Markeder i Chania

Der finde flere små, lokale markeder, du kan besøge hver eneste uge langs med Chania-kysten. Det er ofte bønder fra Chania-området, som kommer til markederne for at sælge deres varer. De flittigst besøgende er den lokale befolkning, men der kommer også en strøm af turister, som går rundt mellem markedsstandene.

Shopping i lokale omgivelser

At markederne er så populære blandt de lokale gør, at du som besøgende, kan få fingrene i lokalt producerede varer til en god pris! Alt fra honning, friskplukkede appelsiner og friske grøntsager til den kretensiske drik Tsigoudia (raki-lignende drik) og små hjemmelavede souvenirer. Lokale markeder byder både på stemning, stiller shopping-lysten, giver indtryk og mulighed for flotte feriebilleder. Du kan også købe oliven og lokale oste til balkon-hygge.

Største marked på lørdage

Markederne afholdes forskellige steder i Chania-området næsten alle ugens dage. Det største af markederne er lørdagsmarkedet inde i Chania. Markedet starter fra tidlig morgen til om eftermiddagen og foregår på Minoos Street, som løber langs byens Venetianske mur.

Omkring Chania by

Chania er en lille storby med levende kvarterer også inde i den gamle bydel. Her er smalle gader, små huse, restauranter og shopping med både lokale markeder og moderne butikker. Så efter markedet kan du slå dig ned på en taverna, en trendig café eller gå en tur langs med havet. Foretrækker du havnen findes der flere restauranter langs med kajen. Er du klar til stranden efter en formiddag på markedet, så ligger Nea Chora vest for den gamle bydel.

Her kan du læse mere om vores rejser til Chania på Kreta.