Caribien
Krystalklart vand, palmer og nye paradisøer hver dag, giver dig en eksotisk ferieoplevelse.
Om rederiet
Krystalklart vand, palmer og nye paradisøer hver dag, giver dig en eksotisk ferieoplevelse.
Celebrity Cruises krydstogter er perfekt til par og alle der værdsætter moderne luksus. Atmosfæren om bord på det flydende boutique-hotel er moderne, minimal og indbydende på samme tid. Alt er smagfuldt udformet ned til mindste detalje
Der er et stort udvalg af restauranter, aktiviteter og underholdning at vælge mellem. Serviceniveauet er meget højt og maden en af hovedattraktionerne. Hvis du vil slappe af, kan du se frem til et stort spa og mange ekstra sunde oplevelser.
Et flydende designhotel
Om bord er designet moderne og indbydende. Det vrimler med detaljer og eksklusive materialer som man aldrig bliver træt at at kigge på. Skibets kahytter er omsorgsfuldt udformede af kvinder med flere ekstra gennemtænkte funktioner og et lidt blødere design.
Celebrity Reflections hjerte er skibets ni etager høje atrium med et svævende, lyslevende træ i centrum. I tilslutning dertil ligger Martinibaren, hvor du kan smage alle tænkelige varianter af den klassiske drink. Den mest ejendommelige er den bogstavelig talt mægtige chokolademartini.
The Lawn Club
Højst oppe og agterud ligger det åbne dæk, der blandt andet består af en stor græsplæne, perfekt til en picnic eller en omgang krocket. Her findes også otte private Cabanas som kan lejes over dagen. Ved græsplænen ligger to restauranter – eksklusive The Lawn Club Grill (mod ekstra betaling), hvor kokken udskærer kødet ved bordet, samt The Porch med en menu bestående af bl.a. frugter, salater og paninis.
Ialt er der 12 restauranter om bord. Fem indgår i krydstogtsbilletten og de øvrige koster lidt ekstra, som f.eks. italienske Tuscan Grill, franske Murano og Celebritys nye trendy restaurantkoncept Qsine. Men den smukkeste spiseoplevelse er gratis. Den elegante hovedspisesal Grand Cuvee er en moderne tolkning af de glamourøse 20'ere, med en to dæk høj vinkælder i glas som den mest fremtrædende dekoration.
Hvem henvender det sig til?
Celebrity Cruises er et godt valg til personer, der ønsker en elegant og afslappende atmosfære uden risiko for at kede sig. Også de madglade vil blive tilfredse – Celebrity Cruises gør nemlig alt for at servere lidt ekstra god mad. Skibet er også et godt valg til en bryllupsrejse.