Udflugter Khao Lak

Vælg udflugter med en TUI-bestilling

Log ind på min rejse

Vælg udflugter uden en TUI-bestilling

Find udflugter

Klimaet og drømmestrandene er ikke alt. Khao Lak-området er også et eldorado for dig, der vil opleve meget, og det er uanset om du drømmer om dykning, junglevandringer, tempelbesøg, thailandsk madlavning eller bådture i den tropiske skærgård. Bestil direkte via knapperne her ved siden af, eller læs vores inspirationstips først.

  • Sport & eventyr

    Sport & eventyr

    Nærheden til nogle af verdens fineste dykkersteder gør, at du kan vælge mellem en række undervandsoplevelser, fra nybegynderkurser og snorkelsafari ved Similan Islands til det avancerede 2-dages kursus PADI Rescue Diving. Andre spændende aktiviteter er for eksempel at cykle på den regnskovsklædte ø Koh Yai Noi og at køre offroad ude på landet i firehjulstrukne køretøjer.

  • Seværdigheder, natur & kultur

    Seværdigheder, natur & kultur

    Med sine gyldne Buddhabilleder og skulpturer af drager og dæmoner er Thailands templer absolut noget man bør opleve. Naturelskere kan følge med til paradisiske øer og på vandreture i Takua Pas regnskove, der kaldes "Lille Amazonas". Eller ro i kajak i den enestående Phang Nga-bugt, hvis jungleklædte kalkstensklipper stiger direkte op af havet.

  • Bådture & relax

    Bådture & relax

    Du kan tage på et nærmest magisk solnedgangscruise med middag fra Khao Lak langs Andamanhavets tropiske kyst, En lignende tur – men med frokost og flere badestop – tilbydes også i dagtimerne, og tager dig blandt andet med forbi Monkey Beach, hvor vilde aber leger i sandet. Vil du opleve endnu mere, kan du tage med på en 2-dages udflugt til både Phi Phi-øerne og Phang Nga-bugten med James Bond Island.

  • Shopping

    Shopping

    Oplev atmosfæren i den charmerende lille by Takua Pa, med træhusbebyggelse og et livligt marked, hvor du kan købe kunsthåndværk, eksotiske frugter og thailandsk street food. Eller tag med til nogle af den mere turisttætte ø Phukets mest farverige byer, som Patong Beach og Phuket Town.