Tid til dig selv - forny din energi med et aktivt RETREAT på Kap Verde

Tag med på en personlig rejse, hvor vi går i dybden med hård træning, Afspænding/stretch, Body-SDS og livsglæde. Har du brug for en pause fra hverdagen til at mærke dig selv? Så tag med på et 8 dages luksus RETREAT til Kap Verde og oplev, hvordan du med hård træning, afspænding/stretch og Body-SDS kan skabe mere overskud og energi i din hverdag. Giv dig selv muligheden for at mærke din krop på ny – og forkæl dig selv med 8 dages ”mig-tid”, mental balance og selvkærlighed.

Rejseinformation:
(Se flere vilkår nederst *)
Dato: 20/3 - 28/3 2020
Fly t/r: København - Kap Verde (Boavista)
Hotel: RIU Karamboa
Pris: 11.998,- pr. pers.

Tag med os til Kap Verde og nyd den smukke natur, solens varme og lækker lokal mad. Alt imens din krop og dit sind vil blive fyldt op med fornyet energi.

I prisen indgår:

  • Fly + mad ombord
  • Indtjekket bagage
  • Visum til Kap Verde
  • Transfer til/fra hotel
  • Indkvartering på hotel
  • All Inclusive på hotellet
  • Holdtræning + retreat formiddag og eftermiddag
  • Yogamåtte (udleveres på rejsemålet)
  • TUIs rejselederservice

Dagsprogram bliver fremsendt ca. et par uger før afrejse

Frivillige tillæg:
Rejseforsikring Udvidet fra Allianz (692,-)
Afbestillingsforsikring fra Allianz (399,-)

Eksempel på dagsprogram

Kl. 7-8 Wake up - løbetur/powerwalk eller yoga
Morgenmadspause
Kl. 10.30-11.30 - Morgentræning
Fra kl. 12 - Body SDS
Frokostpause
Kl. 15-17 . Body SDS
Kl. 17-18 - Eftermiddagstræning
Fra kl. 19 - Middag og hygge på hotellet

Det nøjagtige program modtager du ved ankomst til Kap Verde.
Der vil også være indlagt en fridag i programmet, hvor du evt. kan opleve Boavista ved at bestille en af TUIs udflugter.

Det tilbydes du

Personlig træner Sabrina Dinic

Træning med Sabrina Dinic

Sabrina har været personlig træner i mere end 15 år og hendes styrke er at kombinere hård træning og gode kostvaner med livsglæde. Sabrina skræddersyer træningen til dit træningsniveau og dine ønsker. Hun støtter og hjælper dig igennem træningen, så du får det optimale ud af din træning.
Fokus vil bl.a. være på:

  • Core-træning, baller, lår, stærk og mobil ryg,
  • Afspænding af nakke og lænd,
  • Hele kroppen og forbedring af dens bevægelse,
  • Vægttab.

Sabrinas motto er: selvom træningen er hård, skal det også være sjovt.

Efter træningen vil Sabrina guide dig igennem et yoga-flow, hvor der vil være fokus på mobilitet, styrke, afspænding og udstrækning, som åbner op for kroppen og gør den mere smidig. Fleksibilitet er med til at mindske eller fjerne spændinger og smerter i led og muskler. Sabrina tager udgangspunkt i, hvor du er og vil guide dig hele vejen, så du kan mærke din krop og dit sind blive fyldt op med energi og overskud.

Kropsterapeut Jeespeer Dalgaard

Body SDS-behandlinger med Jeespeer Dalgaard

Jeespeer Dalgaard er uddannet kropsterapeut hos Body SDS og er indehaver af BodyCheck klinikken i København. Jeespeer har 12 års erfaring som behandler og er rolig, udadvendt og rummelig. Han lægger meget vægt på, at behandlingerne er tilpasset til netop dit behov.

Følgende kan du bl.a. få ud af en Body-SDS behandling på dit ophold:
Via pulserende, led-frigørende behandlingsteknikker samt akupressur tryk og åndedrætsarbejde, vil du få frigjort spændinger, låsninger og andre gener, samt få oplevelsen af, at kroppen arbejder videre lang tid efter behandlingen er slut. Det er kroppens selvhelbredende egenskaber, der aktiveres. Der kommer mere ro i hovedet, og det bliver lettere at rumme eventuelle udfordringer.

Vilkår

  • Rejsen gennemføres kun ved minimum 30 deltagere
  • Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Tillæg for enkeltværelse: fra 2.900,-. Alternativt kan TUI sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn, der også rejser alene.
  • Der er maks. 40 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales.
  • Kap Verde har indført en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2 EUR pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter for maks. 10 nætter. Skatten betales direkte til hotellet og er ikke inkluderet i rejsens pris.