Agioi Theodoroi (Saints Theodore)

En ø ud for Kreta med en turbulent historie

Agioi Theodoroi (Saints Theodore) er en ubeboet ø ud for Kretas vestkyst. Lige ved siden af, nogle meter længere nordpå, ligger der endnu en ø; ”lille Agioi Theodoroi” (Mikros Agios Theodoros), som snarere er en stor sten i vandet end en ø. I Chania omtales øerne altid i flertal - også selv om det egentlig kun er den ene ø, det er muligt at besøge. Øernes landskab består hovedsageligt af klipper og buske, har været militærbase til beskyttelse af Kreta og er i dag hjem for et stort antal fredede vilde geder og andre vilde dyr og trækfugle, og er klassificeret som naturreservat.
Øen lokker med sit specielle udtryk - goldt smukt i manges øjne, sin turbulente historie, sine legender og sin fauna.

I dag er der, naturligvis, ikke længere noget forsvarsmæssigt formål med øen, men derimod udgør øen et vigtigt beskyttet hjem for de udryddelsestruede vilde geder Kri-Kri. De blev flyttet til Agioi Theodoroi fra bjergene på Kreta for at blive beskyttet mod jægere og andre. Gederne er den væsentligste årsag til, at Agioi Theodoroi er klassificeret som naturreservat, og i dag er der omkring 80 geder på øen.

I mange år var det forbudt for mennesker at gå i land på øen, men nu til dags er der udflugter til øen i form af organiserede bådture. Fremtiden for disse dog usikker, da der er modstand mod besøgene, som anses for at være en trussel mod de vilde geder.

Agioi Theodorois historie og legender

I den minoiske periode udgjorde øen et helligt sted, men i løbet af de efterfølgende epoker ændredes øens formål. I den venetianske æra, i slutningen af 1500-tallet, besluttede man sig for at bygge et fort (Turluru) på øen for at forhindre pirater og andre folkeslag i at invadere Kreta. Fortet blev bygget på øens højeste punkt, og et stykke derfra blev der også opført et mindre fort. På det tidspunkt boede der omkring 70 personer på øen, der skulle kæmpe for og forsvare Kreta mod fjender, men i 1645 blev militærbasen angrebet af den tyrkiske hær - men de var for få og tabte slaget. For ikke at blive tvunget til at overgive sig og tabe slaget satte deres leder, Vlassios, ild til hele hæren og udslettede den. I dag er der stadig nogle få ruiner tilbage af fortet og øens lille kirke.

Det er også øens legender, der har gjort den kendt, og i følge dem fandtes øen ikke fra begyndelsen. Det eneste, man så på dette sted, var åbent hav, indtil et havmonster med sin unge besluttede sig for at angribe indbyggerne. De sovende mennesker hørte et dybt monsterbrøl, og dagen derpå udspillede der sig et slag mellem befolkningen og monsteret. Mændene, der kæmpede, så ud til at tabe - men kvinderne, der var tilbage på Kreta, lagde sig på knæ og bad til de højere magter, og der skete et mirakel. Havmonsteret og dets efterfølgende unge blev forvandlet til en større gold ø fulgt af en mindre. Den hule, der ligger på den sydlige side af Agioi Theodoroi er således ikke en grotte - men ganske enkelt monsterets mund. Så hvis du hører nogen på Kreta tale om øerne som ”monsteret”, så er denne legende årsagen til det.