Spinalonga

En ø med en rig historie og fantastiske bade

Hvis du genkender navnet Spinalonga, men ikke rigtigt kan placere det, er det ikke så underligt. Øen er nemlig omtalt flere steder i både litteraturen og på film. Spinalonga vibrerer af historie og her findes flere mindesmærker bygget i venetiansk stil. Venetianerne herskede på øen fra år 1579, da Kreta var besat af Venedig.

Spinalonga bærer en rig historie

År 1715 blev øen erobret af de osmanske tyrkere, om havde øen i sit herredømme frem til begyndelsen af 1900-tallet, hvor grækerne overtog øen. Det er denne periode, Spinalonga er mest kendt for. Grækerne begyndte nemlig at forvise spedalske til øen. På sit højeste boede der 750 personer på øen.

Fra begyndelsen levede de spedalske et miserabelt liv i fattigdom, uden pleje og mad, men med årerne blev det bedre. Til trods for isolationen lykkedes det dem at skabe et velfungerende liv på kolonien. De opbyggede et sammenhold med økonomisk støtte, afgang til mad og rent vand, pleje, egen kirke, butikker og skole.

Øen er ubeboet siden 60'erne

Men vigtigst var det, at øboerne kunne mødes med andre i samme situation. Var de ikke blevet sendt til Spinalonga, havde de været på flugt og måtte gemme sig i grotter, eftersom sygdommen var dødelig smitsom, og folk var rædselsslagende for den. Den berygtede koloni for spedalske bestod frem til 1957, hvor epidemien døde ud, og man fandt en kur i form af antibiotika. Den sidste person, der forlod Spinalonga var en præst. Han forlod øen i 1962. Siden da har øen været ubeboet.

I dag er Spinalonga et populært udflugtsmål med restaurerede mindesmærker. Men som besøgende kommer man blot hertil for den forladte spedalskkoloni, men også for de små, smukke strande og fantastiske bademuligheder.

Spinalonga ligger ved den østlige del af Kreta. Tag båden fra havnen i Elounda eller nabobyen Agios Nikolaos. Turen tager cirka 15 minutter (60 minutter fra Agios Nikolaos).

Hvis du vil være forberedt inden besøget, bør du læse den berømte ”Øen” af Victoria Hislop om Alexis Fielding, som kommer til Spinalonga for finde sandheden om sin mor. Bogen er også blevet filmatiseret. Også den svenske forfatter Arne Sundelin har skrevet en bog om øen. Den hedder ”Spinalonga de spedalskes ø”.