Rejser
til
Gradac

Pris fra

...

Hoteller

1

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middag:ca. 120,-
  • 1 liter vand:ca. 12,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaKuna (HRK)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadZagreb
  • SprogKroatisk
  • Befolkningca. 1.300

Rejser til Gradac

Gradac

Gradac ligger længst mod syd af alle rejsemålene på Makarska-tivieraen. Den lille by ligger for foden af bjerget Biokov og har en skøn udsigt mod øerne udenfor. Langs stranden ligger der flere restauranter og barer.

Hyggelige Gradac passer til dig, der vil slappe af. Her er strande med klart vand samt fine cykel- og vandrestier. Det meste i byen findes langs stranden og ved den lille lystbådehavn. Blandt restauranterne kan du vælge mellem alt fra internationale restauranter og cafeer til taverner, der serverer traditionel kroatisk mad.

Krystalklart vand

Her foregår det mest liv på stranden. Som de fleste strande i Kroatien, består stranden af småsten, hvilket bidrager til det krystalklare vand. Der er mange former for vandsport at prøve, jetski, windsurfing og vandski er nogle af dem.

Hotel lige ved stranden

I udkanten af Gradac ligger Hotel Saudade, omgivet af dramatiske bjerge. Hotellet har ingen pool, men hvad gør det når Adriaterhavet ligger lige ved siden af hotellet? Her kan du slappe af i en solstol på stranden, enten i solen eller under pinjetræerne, der giver naturlig skygge,

Oplev mere

Den nemmeste måde at få meget ud af rejsen på er at leje en bil i en eller flere dage. Så kan du se dig omkring blandt byerne og turiststederne på Makarska-rivieraen i dit eget tempo. Der er 40 km til hovedbyen Makarska.

Regionen Dalmatien som helhed

Det sydlige Kroatien er kendt for sin smukke natur. Op af det klare blå hav rejser sig små og store øer. Inde i land rejser de stejle bjerge sig som en størknet tidevandsbølge. Overalt vokser der duftende rosmarin og om foråret blomstrer den vilde visse.

Hvide kalksten og økologisk mad

Den hvide kalksten fra øen Braç anvendes overalt, i både bygninger og stenbelægninger. Set på afstand ligner det marmor. Vil du spise dalmatiske specialiteter, skal du lede efter en konoba. Sådan kaldes de mest charmerende restauranter, hvor mad tilberedt på lokalproducerede råvarer serveres til meget rimelige priser.

Rejsetyper i Gradac