Værd at vide om Koh Lanta

  • Hovedstad

    Bangkok
  • Valuta

    Thailandske baht (THB)
  • Sprog

    Thai
  • Befolkning

    ca. 30.500
  • Tidsforskel

    +6 timer
  • Transfertid

    ca. 2 timer

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


Enkel middag
ca. 60,-

1 liter vand
ca. 5,-

Gennemsnitspriser

Værd at vide

  • Flyvetid

    Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 11 timer ved direkte fly fra København.

  • Transfertid

    Beregnet transfertid ca. 2 timer.

    Bestil bustransfer eller privat transfer med taxi eller minibus
    Når du foretager en bestilling ser du, hvilke alternativer der er mulige. Her kan du læse mere om transfer.

  • Sol og badning

    Fantastiske sandstrande hvoraf mange er lavvandede. Ingen liggestole eller motordreven vandsport på strandene.

    Klong Dao er en lavvandet, 3 km lang sandstrand.

    Long Beach har finkornet sand, men der bliver hurtigt dybt, den er 4 km lang og betragtes som øens smukkeste strand.

    Palmekransede Klong Khong og Klong Nin, som er 2 km lange, har delvist sten i vandet.

    Stor forskel mellem lavvande og højvande, ved lavvande kan det være vanskeligt at bade ved nogle strande. Der kan være understrøm. Der kan af og til være små gopler i vandet. De er helt ufarlige, men kan forårsage svien.

  • Oplev mere

    Koh Lanta byder på gode muligheder for snorkling og dykning. Vi samarbejder med dykkerskoler, der tilbyder alt fra snorkeludflugter til PADI instruktørkurser. Læs mere under fanebladet Udflugter.

    Kanoudlejning, paddle board og yoga er andre aktiviteter. Cykler kan lejes.

    Besøg nationalparken Mu Ko Lanta, der ligger længst mod syd på øen.

    Middag eller en mangoshake på restauranterne ved strandene i den magiske solnedgang. Eller en fiske- og skaldyrsmiddag på en af restauranterne, der ligger ved havnen i Saladan.

    I Saladan er der marked hver weekend. Der finder du alt fra frugt til tasker.

  • Lokal transport

    Afstande
    Fra Koh Lanta til Ao Nang i Krabi ca. 90 km. Fra Ao Nang til hovedøen Lanta Yai ca. 2 timer via bilfærge og bro.

    Lokal transport
    Begrænset transportudbud på øen. Der er ikke lokalbusser, man kommer lettest frem med tuk-tuk, ca. 20,- mellem Long Beach og Saladan. Nogle hoteller har egen taxiservice.

    To gange om dagen sejler der færger mellem Phi Phi-øerne og Koh Lanta. Vil du til Phuket, skifter du båd på Phi Phi-øerne.

    Færge til Ao Nang afgår dagligt og der findes ture der stopper ved Railay Beach.

    Du kan også tage en speedbåd til de fleste øer, men det er til en højere pris.

  • Rejser med børn

    Klong Dao er meget lavvandet og er derfor den mest børnevenlige strand. Begrænset trafik i hotellets omgivelser, men hovedgaden er livligt trafikeret.

    Mange restauranter har legehjørne og legetøj, og der findes minimarkeder over det meste af øen. Inde i Saladan er der et større supermarked, Lanta Mart, der sælger babymad og bleer.

  • Restauranter og forlystelser

    Der er et stort og varieret udvalg af restauranter på Koh Lanta. Her findes først og fremmest thailandske restauranter, lige fra enkle restauranter med plastikstole til dyrere thairestauranter.

    Der er også mange restauranter, der serverer både skandinaviske og internationale menuer, og en hel del finere restauranter med gode kødretter.

    I hovedbyen Saladan ligger der en snes restauranter og nogle barer samt cafeer.

    Langs strandene Klong Dao, Klong Khong og Klong Nin er der også mange restauranter.

    Der er også restauranter langs hele kyststrækningen samt i Old Town, der ligger på den anden side af Koh Lanta.

    Forlystelseslivet er begrænset, men ved Long Beach og Klong Khong er der nogle barer, hvor der ind imellem arrangeres underholdning. Visse strandbarer spiller musik til langt ud på de små timer.

    Ildshows er normalt på de større strande.

    I hovedbyen Saladan peljer for eksempel den svenskejede restaurant The Frog at have en troubadur visse aftener.

  • Shopping

    Det største shoppingudvalg findes i hovedbyen Saladan. Der ligger blandt andet et bazarområde, hvor du kan købe alt fra souvenirs til elektronik, tøj og tasker. Der er også et par skræddere og brillebutikker samt supermarkeder som Lanta Mart.

    Der er småbutikker langs hovedvejen ved alle større stranden som Klong Dao, Long Beach, Klong Khong og Klong Nin.

    Marked i Saladan hver weekend i højsæsonen.

  • Prisniveau

    I butik: 1 liter vand ca. 5,-, dåsesodavand (33 cl) ca. 4,-

    På restaurant: Øl (50 cl) ca. 25,-, let frokost ca. 30,-, enkel middag ca. 60,-, pizza ca. 40,-.

  • Indbyggertal

    Fastboende: Ca. 30.500 personer.

  • Adapter

    220 V. Adapter er ikke nødvendig.

  • Rejse med handicap

    På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

  • Vigtig information

    Ind- og udcheckning
    Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne.

    Valuta og kreditkort
    Thailandske Baht (THB). Større hoteller og restauranter accepterer kreditkort. Der er kontantautomater i Saladan samt ved mange butikker på Koh Lanta.

    Depositum ved indcheckning
    Mange hoteller i Thailand kræver et depositum i forbindelse med indcheckning. Ved udcheckning modregnes eventuelle udgifter og det resterende beløb tilbagebetales.

    Røgfrie strande
    Mange strande i Thailand er nu røgfrie. Rygning er kun tilladt på nærmere anviste områder. Hvis forbuddet trodses risikerer man at få bøder.

    E-cigaretter
    I Thailand er det ulovligt at anvende alle former for e-cigaretter samt at medbringe e-cigaretter ind i landet. Overtrædelser af dette kan medføre bøder og fængsel.

    Strømafbrydelser
    Strømafbrydelser forekommer så medbring en lommelygte,