anden vis er der et fitnesscenter om bord med et veludstyret gym, hvor du kan bestille en personlig træner, der giver dig råd om træning, kost m.m.

Martini, shopping og vinkælder

Om bord kan du gå rundt og shoppe blandt flere butikker med kvalitetsmærker. Kvalitet finder du også i Cellar Masters, vinkælderen hvor du kan støde på kendte flasker men sikkert også nogle gode overraskelser. Her arrangeres også vinsmagning, men hvis du foretrækker en drink, kan du i stedet besøge Martini Bar & Crush, hvor du kan få den perfekte martini eller et glas eksklusiv vodka med russisk kaviaar.

Læs mere

Fakta om skibet

  • Jomfrurejse

    3. marts 2001
  • Tonnage

    90.940 BRT
  • Længde

    294 m
  • Bredde

    32 m
  • Antal dæk

    12
  • Hastighed

    24 knob
  • Antal gæster

    2.170
  • Besætning

    999

Værd at vide

  • Betaling & drikkepenge om bord

    Betaling om bord

    Skibet har et kontantfrit system der kaldes Sea Pass. Du modtager en personlig Sea Pass-konto der er koblet til dit navn samt et godkendt kredit- eller betalingskort som sikkerhed. Dit Sea Pass vil automatisk registrere alle køb du foretager om bord.

    Den sidste dag på krydstogtet modtager du en specificeret regning leveret til din kahyt, så du selv kan kontrollere beløbene. Det kan ske, at køb der er foretaget den sidste aften ikke er med på denne regning, de bliver lagt til slutregningen. Du kan også følge dine køb på et interaktive tv i kahytten.

    Valuta om bord
    Skibet har sin egen valutakurs, der kan adskille sig noget fra den kurs din bank benytter. Valutaen om bord er USD.

    Accepterede kort
    Visa, MasterCard, Diners og American Express.

    Drikkepenge

    Drikkepenge er forudbetalt til personalet.

    Serviceafgift

    En serviceafgift på ca. 18% bliver automatisk lagt til på alle regninger for drikkevarer og skønhedspleje – som registreres op dit Sea Pass ved køb om bord.

    Obs! Afgiften kan blive ændret.

  • Mad og drikke

    Måltider

    Morgenmad, frokost og middag indgår i grundprisen og serveres i skibets hovedrestaurant. Visse restauranter, barer og cafeer er mod betaling – f.eks. specialrestauranterne.

    Restauranter som indgår:

    • Hovedrestauranten
    • Oceanview Café (buffetrestaurant)

    Nogle af specialrestauranterne (mod betaling):

    • Le Petit Chef at Qsine – bordunderholdning i form af 3D-animation
    • Tuscan Grill – italienskinspireret restaurant med menuer fra landets sydlige dele
    • Sushi on Five – perfekt til alle der elsker sushi og andre klassiske japanske retter

    Drikkevarer

    Visse alkoholfrie drikkevarer indgår i grundprisen.

    Roomservice

    Morgenmad på sengen samt frokost og middag i kahytten indgår (mellem kl. 23–06 er roomservice mod betaling).

  • Handicappede

    Visse skibe har kahytter der er særligt tilpasset til gæster med funktionsbesvær. Kørestolsbrugere skal selv medbringe en kørestol og kan opleve, at de ikke kan komme frem overalt.

    Visse forhold (f.eks. brug af tenderbåde til landstigning) kan forhindre kørestolsbrugere i at komme i land. Gæster med nedsat bevægelighed og medicinsk forbrug, skal kunne klare sig selv eller rejse med nogen, der kan bidrage med alt nødvendig hjælp.

    Rederierne forbeholder sig retten til at nægte en person at rejse, hvis personen efter deres opfattelse fysisk eller psykisk ikke er i stand til at rejse, eller kan få brug for mere hjælp og pleje end en ledsager eller rederiet rimeligvis kan tilbyde.

  • Internet

    Celebrity Cruises har eget WiFi om bord på alle sine skibe. WiFi er mod betaling.

    Du kan købe WiFi om bord eller på forhånd via rederiets hjemmeside inden afrejse.

    Celebrity Cruises er desuden den første officielle Apple-specialist på havet. Udover at få hjælp fra uddannet personale, kan du også slappe af i Celebritys iLounge, hvor du kan surfe og udprinte papirer.

    Obs!
    Der tilkommer ekstra afgifter for samtaler og sms om bord, da samtalerne kobles op via satellit. Vi anbefaler at du i stedet benytter telefoni via internet.

  • Pools

    • Pooldæk med to pools
    • Poolbar
    • Jacuzzi
  • Børn og unge

    • International børneklub
    • International ungdomsklub
  • Afslapning

    Spa

    • Indendørs pool med glastag
    • Massage
    • Skønhedsbehandlinger
    • Mindfulness
    • Frisør og barber
    • Manicure & pedicure
    • Persian Garden – dampbad
  • Underholdning

    • Biograf
    • Vinsmagning
    • Teater
    • Dansegulv
    • Casino
    • Restaurant med 3D-animationer
    • Madlavningskurser
  • Aktiviteter & sport

    • Fitness
    • Personlig træner
    • Løbebane
    • Sportsdæk med puttingrange
    • Golfsimulator

Indgår altid på krydstogter med TUI

  • Fly Tur/retur indgår ved bestilling af pakkerejse.
  • Krydstogt Oplev flere destinationer på én og samme rejse
  • Oplevelser Hundredvis af aktiviteter, underholdning og fitness indgår
  • Mad og drikke Måltider ombord indgår altid (visse restauranter og drikkepakker er mod tillæg)
  • Andet Havneafgifter og skatter indgår. Drikkepenge, bar og spa er undtaget.