Paleokastritsa

Krystalklart vand og naturskønt landskab

På Korfus vestkyst ligger naturskønne Paleokastritsa strand med sine seks små badeviger. Her findes strande for enhver smag, nogle har finkornet sand andre småsten, og der findes til og med klipper, man kan sole sig på og bade fra.

Vandet er krystalklart og egner sig perfekt til snorkling og dykning.

Klipper og forskellige grotteformationer er populære til snorkling, da de skaber et naturligt maritimt liv. Vandet er dog noget koldere her end på andre dele af øen. På hver strand kan du leje kanoer, cykelbåde og solstole. Ved badevigerne findes også et stort udbud af tavernaer og barer, hvis du skulle blive sulten eller tørstig.

Vandre i en magisk natur

Hvis du kan lide at vandre, bør du ikke misse en tur op til Paleokastritsa kloster. Vandreturen tager godt 20 minutter. Klosteret er flere hundrede år gammelt, og her hersker ro og fred sammenlignet med livet nede ved badevigerne. På vej til klosteret vil du passere olivenlunde, cypresser, citron- og abrikostræer, og nedenfor bølger det knaldblå Joniske hav.

Kan det blive smukkere? Ja, det kan det. Prøv at vandre op til klosteret ved solnedgang.

Den udsigt er magisk! En anden fantastisk udsigt får du også fra den højst beliggende by Lakones. Selv hertil kan du komme via en vandresti.

Paleokastritsa ligger cirka 40 minutter med bil fra Korfu By. Parkeringsmuligheder finder du ved stranden. Busser går også regelmæssigt fra Korfu By.