Rejser
til
Almyrida

Pris fra

...

Hoteller

1

Kort

Vis stort kort

Prisniveau

Gennemsnitspriser
  • Enkel middagca. 70-120,-
  • Øl (50 cl)ca. 20-30,-
  • 1,5 liter vandca. 5,-

Fakta

Vis alle fakta
  • ValutaEuro (EUR)
  • Tidsforskel+1 time
  • HovedstadAthen
  • SprogGræsk
  • Befolkningca. 75

Rejser til Almyrida

I fredelige Almyrida føler du virkelig at du er i Grækenland. Her skal du rejse til, hvis du vil opleve en charmerende by ved havet. Ved stranden ligger der en lille havn, nogle små hyggelige taverner og minimarkeder. Stranden er børnevenlig og lavvandet med sand blandet med rullesten. Du skal tage til Almyrida, hvis du vil have en fredelig ferie.

Almyrida ligger ca. 20 km øst for Chania på Kretas nordkyst, med udsigt mod bjergene der ligger mellem Chania og Rethymnon. Oprindelig var Almyrida en lille fiskerby, så der er et fint udvalg af fiske- og skaldyrsrestauranter, men også med inspiration fra Middelhavet.

Naturskøn atmosfære

Her går du rundt blandt pinjetræer, små taverner, hoteller, vinbutik og en bager. Gå eventuelt en lang tur gennem den smukke natur til nabobyerne Plaka og Kalives. Plaka er en lille by der ligger på en bakke ovenfor Almyrida, og Kaliva er en større by, der ligger fire kilometer borte. Stranden i Kalives er et besøg værd, den har fået EUs blå flag for sit fine vand. Langs vejen dertil er der en skøn udsigt fuld af frugter som vindruer og kaktusplanter.

Tre små bugter

Stranden ligger lige nedenfor byens hovedstrøg og består af tre små bugter. Her finder du to sandstrande blandet med rullesten, og den tredje er en stenstrand, der er perfekt til snorkling.

Tæt på Chania og Rethymnon

Chania der er Kretas andenstørste by, ligger cirka 40 minutters kørsel fra Almyrida. Her findes et større udvalg af restauranter og barer. Shoppingudvalget er stort med alt fra olivensæbe og lædervarer til klassiske modebutikker. Chanias havn er hyggelig med taverner og snoede stræder under vinranker og farverige bougainvilleaer. Byen Rethymnon ligger cirka 40 km øst for Almyrida. Her er der to hyggelige lystbådehavne med mange fiskerestauranter. Den gamle havn er absolut et besøg værd en aften. Du kommer nemt med lokalbus eller taxi til Chania og Rethymnon.

Oplev Kreta med bil

Her på Grækenlands største ø er der masser at opleve blandt hyggelige bjergbyer, farverige byer, grøn natur og antik kultur. Du kan bestille en udlejningsbil i en eller flere dage hjemmefra.

Rejsetyper i Almyrida

Anbefalede hoteller - Almyrida