Værd at vide om Tel Aviv

  • Hovedstad

    Jerusalem
  • Sprog

    Hebraisk
  • Befolkning

    443.939
  • Tidsforskel

    +1 time

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


Vand (1,5 liter)
ca. 7,-

Frokost
ca. 75,-

Værd at vide

  • Rejser på egen hånd

    Vores rejser til Tel Aviv foregår med rutefly til Tel Avivs internationale lufthavn, hvilekt medfører, at du kan bestille en rejse med fleksibel rejselængde.

    Vi har ingen guider på rejsemålet men du kan kontakte vores onlinecenter via telefon, mail eller sms – både før og i løbet af ferien.

  • Tidsforskel

    +1 times tidsforskel mellem Danmark og Israel.

  • Indbyggertal

    443.939 indbyggere i Tel Aviv.

  • Adapter

    230 V. Adapter er ikke nødvendig.

  • Rejse med handicap

    Mange seværdigheder og hoteller har ramper og handicaptoiletter. I visse dele af byen kan fortove og veje være i dårligere stand end i de centrale dele, hvilket kan påvirke fremkommeligheden.

    Tel Aviv har 13 officielle strande, hvor det kan lade sig gøre at leje badestole.

    På de respektive hotelsider finder du information om hotellets faciliteter og værelser under fanebladet "Hotelfakta". Hvis der på hotellet er værelser, der er specielt tilpasset til personer med funktionsbesvær, findes der også information om disse.

  • Valuta

    Shekel (ILS). Betaling med kreditkort accepteres af hoteller, større butikker og restauranter, men det kan være en fordel at have kontanter på sig. I det centrale Tel Aviv er der masser af hæveautomater.

  • Transfertid

    Transfer tilbydes ikke, Beregnet transfertid fra lufthavnen er ca. 30-40 min afhængig af trafikken.

  • Bestil udlejningsbil

    Rejser du til Tel Aviv kan du forudbestille en udlejningsbil gennem os. Sådan bestiller du bil i Tel Aviv

  • Lokal transport

    I det centrale Tel Aviv kan du nemt gå til det meste,

    Cykel
    Der er masser af cykelstier i Tel Aviv. Flere hoteller har cykeludlejning og Tel Aviv har også et cykeldelingssystem, Tel-O-Fun, hvor du kan hente og aflevere cykler ved stationer der findes i hele byen. Der er også firmaer, der udlejer elcykler til turister.

    Bus
    Det lokale transportsystem med busser er godt og moderne i Tel Aviv. der kører normalt busser mellem kl. 5–24 med undtagelser af visse linjer samt et par natbusruter der kører frem til kl. 4. Under sabbaten (fra solnedgang fredag aften til lørdag nat) kører der få eller ingen busser.

    Du kan købe et buskort og fylde det op, hvilket giver en mere fordelagtig pris end hvis du betaler direkte til chaufføren. Der findes nogle apps der kan lette rejseplanlægningen.

    Taxi
    Kør altid med taxier der har taxameter. Det kan lade sig gøre at køre med taxi under sabbaten, især i større byer som Tel Aviv, men vær forberedt på at tilgængeligheden kan være begrænset i denne periode.

  • Restauranter og forlystelser

    I Tel Aviv er der masser af restauranter, både til finere middage og skønne frokoster med streetfood. Du kan prkatisk taget finde et falafelsted på hvert eneste gadehjørne. Du finder flere restauranter og cafeer på Rotschild Boulevard, i Neve Tzedek og i de historiske kvarterer. I Florentinkvarteret i det sydlgie Tel Aviv er der masser af trendy barer.

    Vil du prøve lødisk-irakisk mad, skal du tage til Hatikva-markedet i den sydøstlige del af Tel Aviv, der også kaldes for Hatikva-kvarteret.

    Normalt giver man drikkepenge på restauranter med servering, ca. 10–15%.

    Cafékulturen er stærk i Israel, faktisk er det ikke lykkedes for Starbucks at etablere sig her, da deres kaffe ikke menes at kunne måle sig med den israelske. I Tel Aviv åbner cafeerne tidligt og lukker sent. Hvis der ikke er lange køer, kan du sagtens hænge ud på en udeservering i et par timer.

    Tel Aviv er desuden kendt for sit livlive natteliv. Her savner du ingen trendy barer eller heftige klubber, der holder åbent til langt ud på natten.

  • Sol og badning

    Tel Avivs kyst er ca 14 km lang og består af 13 officielle strande. På disse strande skal der altid forefindes omklædningsrum, toiletter, livreddere og redningsstation samt mulighed for at leje solsenge og parasoller.

    Metzitzim
    Familievenlig strand med lavt vand og mange livreddere. Der er mulighed for at købe mad i nærheden af stranden samt skyggefulde områder og en legeplads.

    Hilton & Top Sea Beach
    En eksklusiv strand med en berømt strandklub – TopSea Surf Club der har en god restaurant og bar som serverer direkte til solstolen. Husk at medbringe badesandaler da vejen ned til stranden er fyldt med sten.

    Gordon-Frishman
    Har fået sit navn fra gaderne der fører ned til stranden og den er lige populær blandt turister som de lokale, takket være sin centrale beliggenhed. Stranden er bred og her er mange aktiviteter, hvis du bliver træt af at bade. Mange muligheder for at købe mad og drikke. Her står også en statue der forestiller Ben Gurion, Israels første premierminister, hvor han står på hovedet.

    Banana / Drum beach
    En lidt roligere og mindre strand et stykke udenfor det centrale Tel Aviv. Bliver lidt ekstra hyggelig om aftenen, og på Banana Café kan du nyde en drink og beundre solnedgangen. På stranden er der en surfskole, og det alternative navn hentyder til de koncerter der afholdes visse dage.

    Alma & Jaffa Beach
    Strande med udsigt mod smukke Jaffa. Her er ingen solstole, livreddere eller bølgebrydere. Det sidstnævnte gør stranden meget populær balndt surfere.

  • Vi anbefaler

    Jaffa ligger syd for det centrale Tel Aviv og er en antik havn, der er omtalt i Bibelen. Her kan du gå rundt i de smalle gader og sætte dig ved en af de mange restauranter, der er specialiseret i fisk og skaldyr.

  • Flyvetid

    Små 6 timer mellem København og Tel Aviv.

  • Aktiviteter

    Visse strande i Tel Aviv passer glimrende til surfing og der er ofte udlejning og skoler for dig, der gerne vil blive lidt dygtigere.

  • Vigtig information

    Sørg for en god tidsmargin ved ind- og udrejse, da sikkerhedskontrollen i lufthavnen godt kan trække ud.

    Ved indrejse modtager du et indrejsekort, som du skal fremvise ved indcheckning på dit hotel.

    Hold dig opdateret omkring sikkerhedsregler via Udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Shopping

    I Dizengoff-gaden arrangeres flere madmarkeder hver torsdag og fredag. Her er også internationale mærkevarebutikker samt mindre og større secondhandbutikker. Er du interesseret i tysk arkitektur, specifikt Bauhausstilen, er der en butik i gaden der sælger coffee-table bøger, plakater, indretningsgenstande og andre souvenirs i Bauhausstil.

    I 1954 skabte Rut Dayan det israelske tøjmærke Maskit, hvis stil og udseende var inspireret af flere håndarbejdstraditioner der var samlet i landet (jødisk, druzisk, libanesisk og beduinsk for blot at nævne nogle få). Audrey Hepburn har båret en Maskit-kappae og mærket har også samarbejdet med bl.a. Dior. Vil du se eller prøve noget fra den kommende kollektion, kan du besøge butikken i Jaffa, på Ha'Tsorfim 14.

    Vil du besøge et klassisk og livligt marked, kan vi anbefale Shuk Hacarmel – her sælges tøj og krydderier m.m, lige som det er et godt sted til en brunch, israelsk meze eller blot holde en pause på en café med en kaffe eller kold øl.

  • Øvrigt

    Purim er en jødisk højtid der normalt finder sted i marts. Højtiden bliver fejret med fest, dans og sang samt med udklædninger for både børn og voksne. I Tel Aviv arrangeres flere gadefester i forbindelse med Purim