Rejser
til
Elounda

Pris fra

...

Hoteller

0

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 160,-
  • 1 liter vandca. 5,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel+1 time
  • HovedstadAthen
  • SprogGræsk
  • Befolkningca. 2.000

Rejser til Elounda

Du fornemmer med det samme, at der er noget specielt ved Elounda på det østlige Kreta (fly til Heraklion). Det er en charmerende græsk by med fiskerbåde, sandstrand, torv og taverner. Du finder luksushoteller, boutiquer og restauranter med elegant designede parasoller uanset hvor du befinder dig. Blandt vores hoteller finder du blandt andet det eksklusive parkoncept TUI Sensimar.

Også beliggenheden gør, at Elounda adskiller sig fra andre badebyer. Elounda ligger længst inde i en beskyttet havbugt, hvor bølgerne aldrig bliver høje, og den lyse bund gør vandet glitrende turkist – perfekt til snorkling. Midt i byen ligger en mindre strand, som er meget velholdt og fyldt med lyst finkornet sand. Der er flere strande af sand eller rullesten nær hotellerne, der alle ligger et stykke fra centrum.

Fiskerbåde og småbutikker

Eloundas hjerte er den charmerende lystbådehavn, og rundt om findes der klokketårn, byzantinske kupler og førsteklasses fiskerestauranter. På torvet ved havnen er der et hektisk folkeliv, og i stræderne blandes små kunstgallerier med modebutikker.

Feriefølelsen i fokus

Eloundas ry som VIP-rejsemål er blevet forstærket ved, at præsidenter, kongelige og filmstjerner har holdt ferie her. Men tro ikke at alt er snobbet og sterilt. I sjælen er Elounda stadig en idyllisk fiskerby, der – trods lidt ekstra elegance – stadig byder på en skøn og afslappende atmosfære.

Spinalonga

I bugtens indløb ligger øen Spinalonga. Den er et af Kretas førende udflugtsmål og har blandt andet en venetiansk fæstning fra 1500-tallet. Øen er dog mest kendt for, at den i perioden 1903–1957 var koloni for mennesker med lepra (spedalske), der her opførte deres eget samfund, isoleret fra omverden. Den efterladte bebyggelse er et spændende miljø, og et tip er at læse bogen "Længslens ø" af Victoria Hislop, der udspiller sig netop på Spinalonga.

Tæt på bycharme og liv

På fastlandet lige indenfor Spinalonga, kun fem kilometer fra Elounda, kan du besøge den lille by Plaka. Her er nogle hyggelige kretensiske taverner ved havet og en lang badestrand. Vil du til en rigtig by er det nemt at komme til Agios Nikolaos, der ligger små 10 km borte.

Golf og vandreture

Ønsker du en aktiv ferie er Kreta det rette sted. Der er mange strande, hvor du kan dyrke vandsport som wind- og kitesurfing. Hvis du vil spille golf er der en 18-hullers bane udenfor Hersonissos (ca. 25 km fra Heraklion). Der er også meget at opleve i naturen, hvis du tager vandreskoene på eller lejer en mountainbike.

Udflugtstips

  • Knossos med kong Minos' 3.500 år gamle palads
  • Vandparken Aquaplus
  • Bådture til Spinalonga eller Santorini

Oplev Kreta med bil

På Kreta er der masser at opleve blandt hyggelige byer, farverige storbyer, frodig natur og antik kultur. Du kan allerede hjemmefra bestille en fordelagtig biludlejningspakke i en eller flere dage.

Bestil udflugterne eller køb billetter under fanebladet Min rejse, eller i TUI-appen.

Rejsetyper i Elounda

Anbefalede hoteller - Elounda

0 hoteller