Værd at vide om Fort Lauderdale

  • Hovedstad

    Washington D.C
  • Valuta

    Dollar (USD)
  • Sprog

    Engelsk
  • Befolkning

    ca. 179.000
  • Tidsforskel

    -5/-9 timer

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


1,5 liter vand
ca. 12,-

Gennemsnitspriser

Værd at vide

  • Sol og badning

    Der er flere fine strande i Fort Lauderdale-området, blandt andet 14 kilometer fine sandstrande, der klassificeres som såkaldte Blue Wave Beaches af den uafhængige organisation Clean Beaches Coalition.

  • Restauranter og forlystelser

    Strandpromenaden The Strip og dens største tværgade Las Olas Boulevard vrimler med forlystelsessteder, modebutikker, spa-anlæg, jazzklubber og førsteklasses restauranter.

    Ved det smukt udformede promenadestrøg Riverwalk ligger koncert- og teaterbygningen Broward Center for the Performing Arts. Lige som flere spændende museer, f.eks. Museum of Art, hvor du blandt andet kan se kunst af Asger Jorn og andre medlemmer af den modernistiske gruppe Cobra.

  • Vi anbefaler

    Bådture på det 270 km lange kanalsystem Intracostal Waterways.

    Hvis du lejer en bil, kan du for eksempel opleve alligatorerne i Everglades Holiday Park. Eller følge broerne over økæden Florida Keys hele vejen til den yderste ø, Key West, i hvis charmerende havneby du kan besøge Hemingways favoritbar Sloppy Joe's

  • Lokal transport

    USA er jo bilens forjættede land, og skal du transporteres over en længere strækning, anbefaler vi, at du lejer en bil. Gyldigt internationalt kørekort er nødvendigt.

  • Afstande

    Fra Fort Lauderdales internationale lufthavn er der ca. 20 km til Fort Lauderdale Beach, 20 km til Sunny Isles Beach, 50 km til Art Deco District i Miami Beach, ca. 350 km til Walt Disney World Resort i Orlando og ca. 300 km til Key West.

  • Bestil udlejningsbil

    rejser du til Fort Lauderdale, kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.

    Sådan lejer du bil i Florda.

  • Rejser på egen hånd

    Vores rejser til Fort Lauderdale foregår med rutefly til Fort Lauderdales eller Miamis internationale lufthavn. Det medfører, at vi tilbyder Floridarejser med fleksibel rejselængde.

    TUI har ingen guider på rejsemålet, men du kan kontakte vores onlinecenter via telefon, mail eller sms – fra to uger før afrejsen til du rejser hjem.

  • Adapter

    110 V. Adapter er nødvendig.

  • Valuta og kreditkort

    Amerikanske dollar (USD).

    Kreditkort accepteres næsten overalt, nogle småbutikker kan dog have en minimumsgrænse for kortkøb. Banker og hoteller har ofte en dårlig vekselkurs, så det kan som regel altid bedre betale sig at veksle fra danske kroner til dollar allerede hjemmefra, hvis du vil have nogle kontanter med dig. Ellers er der hæveautomater (ATM) næsten overalt, så det er let at hæve kontanter på f.eks. dit Visa- eller MasterCard.

  • Indbyggertal

    • 5 timers tidsforskel mellem Florida og Danmark i vinterhalvåret og -6 timer i sommerhalvåret.
  • Tidsforskel

    –5 timers tidsforskel mellem Florida og Danmark i vinterhalvåret og –6 timer i sommerhalvåret.

  • Turistskat

    Hotellerne i Florida tager en hotelafgift og skat på omkring 17–27 USD pr. værelse/nat, som betales direkte til hotellet ved ankomst.

    Afgiften er obligatorisk og det nøjagtige beløb oplyses ved ankomst til hotellet.

  • Vigtig information

    ESTA
    Nordiske statsborgere behøver ikke visum for indrejse til USA, men derimod behøves en indrejsetilladelse (ESTA) og et maskinlæsbart e-pas. Du skal ansøge om din indrejsetilladelse absolut senest 72 timer inden afrejse for at få tilladelse til ombordstigning. Det er vigtigt at oplysningerne i din registrering stemmer overens med oplysningerne i dit pas. Du ansøger og betaler selv for din indrejsetilladelse, der er gyldig i to år fra godkendelsesdatoen.

    Når du har modtaget dit ansøgningsnummer, skal du udskrive det og opbevare det sammen med dine øvrige rejsedokumenter under hele dit USA-ophold. Du skal også kunne fremvise dit ansøgningsnummer ved indcheckningen i lufthavnen.

    Vær opmærksom på, at der er flere firmaer på nettet, der formidler indrejsetilladelse til USA mod en betydelig højere omkostning end de amerikanske myndigheders officielle side. Vi anbefaler dig derfor at søge via den officielle ESTA-side

    E-pas
    Fra 1. april 2016 kræves det, at du udover en godkendt ESTA-ansøgning har et e-pas, der er gyldigt under hele dit ophold i USA. E-passet er mærket med et særligt symbol på forsiden og har en integreret elektronisk chip.

    Secure Flight
    De amerikanske myndigheder kræver, at alle flyselskaber der flyver til USA eller gennem amerikansk luftrum, afleverer visse oplysninger om passagererne som fuldstændigt navn (samme som i passet), køn og fødselsdato. Disse oplysninger skal registreres hos flyselskabet senest 8 dage inden afrejse. Flyselskabernes regler varierer, nogle flyselskaber henter oplysningerne fra bookingen, mens andre kræver, at de udfyldes på deres hjemmeside. Kontroller hvad der er gældende for din rejse på flyselskabets hjemmeside.

    APIS
    De amerikanske myndigheder kræver, at flyselskaberne indhenter yderligere information og pasoplysninger APIS (Advanced Passenger Information System) om passagerer, der rejser til og fra USA. Lige som Secure Flight har flyselskaberne forskellige regler for indhentningen af oplysninger. Kontroller hvad der er gældende for netop din rejse med dit flyselskab. Oplysningerne bedes indleveret så hurtigt som muligt efter at du har bestilt rejsen.

    Øvrigt
    I Florida findes der ikke ekstrasenge, bestiller man ekstraseng, skal man dele ordinære senge/dobbeltsenge med de medrejsende.

    Det forventes at du betaler drikkepenge på de fleste servicesteder i USA. På restauranter bør du give ca. 15-20% i drikkepenge på regningens pris, taxi ca. 10% og bagagehjælp på hotel/i lufthavn ca. 1-2 USD pr. taske og ca. 1-2 USD pr. dag til hotelrengøring.

    Skat/moms på varer er ikke indregnet i varens pris, i Florida er den på mellem 6 og 7%.