• Hovedstad

    London
  • Valuta

    Britiske pund (GBP)
  • Sprog

    Engelsk
  • Befolkning

    65 640 000
  • Tidsforskel

    -1 time

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


1,5 liter vand
ca. 8,-

Øl (50 cl)
ca. 32,-

Priseksempel fra London

Værd at vide

  • Rejser på egen hånd

    Vores rejser til London sker med rutefly til en af byens internationale lufthavne, London Heathrow, Stansted eller Gatwick, hvilket indebærer, at du kan bestille en rejse til den engelske hovedstad med fleksibel rejselængde.

    Vi har ingen guider på rejsemålet, men du kan kontakte vores inlinecenter via telefon, mail eller sms – fra to uger før afrejse til du rejser hjem.

  • Bestil udlejningsbil

    Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os i en eller flere dage.

    Sådan lejer du bil i London

  • Rejser med børn

    Mange af Londons seværdigheder og parker passer til børn i de fleste aldre: London Eye, Science Museum, London Zoo, London Aquarium, legepladsen i Kensington Garden.

    Og uanset om dit barn er Harry Potter-fan eller ej, så plejer et besøg i Warner Bros. indspilningsstudie med bevarede miljøer fra Harry Potter-filmene at være meget populært- Forudbestil billetter på nettet.

    Ellers er der jo altid dinosaurer på Natural History Museum, kronjuvelerne i Tower og insektjagt i Kew Gardens.

    Rejser du med yngre børn kan det være en god idé at planlægge opholdet af hensyn til de ofte lange køer ved seværdighederne, og det faktum, at det kan være svært at komme frem med klapvogn – ikke mindst i undergrundsbanen.

  • Restauranter og forlystelser

    Udvalget af restauranter og forlystelsessteder, koncerter og teaterforestilliner er nærmest ubegrænset i en storby som London.

    Her findes mad fra alle verdenshjørner, ikke mindst fra Indien og mange af de tidligere britiske kolonier. Klassisk britisk mad finder du ofte på pubøer, og mange hoteller byder på overdådig Afternoon Tea.

    For hurrigt at finde ud af, hvad der sker i London, kan du læse mere på Timeout.com, Visitlondon.com/things-to-do/london-by-month eller Londontown.com
    I lufthavnen og på de fleste hoteller finder du også magasinet Time Out med mange tips.

  • Shopping

    London er de ubegrænsede shoppingmuligheders by. Fra småt hysteriske Oxford Street til fredelige mærkevarebutikker på New Bond Street er der ikke mange minutters gang, men prisforskellen på sko og tøj er stor. I Regent Street ligger blandt andet Legetøjsvarehuset Hamley's, et paradis for alle børn.

    Ved Camden Lock kan du botanisere blandt fantasifulde gothkostumer, og på mange markeder er udbuddet af vintagetøj enormt.

    Butikkernes åbningstider varierer selvfølgelig, men mange steder er butikkerne åbne kl. 10.00–19.00 eller 9.30–20.00. De fleste større butikker langs Oxford Street har åbent kl. 9.00–21.00 mandag til lørdag, og noget kortere søndag.

  • Lokal transport

    London har et veludbygget system af offentlige transportmidler med verdens ældste undergrundsbane og de klassiske røde busser, "dobbeltdækkerne". Det bedste og billigste alternativ, hvis du påtænker at køre meget med bus og undergrundsbane, er at købe et såkaldt Oyster Card, et plastikkort som du kan opfylde med et valgfrit beløb for rejser indenfor London.

    Vil du slippe for køer, kan du købe kortet på forhånd via Visitbritain.com, så får du det tilsendt og kan gå direkte til undergrundsstationen når du ankommer. Det kan også købes i lufthavnen eller på tog- og undergrundsstationer.

    Fra Londons fire lufthavne, Heathrow, Gatwick, Stansted og London City Airport findes der flere forskellige transportmuligheder. Det billigste er som regel at tage undergrundsbanen, men der findes også hurtigtog, direktbusser og taxi. Læs mere på de respketive lufthavnes hjemmesider.

  • Oplev mere

    På South Bank, Themsens sydlige side er der en flere kilometer lang strandpromenade. At kombinere en bådtur på floden med en gåtur forbi blandt andet kunstmuseet Tate Moderne og Globe Theatre er en perfekt måde at tilbringe en dag på. Tag eventuel en afstikker til Bourough Market, et fint madmarked med mange gode frokostalternativer.

    London Walk er et firma der tilbyder en række guidede vandreture med forskellige temaer, både indenfor og udenfor London. Koster ca. 10 pund pr. person for en 1-2 timers guidning.

    Antikviteter og antikvarier langs Kensington Church Street i Notting Hill. Kan du lide at lave mad? Så bør du besøge Book for Cooks, en boghandel der er specialiseret i kogebøger.

    Klassiske teatre som Old Vic og Shakespeareteatret The Globe sammen med det store udvalg af musicalteatre i West End gør London til et virkelig eldorado for de teatertossede.

    Gå gennem Hyde Park til det nyrenoverede Kensington Palace, hvor Prins William og hans familie nu bor. Tidligere hjem for prinsesse Diana.

    For sportsinteresserede er det en fantastisk oplevelse at gå til fodbold under Londonopholdet. Billetter skal forudbestilles og er ikke altid helt billige...

  • Tidsforskel

    –1 time i tidsforskel mellem Danmark og Strobritannien.

  • Rejse med handicap

    På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

  • Valuta og kreditkort

    Britiske pund (GBP)-
    Kreditkort accepteres de fleste steder.

    For mere information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.