Kort

Vis stort kort

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Pizzaca. 60,-
  • Øl (50 cl)ca. 35,-
  • 1 liter vandca. 5,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel0 timer
  • HovedstadRom
  • SprogItaliensk
  • Befolkningca. 8.000

Rejser til Bosa

Middelalderbyen Bosa er med på listen over Italiens smukkeste byer. Den ligger på et lille bjerg ved floden Temo på det vestlige Sardinien. De stenbelagte stræder er fyldt med kirker, kunstgallerier, små familiedrevne restauranter og pastelfarvede huse.

I Bosa er der en hyggelig hverdagsstemning, samtidig med at historien gør sig bemærket overalt. Derfor er det helt logisk, at Bosa er med på listen over I Borghi più Belli D’Italia – Italiens smukkeste småbyer.

Trappetrinsstræder og fiskerbåde

I den gamle bydel Sa Costa går du rundt blandt trappetrinsstræder og torve. Små restauranter tilbyder skaldyrspasta og nygrillet fisk, og når du er mæt, kan du fortsætte ned til floden og gå en aftentur. Fra kajens promenader ser du fiskerbåde, der ligger og vugger i aftensolen.

Sølv og kniplinger

Langs hovedgaden Corso Vittorio Emanuele II er der en del butikker og værksteder, hvor man holder liv i håndarbejdstraditionerne, som byen er kendt for. Filigransmykker (fremstillet af tynde sølv- og guldtråde) og kniplingsduge er nogle af de ting, der fremstilles her.

Middelalderborg med udsigt

Gå ikke glip af, at besøge katedralen, der er tilegnet jomfru Maria. Et andet tips er at gå op til borgen Castello di Malaspina, hvor du straks får belønning for besværet. Herfra er der en strålende udsigt over hele Bosa.

Vidunderlige udsigter på vej mod Alghero

Trods følelsen af en afsides beliggenhed, er der ikke langt til feriebyen Alghero, som ligger en times kørsel nordpå. Vejen dertil er iøvrigt en af Sardiniens smukkeste, med bjergene på den ene side og en strålende udsigt over det dybblå hav på den anden.

Strande i Bosa Marina

Nede ved kysten, to kilometer fra Bosa, ligger den lille badeby Bosa Marina med en bred og lavvandet strand, hvor der er god plads til alle. Sandet er mørkt, og der er en del restauranter ved stranden.

Hotel med charme

På vores hotel Corte Fiorita bor du i 1700-tals bygninger i den gamle bydel Sa Costa. Her bor du lige midt blandt gågader og restauranter.

Udlejningsbil anbefales

Vil du have ekstra meget ud af ferien, kan du allerede hjemmefra leje en udlejningsbil i en eller flere dage. Du henter da bilen direkte i lufthavnen, og kan i løbet af din ferie nemmere komme til badestrandene, til Alghero og rundt på resten af Sardinien. Vil du tage med på vores udflugter, som for eksempel bådture og vin- og olivenoliesmagninger, tager du på egen hånd til Alghero, hvor udflugterne starter.

Rejsetyper i Bosa

Anbefalede hoteller - Bosa