Isla de Lobos

Knapt et kvarters sejltur fra Corralejo på Fuerteventura ligger Isla de Lobos, som egner sig perfekt til en dagsudflugt. Sandstrand, badebugt eller en dukkert i en afsides lagune - der er frit valg.
Det turkisblå, klare vand frisker dejligt op efter en vandretur. For ud over snorkel- og badesteder har Isla de Lobos også gode vandrestier. De tilladte vandreruter er lette at følge. Du kan for eksempel vandre til La Montaña-calderans vulkankegle, den hyggelige strand La Calera og øens berømte fyr. Derfra har du en fabelagtig udsigt over havet og øen Lanzarote.
På øen er der også en mere enkel frokostrestaurant, hvis du ikke selv tager mad med.
Da hele Isla de Lobos er et naturreservat, betyder det, at nogle områder er lukkede for besøgende for at beskytte plante- og dyrelivet. Her findes der nemlig flere sjældne plantearter.

Magisk månelandskab

Nej, det er ikke planeten Mars, du er kommet til. Men Isla de Lobos ser faktisk ud som et månelandskab dækket af lavasten og hvidt sand. Højdepunktet er en stor vulkan med et krater, der rejser sig i nord, og du kan faktisk vandre hele vejen derop, men husk at tage nogle gode vandresko, solcreme og meget vand med, for det kan blive rigtigt hedt midt på dagen.

Fra havnen til fyret, og tilbage igen, tager vandreturen cirka to timer. Det tager yderligere en time at bestige vulkanen. Så tag ud med en tidlig båd, hvis du ikke vil have travlt. Der afgår færger fra Corralejo flere gange om dagen.