• Hovedstad

    Bangkok
  • Valuta

    Thailandske baht (THB)
  • Sprog

    Thai
  • Befolkning

    ca. 386.600 (Phuket)
  • Tidsforskel

    +6 timer
  • Transfertid

    ca. 1 time/3 timer

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


Enkel middag
ca. 60-80,-

Øl (50 cl)
ca. 12,-

1 liter vand
ca. 4,-

Gennemsnitspriser

Værd at vide

  • Flyvetid

    Vintersæson:
    Charterfly nonstop, cirka 10 timer 30 min. Tid beregnet fra København.
    Sommersæson: Rutefly, ca. 10 timer 30 min til Bangkok + ca. 1 time til Phuket med indenrigsfly. Tid beregnet fra København.

  • Transfertid

    Beregnet transfertid ca. 1 time fra Phukets lufthavn. Fra Krabis lufthavn ca. 3 timer.
    Bestil bustransfer eller privat transfer med taxi eller minibus
    Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.

  • Sol og badning

    Kata Beach er en smuk strand med kridhvidt sand og lavt vand. Nogle strande på øen er lavvandede og velegnede til børn. Du kan også tage til de to nabostrande Karon Beach og Kata Noi Beach. Karon Beach er er lidt livligere mens Kata Noi Beach er en rolig og paradisagtig strand.

    I oktober–november kan det nogle gange blæse meget, hvilket begrænser eller umuliggør dykning, bådudflugter og/eller badning.

    I perioder kan der forekomme små gopler i vandet, de er helt ufarlige men kan forårsage svien.

    For at genskabe øens smukke naturstrande, har myndighederne forbudt vandsport, strandkiosker, solstolsudlejning og anden kommerciel virksomhed på strandene. Nogle strande på Phuket har reserverede dele af stranden, hvor udlejning af solstole og parasoller er tilladt.

  • Oplev mere

    Udenfor Phuket finder du fantastiske dykkersteder.

    I Kata ligger minigolfbanen Dino Park, på grænsen mellem Kata og Karon Beach.

    Cirka 15-25 minutter fra Kata ligger der to gode golfbaner, Loch Palm Golf Club og Phuket Country Club.

    Mellem Kata og Chalong ligger den høje Big Buddha-statuer oppe på et bjerg, der er blevet lidt af et kendetegn for Phuket. Du kommer nemmest dertil med taxi.

    Bor di Kata er der gåafstand til nabobyen Karon, med restauranter, barer og klassiske butikker med strandting. Her er også et marked.

    Tag en longtailbåd til paradisstranden Freedom Beach, der ligger skjult mellem Karon Beach og Patong.

    I midten af oktober er der grøntsagsfestival i Phuket by, og i april fejrer man i hele landet Songkran – det thailandske nytår, hvor det er normalt at man kaster vand på hinanden for at fejre den kommende regnperiode.

  • Lokal transport

    Afstande
    Fra Kata Beach til Karon Beach ca. 3 km, til Phuket by ca. 25 km, til lufthavnen 45 km og til Patong Beach 10 km.

    Lokal Transport
    Taxi fra lufthavnen til Kata ca. 150,-. Mange hoteller har egen bus- eller taxiservice. Lokalbus findes til Phuket by og strandene i nærheden, busserne kører cirka en gang hver halve time i dagtimerne. Der er også de såkaldte tuk-tuk med plads til otte personer. Prisen er pr. bil og kan ofte forhandles. Til de nærliggende strande koster det ca. 35,-/bil.

    Du kan også leje en tuk-tuk eller minibus for en hel dag, tag et kort med og vis, hvor du vil hen. Man kan leje knallert eller motorcykel, men det anbefales ikke på grund af trafikken.

  • Rejser med børn

    Blue Star er vores mest børnevenlige alternativ i Kata-området. I nærheden er der flere supermarkeder og minimarkeder, hvor du kan købe babymad og bleer. Stranden er meget børnevenlig og populær blandt børnefamilier.

  • Restauranter og forlystelser

    Ved Kata Beach er der mange gode restauranter og barer. Du kan også gå til nabobyen Karon Beach, hvor der er et godt udvalg af redstayranter. Det mest omfattende udeliv finder man i Patong.

  • Shopping

    Der er mange butikker, hvor du kan købes klassiske strandting som flip-floppere, solcreme og tasker. Det er populært at gå til skrædderen og få syet tøj. Oppe bag strandene ligger de fleste butikker og supermarkeder. Der er også flere apoteker.

    I den nordlige del af Karon, ved templet, kan du besøge et marked om tirsdagen og fredagen. I Phuket Town findes et af de største natmarkeder på øen – Phuket Weekend Market. Markedet er åbent lørdag og søndag.

    I Patong er der et større udvalg. Der ligger shoppingcentret Jungceylon, der har over 200 butikker, hvor du finder alt fra mærkevaretøj til håndarbejde og elektronik

  • Prisniveau

    I butik
    1 liter vand i butik ca. 4,-.
    Sodavand (33 cl) i butik ca. 4,-.
    På restaurant
    Pizza på restaurant ca. 50,-.
    Øl (50 cl) på restaurant ca. 12,-.
    Let frokost ca. 25,-, enkel middag ca. 60-80,-.

  • Indbyggertal

    Phuket har cirka 386.600 indbyggere.

  • Adapter

    220 V. Adapter er ikke nødvendig.

  • Vigtig information

    Ind- og udcheckning
    Her kan du læse om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.

    Valuta og kreditkort
    Thailandske Baht (THB).
    Hæveautomater findes. Bankerne er åbne mandag–fredag kl. 9.00–15.30. Der er også vekslingskontorer som holder åbent dagligt til kl. 21.00. Alle internationale kreditkort accepteres. Nogle butikker tager et gebyr, hvis du benytter American Express eller Diners.

    Depositum ved indcheckning
    Mange hoteller i Thailand kræver et depositum i forbindelse med indcheckning. Ved udcheckning modregnes eventuelle udgifter og det resterende beløb tilbagebetales.

    Røgfrie strande
    Mange strande i Thailand er nu røgfrie. Rygning er kun tilladt på nærmere anviste områder. Hvis forbuddet trodses risikerer man at få bøder.

    E-cigaretter
    I Thailand er det ulovligt at anvende alle former for e-cigaretter samt at medbringe e-cigaretter ind i landet. Overtrædelser af dette kan medføre bøder og fængsel.