Værd at vide om Dubrovnik

  • Hovedstad

    Zagreb
  • Valuta

    Kuna (HRK)
  • Sprog

    Kroatisk
  • Befolkning

    ca. 30.000
  • Tidsforskel

    0 timer
  • Transfertid

    ca. 45 minutter

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


Enkel middag
ca. 80,-

1 liter vand
ca. 12,-

Gennemsnitspriser

Værd at vide

  • Flyvetid

    Din rejsetid er afhængig af, hvilket fly du vælger. Cirka 2 timer 55 min. ved direkte fly fra København.

  • Transfertid

    Beregnet transfertid ca. 45 minutter.

    TUI tilbyder ingen transfer men når du bestiller rejsen, kan du bestille privat transfer med taxi eller minibus, som så kører direkte direkte fra lufthavnen til dit hotel, både ved ankomst og afrejse. Ellers skal du selv sørge for transport til og fra Dubrovnik.

  • Sol og badning

    Strandene i Dubrovnik består oftest af grus og rullesten, hvilket gør vandet blåt og krystalklart. Der er serveringssteder og udlejning af solstole ved de fleste strande.

    • Lapad Beach (også kaldt Sunset Beach) er en nyåbnet strand, der ligger nær mange af hotellerne
    • Den populære Banje Beach ligger lige ved den gamle havn og bymurens Ploce-port
    • Bellevue Beach ligger nær hotel Lero cirke en kilometer vest for den gamle bydel
    • I bydelen Babin Kuk længere vestpå ligger naturstrandene Cava Beach og Copacabana samt den elegante afgiftsbelagte Coral Beach Club
    • Endnu en fin strand med rullestenog krystalklart vand er Sveti Jakov i landlige omgivelser sydøst for den gamle bydel
  • Oplev mere

    Fra den gamle havn nær byporten Ploce afgår der færger til den naturbeskyttede ø Lokrum. Her findes vandrestier, en lille botanisk have og en borg. Det tager cirka en time at gå rundt om øen, og langs vejen støder du på fritgående påfugle. En lille indsø på øen er kendt for sit høje saltindhold. Færgen sejler hver time i højsæsonen og overfarten tager cirka et kvarter.

    Dubrovniks svævebane har sin dalstation lidt nord for bymurens Pile-port, og tager cirka fem minutter op til bjerget Srd i 415 meters højde over havet. Der er en fin restaurant med panoramaudsigt og ruinerne af en borg som Napoleon opførte.

  • Bestil udlejningsbil

    Rejser du til Dubrovnik kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os.

    Sådan lejer du bil i Kroatien.

  • Lokal transport

    Afstande
    Fra lufthavnen til Dubrovnik 21 km, Fra Dubrovnik til Mlini 10 km, Orasac 17 km, Cavtat 21 km, Slano 34 km og Split 230 km. Vil du tage på en udflugt til nabolandet Bosnien er der 146 km til Mostar og 240 km til Sarajevo.

    Transport
    Der er masser af lokalbusser som kører ofte. En tur indenfor Dubrovnik og forstæderne koster 15 kuna (ca. 18,-) og en heldagsbillet 30 kuna. De fleste linjer udgår fra torvet udenfor bymurens Pile-port.

    Taxi er også nemt at få fat i, for eksempel via hotelreceptionen. En taxitur fra Babin Kuk til den gamle bydel koster ca. 100 kuna (ca. 120,-).

  • Rejser med børn

    Som i alle større byer er trafikken livlig, den gamle bydel er dog i princippet bilfri. Her er parker og legepladser. De større supermarkeder har et godt udvalg af bleer og babymad på dåse.

  • Restauranter og forlystelser

    Både den gamle bydel og områderne udenfor de to byporte Pile og Ploce vrimler med restauranter på hele skalaen fra fast food til stjernerestauranter med hummer og østers. Og så er der selvfølgelig også de lokale konobas og lakandas med kroatiske specialiteter som blæksprutte, grillet fisk, risotto og lufttørret skinke. I hotelbydelene Lapad og Babin Kuk er udvalget mere internationalt og turisttilpasset med f.eks. pizzerier og tex-mex.

    Barer med levende musik eller dj's er der også masser af, og i den gamle bydel ligger der et par diskoteker, som er åbne til langt ud på natten. I højsæsonen arrangeres en udendørs klub med dj ved Sunse Beach om lørdagen.

  • Shopping

    Det centrale Dubrovnik vrimler med butikker med mærkevaretøj, sko, smykker, lokale delikatesser, kunsthåndværk og souvenirs. I hotelbydelene Lapad og Babin Kuk er der et par velassorterede supermarkeder der hedder Tommy's og Studenac. Der er et stort shoppingcenter ved den nye havn Port Gruz.

  • Prisniveau

    • Pizza på restaurant ca. 65,-.
    • Øl (50 cl) på restaurant ca. 25,-.
    • Let frokost ca. 65,-:
    • Enkel middag ca. 80,-.
    • 1 liter vand i butik ca. 12,-:
    • Sodavand (33 cl) i butik ca. 7,-.
  • Indbyggertal

    Dubrovniks kommune har cirka 45.000 indbyggere, heraf bor cirka 30.000 i selve byen. I turistsæsonen mangedobles antallet gennem besøgende og sæsonansatte i serviceerhvervene.

  • Adapter

    220 V. Adapter er ikke nødvendig.

  • Rejse med handicap

    Dubrovnik er en storby med varieret fremkommelighed. Her forekommer fortove med lave og høje kantsten. I den gamle del kan fremkommeligheden være svær i og med at middelaldergaderne og de smalle stræder har mange trapper.

    På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis hotellet har værelser, der er specielt tilpasset til personer med handicap, findes der også mere information om disse.

  • Vigtig information

    Ind- og udcheckning
    Her kan du læse mere om ind- og udcheckningsregler på hotellerne

    Valuta og kreditkort
    Kroatien har kuna (HRK) som valuta.
    Både i det centrale Dubrovnik og i hotelområderne er der mange hæveautomater, vekslingskontorer og banker. Kreditkort som Visa og MasterCard accepteres af de fleste større butikker og restauranter, men ikke altid af småbutikker og taxier.