God surfing på Bali

En virkelig væsentlig årsag til, at Bali tiltrækker så mange gæster, er øens fantastiske muligheder for at surfe. På Bali kan du surfe i verdensklasse, og der er steder og bugter til alle - fra nybegyndere til de allermest avancerede og rutinerede surfere. På Bali er du aldrig langt fra en sted, der udlejer surfing-udstyr, og der er utallige måder at lære det på. Tag et kursus, lej en instruktør eller dit eget bræt og nyd bølgerne på egen hånd - alle måder er gode måder, når du vil lære at surfe på Bali. Rundt omkring på øen finder du mange steder og strande med surferområder af forskellig sværhedsgrad.

Gode steder at lære at surfe - 3 tips

Her er tre steder, der er perfekte til dig, der er nysgerrig efter at prøve at surfe, men som ikke har så meget erfaring.

1. Kuta

Kuta er Balis mest kendte og velbesøgte strand, og for dig, der er nybegynder på et surfbræt, er stedet perfekt. Her lejes der surfbrætter ud i lange baner, bølgerne er ofte venlige, og på stranden tilbyder de lokale surf-lektioner som supplement til de længere kurser, som surfskolerne i byen tilbyder.

2. Seminyak

Dér, hvor Kuta slutter i nord, begynder Seminyak, og de to strandes muligheder for at surfe minder om hinanden. Surfing-stederne ligger ikke helt så tæt i Seminyak, men ved Oberoi er der ofte rigtig gode bølger til nybegyndere.

3. Canggu

Canggu lige nor for Seminyak er en kulturel smeltedigel - her bor mange af dem, der bliver på Bali i en længere periode, og blandt charmerende gader og masser af rismarker, popper der hele tiden sundhedscaféer og restauranter op. Denne i dag populære by har flere kendte surfing-steder, og dem, der er bedst egnet til nybegyndere, er Old Mans, Batu Bolong og Berawa.

Surfing til den erfarne - 4 tips

Her er fire steder, der er perfekte til dig, der er en rutineret surfer - her er der bølger i verdensklasse!

1. Uluwatu

Ved Uluwatu, et område på det sydvestlige Bali, som værdsættes særligt for sin dramatiske natur med kalkstensklipper, der styrter ned i havet, er der mange gode surfingsteder til den mere erfarne surfer. Lige nord for Uluwatu finder du det populære Suluban, og den eksotiske strand Padang-Padang byder på god surfing kombineret med en drømmelignende strand. Impossibles og Bingin er også populære steder at surfe i Uluwatu-området.

2. Green Bowl

Green Bowl på Balis sydlige spids er en smuk strand, der ligger lidt utilgængeligt, for du skal ned ad flere hundrede trappetrin for at komme til stranden. På grund af den lidt bøvlede adgang byder Green Bowl på den slags ensomhed, som mange surfere sætter pris på - kombineret med god surfing, selvfølgelig.

3. Keramas

I Gianyar på Balis østkyst ligger der en sort vulkanstrand, som er blevet belønnet med nogle af Balis absolut bedste veje, og her afholdes der jævnligt store konkurrencer.

4. Nusa Lembongan

Øen Nusa Lembongan sydøst for Bali kan byde på mange gode surfingsteder. Stedet Shipwreck tiltaler surfere både med stor og lille erfaring, men dem, der virkelig kan surfe, finder her områdets allerbedste bølger.