Værd at vide om Lissabon

  • Hovedstad

    Lissabon
  • Valuta

    Euro (EUR)
  • Sprog

    Portugisisk
  • Befolkning

    10 320 000
  • Tidsforskel

    -1 time

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


Pizza
ca. 70,-

1,5 liter vand
ca. 5,-

Priseksempler fra Funchal

Værd at vide

  • Bestil udlejningsbil

    Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os.

    Sådan lejer du bil i Lissabon.

  • Rejser med børn

    Lissabons Akvarium, Oceanario de Lisboa, ligger i det tidligere Expo-område Parque de Nacõs og er et godt udflugtsmål for børnefamilier. Her findes over 450 vandlevende arter, og flere klimazoner er repræsenteret.

    Lissabons zoologiske have, Jardim Zoológico, ligger midt i byen og her findes over 350 arter fra hele verden. Du kommer nemt hertil med sporvogn, metro eller bus.

    Husk at der kan blive meget varmt i byen i juli og august.

  • Rejser på egen hånd

    Vores rejser til Lissabon foregår med rutefly til Aeroporto de Lisboa, hvilket indebærer, at du kan købe en rejse med fleksibel rejselængde.

    Vi har ingen guider på rejsemålet, men du kan nå vores onlincenter via tlf, mail eller sms – fra to uger før afrejsen til du rejser hjem.

  • Shopping

    I Baixaområdet ved Rossiotorvet og på Avenida da Liberdade ligger der mange tøj- og skobutikker. Lissabon har nogle rigtig gode shoppingcentre, et af de største, Centro Colombo, ligger ved Benfica stadion. Centro Vasco da Gama ved indgangen til "Natioernes park" er et andet. Begge centre har over 100 butikker og mere end 30 restauranter, biografer m.m.

    Sko, tasker, vin samt håndarbejde i skind og keramik er bladt de ting som det kan betale sig at købe i Lissabon.

  • Sol og badning

    På Lissabonkysten kan du få en ferie med både storbystemning og skønt badeliv. Det tager kun 20 minutter med pendultog fra hovedstaden til badebyerne ved kysten. I elegante Estoril er der fine sandstrande, casino, mange bare og gode fiskerestauranter. Klassiske Cascais blev forvandlet fra fiskerby til en populær badeby allerede i 1870'erne.

  • Lokal transport

    Der er mange gode offentlige transportmidler i Lissabon: busser, metro, sporvogn, pendultog, færger og bjergbane.

    Fra lufthavnen er der to flybuslinjer, den ene til Cais do Sodré og den anden mod Avenida José Malhoa i finansdistriktet. Det er også muligt at tage metro og lokalbusser ind til centrum. Metroen tager ca. 20 minutter.

    I centrum er det sporvogne som er gældende, selv om det ikke går så stærkt op og ned af de kuperede gader. Sporvognslinjen 28 trafikeres ofte af de klassiske gule vogne og er perfekt til sightseeing, da den trafikerer både Alfama, Baixa og Bairro Alto.

    Lisboa Card giver ubegrænset kørsel med de offentlige transportmidler, entré til over 20 museer og rabat til en række seværdigheder. Kan forudbestilles på www.lisboacard.org

  • Vi anbefaler

    MAAT, Museum of Art, Architecture & Technology, Lissabons nye kunstmuseum blev indviet i 2016 og er en moderne bygning skabt af den britiske arkitekt Amnada Levante. Ligger i Belèm nede ved floden og er absolut et besøg værd, både på grund af den spektakulære arkitektur og de interessante udstillinger.

    Belém er en bydel med mange cafeer, restauranter, monumenter og museer. Her ligger bl.a. Jeronimuskirken, Jeronimuklostret, Henrik Søfarer-monumentet og marinemuseet med stor tilknytning til Portugals spændende historie som opdagernation. Det er en bydel der har meget at tilbyde til den kulturinteresserede.

    Tilbring en aften med fado! I Bairro Alto ligger de bedste klubber, blandt de mest kendte er Adega Machado, men søg også ind i de snævre stræder, der finder du en hel del spændende fado.

    Gå op til Miradouro de Santa Lucia en morgen. Se bådene forlade byen langs floden Tejo, og nyd udsigten mens Lissabon vågner.

  • Vigtig information

    Valute og kreditkort
    Euro (EUR). Kreditkort accepteres de fleste steder.

    For information om valuta og kurser, kontakt din bank eller et vekslingskontor.