Piccadilly Circus

Piccadilly Circus er et torv i det centrale London, som blev opført i 1819. Torvet ligger ved West End, ved krydset mellem Regent Street, Piccadilly, Sharfesbury Avenue og Cobentry Street. Navnet Piccadilly stammer fra 1600-tallets store, smukke kraver, som netop går under navnet piccadillys. Efter signende er der solgt mange af de moderige kraver i specialbutikker i netop dette område.

Naturligt mødested i London

I dag er Piccadilly Circus et naturligt mødested i London - her finder du et mylder af mennesker, som venter på at mødes med en ven, et familiemedlem eller en kollega, inden de sammen fortsætter videre. Mange af de kendte musicals går af stablen lige i nærheden, og her finder du også Lillywhites, som er et af Englands absolut største indkøbscentre.

Hvis du er i nærheden, bør du også svinge omkring Crosstown Doughnuts and Coffee og få dig en af Londons bedste doughnuts.

Berømt for sine reklamer

På Piccadilly Circus finder du mange turister, som tager selfies foran neonskiltene, der er blevet Piccadilly Circus’ varetegn og Londons svar på Times Square i New York. De velfotograferede reklameskilte blinker fra bygningen mellem Shaftesbury Avenue og Glasshouse Street, med reklamaer for Coca-Cola, McDonald’s, Samsung og LG Electronics.

Reklamesøjler er et gammelt fænomen i det her område. Allerede i 1908 blev den første reklame - for Perrier - opsat. Få gange i historien har man måtte nedtage reklamer på grund af ekstraordinære omstændigheder herunder Winston Churchills og prinsesse Dianas respektive dødsfald. En anden seværdighed ved Piccadilly Circus er springvandet Shaftes Memorial Fountain fra 1892, som forestiller den græske Gud Anteros.