Diocletian's Palace

En gåtur omkring Diocletian's Palace i Split føles næsten som at gå rundt i en antik filmkulisse. Flere scener fra succesproduktionen Game of Thrones er indspillet her, og selv filmteamet blev imponeret over de romerske levn.

Det omkring 30.000 kvadratmeter store palads er sin titel værdig som Splits mest populære seværdighed. Til forskel fra mange andre romerske bygninger, som nu ligger i ruiner, er det en af de mest velbevarede bygninger i verden.

Spændende historie og arkitektur

Ved Diocletianus Plads kan du mærke historiens vingeslag fra et imponerende bygningsværk, som blev opført af den romerske kejser Diocletianus. Arkitekturen er imponerende og giver historikerne et velbevaret indblik i byplanlægningen i Romerriget.

Den gamle del af Split blev opført i slutningen af det 3. århundrede e.Kr. En del af paladset fungerede som privat bolig til kejseren, som også lagde navn til paladset. Efter kejserens død, måtte paladsets funktion tilpasse sig de herskende politiske forhold. Det indebar af byens befolkning under tiden søgte beskyttelse i paladset under store angreb mod byen.

Anerkendt som verdensarv af UNESCO

Til trods for at store dele af paladset er velbesvaret er nogle af bygningsdele mærket af tidens tand. For eksempel stod der oprindeligt tre templer på paladsområdet: Jupiters, Venus og Kubels Tempel. I dag er der kun Jupiters Tempel tilbage, hvilket også var det største af de tre. Her fandtes også en akvædukt, som forsynede paladset med ferskvand. Denne blev ødelagt af goterne et par hundrede år efter.

Er du historieinteresseret bør du virkelig prioritere et besøg til paladset under din ferie i Split. I 1979 blev Diocletian's Palace optaget på UNESCOs verdensarvslite, hvilket bekræfter dens historiske position.