Borgen Klis

Middelalderfæstningen Klis ligger cirka ni kilometer nordøst for Split og har været en af landets mest betydningsfylde bygningsværker. Borgen har spillet en central rolle i forsvaret af det centrale Dalmatien og de kystnære byer under osmannerkrigen i Europa. Fæstningen var vigtig på grund af sin strategiske placering på en klippeafsats i et bjergpas mellem bjergkæderne Mosor og Kozjak.

Fæstningen stammer formentligt fra omkring år 200 f.Kr. men med flere til og ombygninger gennem tiden. Borgens nutidige udseenden stammer fra den venetianske besættelse fra 1600-tallet. Fæstningen kan være svær at se på afstand, da den er indbygget i bjerget.

Fra militærfæstning til filmkulisse

Når du går langs brostensgaderne med gamle kanoner og brystværn, er det ikke svært at forstå, hvorfor en del af serien Game of Thrones er optaget netop her. År 1867 mistede Klisfæstningen sin militære funktion, og i dag er den åben for offentligheden. Glem ikke at besøge udstillingen inde i fæstningen, hvor rustninger, militære uniformer og våben er udstillet.

Ud over at være et spændende udflugtsmål, kan ud opleve en fantastisk udsigt over vingårde, olivenlunde, bjerge, Split og Adriaterhavet.