Udflugter Ao Nang (Krabi)

Vælg udflugter med en TUI-bestilling

Log ind på min rejse

Vælg udflugter uden en TUI-bestilling

Find udflugter

Beliggende på en naturskøn odde i Phang Nga-bugten, med utallige små og store øer lige i nærheden, byder Krabikysten på et fantastisk udvalg af udflugter, uanset om du søger drømmestrande, snorkling, Smuk natur eller buddhistiske templer. Bestil direkte via knapper her ved siden af, eller læs vores inspirationstips først.

  • Sport & eventyr

    Sport & eventyr

    Det tropiske undervandsliv ved koralrevene kan du opleve på nogle af de mange snorkeludflugter, de fleste passer også til børnefamilier. Der er selvfølgelig også sportdykkeruddannelser og dykkerpakker til dig, der allerede har et certifikat. Andre spændende eventyr er at ro rundt i Bor Thors mangroveområde eller på floden Khao Sok.

  • Seværdigheder, natur & kultur

    Seværdigheder, natur & kultur

    Kom tæt på den thailandske dagligdag på en byvandring i Krabi og oplev stemningsfulde buddhistiske helligdomme som Tigergrottens tempel. Eller kom tæt på naturen på vores udflugt i junglen med regnskovsvandring, vandfald og badning i varme kilder. Vil du udforske nogle af de små øer på egen hånd, kan du købe færgebilletter gennem os.

  • Bådture & relax

    Bådture & relax

    Med hurtige eller mere langsomt sejlende både kan du komme til øer som Koh Rok, Koh Haa, Chicken Island, Similand Islands og Phi Phi-øerne. Samt til den berømte James Bond Island, den lille tårnlignende ø, der spillede en vigtig rolle i filmen Manden med den gyldne pistol.

  • Plus meget mere

    Plus meget mere

    Du får mange fine minder om det ægte Thailand, hvis du tager med på udflugten Morgenmarked & sightseeing. Vi besøger det myldrende marked Maharaj, ser vandfald og grotter i nationalparken Khao Phanom Beach og sejler med longtailbåd for at besøge en traditionel by.