Værd at vide om Los Angeles

  • Hovedstad

    Washington D.C
  • Valuta

    Dollar (USD)
  • Sprog

    Engelsk
  • Befolkning

    ca. 3.976.000
  • Tidsforskel

    -5/-9 timer

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


1,5 liter vand
ca. 12,-

Gennemsnitspriser

Værd at vide

  • Rejser på egen hånd

    Vores rejser til Los Angeles sker med rutefly til en af byens internationale lufthavne, hvilket medfører, at du kan bestille din rejse til Los Angeles med fleksibel rejselængde.

    Vi har ingen guider på rejsemålet men du kan nå vores onlinecenter via telefon, mail eller sms – fra to uger før afrejsen til du rejser hjem.

  • Sol og badning

    I og udenfor Los Angeles er der flere strande der er værd at besøge, uanset om det er for sol og badning om sommeren eller en forfriskende gåtur i de kolde måneder.

    Lige syd for kendte Santa Monica og Venice Beach ligger Manhattan Beach, der er mere rolig. Derefter kommer Long Beach og Huntington Beach. Ved Long Beach er der også et akvarium. Nord for byen ligger El Matador State Beach, der ofte udnævnes til den smukkeste strand i området, måske på grund af sine dramatiske klippeformationer.

    I nord ligger også Zuma Beach, Surfrider Beach og Point Dume State Beach, der alle er populære tilholdssteder for surfere.

  • Oplev mere

    Her kan du forudbestille billetter og læse om flere seværdigheder, udflugter og guidede ture i Los Angeles.

  • Bestil udlejningsbil

    Rejser du til Los Angeles kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.

    Sådan lejer du bil i Los Angeles.

  • Lokal transport

    Du kommer nemmest mellem de forskellige bydele i en udlejningsbil. Er du mere interesseret i nærområder, kan du klare dig til fods eller med taxi.

  • Rejser med børn

    Universal Studios har foruden guidede ture i filmstudierne og forlystelser for store og små. Her kan du besøge Harry Potters magiske verden, køre i bjergbane i Jurassic Park og møde kendte karakterer som Simpsons, Transformers, shrek og Svampe Bob Firkant.

    På videnskabsmuseet California Science Centre kan du se rumskibet Endeavour, lære mere om forskellige økosystemer og cykle på en svævebane.

    I Griffith Park er der både zoo, en togbane med gamle damplokomotiver og store græsarealer til dem, der har fut i benene.

  • Restauranter og forlystelser

    Her findes mad fra alle verdenshjørner, både eksklusive gourmetrestauranter og fast food-steder. Der er heller ikke mangel på barer og natklubber. Hvorfor ikke gå i biografen nu du er i denne filmby. Måske er du heldig og støder ind i en filmpremiere med hollywoodskuespillere på den røde løber.

    I biografen Chinese Theatre har mange blockbusters haft deres premiere, og lige i nærheden ligger lokalerne, der huser verdens mest glamouriøse event, Oscargallaen.

  • Shopping

    Shopping er der selvfølgelig masser af, og der findes noget for enhver pengepung, ikke kun millionærer og filmstjerner. Midt i byen ligger der flere shoppingcentre, blandt andet Beverly Center og The Grove. Lige ved siden af kan du også slentre rundt blandt frugt- og grøntsagsboderne på The Original Farmers Market. I gaden Abbot Kinney Blulevard i Venice, finder du butikker, restauranter og barer med høj hipster faktor.

  • Rejse med handicap

    På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

  • Turistskat

    Hotellerne i Californien tager en hotelafgift og skat på omkring 17–27 USD pr. værelse/nat, som betales direkte til hotellet ved ankomst.

    Afgiften er obligatorisk og det nøjagtige beløb oplyses ved ankomst til hotellet.

  • Vigtig information

    ESTA
    Nordiske statsborgere behøver ikke visum for indrejse til USA, men derimod behøves en indrejsetilladelse (ESTA) og et maskinlæsbart e-pas. Du skal ansøge om din indrejsetilladelse absolut senest 72 timer inden afrejse for at få tilladelse til ombordstigning. Det er vigtigt at oplysningerne i din registrering stemmer overens med oplysningerne i dit pas. Du ansøger og betaler selv for din indrejsetilladelse, der er gyldig i to år fra godkendelsesdatoen.

    Når du har modtaget dit ansøgningsnummer, skal du udskrive det og opbevare det sammen med dine øvrige rejsedokumenter under hele dit USA-ophold. Du skal også kunne fremvise dit ansøgningsnummer ved indcheckningen i lufthavnen.

    Vær opmærksom på, at der er flere firmaer på nettet, der formidler indrejsetilladelse til USA mod en betydelig højere omkostning end de amerikanske myndigheders officielle side. Vi anbefaler dig derfor at søge via den officielle ESTA-side

    E-pas
    Fra 1. april 2016 kræves det, at du udover en godkendt ESTA-ansøgning har et e-pas, der er gyldigt under hele dit ophold i USA. E-passet er mærket med et særligt symbol på forsiden og har en integreret elektronisk chip.

    Secure Flight
    De amerikanske myndigheder kræver, at alle flyselskaber der flyver til USA eller gennem amerikansk luftrum, afleverer visse oplysninger om passagererne som fuldstændigt navn (samme som i passet), køn og fødselsdato. Disse oplysninger skal registreres hos flyselskabet senest 8 dage inden afrejse. Flyselskabernes regler varierer, nogle flyselskaber henter oplysningerne fra bookingen, mens andre kræver, at de udfyldes på deres hjemmeside. Kontroller hvad der er gældende for din rejse på flyselskabets hjemmeside.

    APIS
    De amerikanske myndigheder kræver, at flyselskaberne indhenter yderligere information og pasoplysninger APIS (Advanced Passenger Information System) om passagerer, der rejser til og fra USA. Lige som Secure Flight har flyselskaberne forskellige regler for indhentningen af oplysninger. Kontroller hvad der er gældende for netop din rejse med dit flyselskab. Oplysningerne bedes indleveret så hurtigt som muligt efter at du har bestilt rejsen.

    Øvrig information
    I Los Angeles er der ingen ekstrasenge, bestiller man ekstraseng skal man dele den ordinære seng med de medrejsende.

    Det forventes at du betaler drikkepeng på de fleste servicestder i USA. På restaurant bør du lægge 15-20% på regningens pris, taxi ca. 10% og bagagehjælp på hotel/i lufthavn ca. 12- USD pr. taske og ca. 1-2 USD pr. dag for hotelrengøring.