El Medano

El Medano på det sydlige Tenerife er en af øens mest populære strande blandt lokalbefolkningen; mange af kanarierne har valgt at placere deres egen feriebolig langs denne strand. Den over tre kilometer naturligt lange strand er lavvandet med lyst sand og omtales for sit altid solrige vejr og sine skønne bølger.

De svalende og kraftige vinde skaber med andre ord de perfekte vejrforhold til windsurfing og kitesurfing. Med tanke på, at verdensmesterskaberne i kitesurfing afholdes netop ved El Medano hvert år, sørger konkurrencedeltagerne for at gøre maksimal brug af både bølgerne og vinden. Men surferne holder sig på den ene side af stranden, så der er god plads til, at både børnefamilier og andre ferierende kan bade i ro og fred uden at komme i karambolage med et surfbræt.

Velegnet strand for bevægelseshæmmede

Langs med den lange strand er der hoteller og lejligheder på stribe, der bidrager til det typiske mylder og liv ved en bystrand. Langs strandpromenaden er der også et hav af restauranter, barer og caféer, du kan vælge imellem. El Medano kan byde på alle slags faciliteter og bekvemmeligheder, du kunne tænkes at få brug for; alt fra udlejning af solstole og parasoller til brusere og omklædningsrum.

El Medano er også god til bevægelseshæmmede. Personer, der er bevægelseshæmmede af den ene eller anden grund, har mulighed for at bruge både ramper, stole, krykker og lignende hjælpemidler til at komme ned til vandet så nemt som muligt.

El Medano ligger godt tyve minutter fra Tenerifes velkendte strand Los Christianos og mindre end ti minutter fra lufthavnen. Du kan let komme hertil med bil, men der går også lokalbusser til og fra stranden fra flere andre steder på øen. Et par andre tips til udflugter i nærheden er en tur til det lille fiskersamfund Las Galletas eller Costa Adeje. Hvis du er på Tenerife og er til storslåede naturoplevelser, bør du helt sikkert leje en bil og prioritere en tur til Teide, Pico de las Nieves eller Masca. Hvis du har luft i ferieprogrammet kan du måske nå at opleve alle tre - ellers må du, som så mange andre, snart vende tilbage til Tenerife igen.