• Hovedstad

    Paris
  • Valuta

    Euro (EUR)
  • Sprog

    Fransk
  • Befolkning

    ca. 2,2 millioner
  • Tidsforskel

    0 timer

Pas og visum

Læs om pas- og visumregler her

Rejsevejledninger

Udenrigsministeriets rejsevejledninger, råd og oplysninger

Vaccinationer

Spørg din læge eller gå ind på www.sikkerrejse.dk for evt. anbefalinger.


Øl (50 cl)
ca. 35,-

1,5 liter vand
ca. 5,-

Gennemsnitspriser

Værd at vide

  • Bestil udlejningsbil

    Du kan forudbestille en udlejningsbil gennem os.

    Sådan bestiller du en udlejningsbil i Paris

  • Rejser med børn

    Der er masser af børnevenlige seværdigheder, interaktive museer og sjove legepladser i Paris. Men det er også en storby med meget trafik, høje kantsten og færre børnevenlige restauranter end vi er vant til hjemmefra.

    De børnevenlige, interaktive museer har eksisteret længe i Paris, flere af dem ligger i Parc de la Villette. I boulogneskoven ligger Jardin d'Acclimatation med både en forlystelsespark og et zoo. Bois de Vincennes byder også på mange familivenlige aktiviteter, med alt fra zoo, cykeludlejning og ponyridning til et gammelt fransk slot.

    Nogle populære udflugtsmål i byens udkanter, der passer til både store og små børn: temaparkerne Disneyland Resort Paris og Parc Astérix, kæmpeakvariet Sea Life Val d'Europe og vandparken Aquaboulevard.

  • Restauranter og forlystelser

    I en storby som Paris er der selvfølgelig masser af barer, diskoteker og natklubber. Barerne lukker nomalt ved 2-tiden, mens natklubberne holder åbent til kl. 6 om morgenen.

    For aktuel information om, hvad der sker på Paris klub- og musikscene når du er der, kan du købe Time Out Paris (engelsk) eller A nous Paris (fransk).

    Hvis du ikke er til natklubber og måske er i Paris for første gang, kan du spise middag og opleve en klassisk varité på Lido de Paris ved Champs Elysées eller Moulin Rouge nedenfor Montmartrebjerget.

  • Vigtig information

    Vores rejser til Paris foregår med rutefly til en af byens internationale lufthavne, Charles de Gaulle eller Orly, hvilket indebærer, at du kan bestille en rejse til den franske hovedstad med fleksibel rejselængde.

    Vi har ingen guider på rejsemålet, men du kan kontakte vores onlinecenter via telefon, mail eller sms – fra to uger før din afrejse til dur ejser hjem.

  • Shopping

    Det sjoveste ved Paris er at handle i de mange små specialbutikker. Men har du begrænset tid, kan du altid besøge de store varehuse, for eksempel Galeries Lafayette på Boulevard Haussman. I Paris finder du jo også de rigtig store i modebrancen, med navne som Chanel, Christian Dior, Yves Saint Laurent og Jean-Paul Gaultier. Samtlige med egne butikker i flere etager.

    Et andet fint sted at handle er i Les Halles med sine cirka 100 butikker.

    Det er også fantastisk at besøge spisemarkederne i Paris. Det bliver ikke bedre i gourmetmadens hjemland.

  • Lokal transport

    Paris opleves bedst til fods. Bliver man træt af at gå, er det både nemt og billigt at rejse med metró, bus eller lokal tog, såkaldte RER-tog.

    Metró koster ca. 15,- pr. rejse, et rabathæfte med 10 billetter (carnet) ca. 120,-. En god måde at komme rundt i Paris på er at købe et Travel Pass/Paris Visite, der kan købes på alle metró- og RER-stationer. Det koster fra ca. 100,- og findes til 1, 2, 3 eller 5 dage. Enten til zonerne i indre by 1-3 eller til alle zoner 1-5.

    For at komme fra Paris internationale lufthavne ind til city er der flere alternativer:

    Charles de Gaulle Airport (CDG) ligger ca. 20 km nordøst for Paris centrum. Taxi til centrum tager mellem 45-60 minutter og koster ca. 50-70 euro. Tog til centrum er et hurtigere eller billigere alternativ, RER-toget kører hvert 15. minut og tager ca. 30 minutter. Man kan også komme til centrum med Air France flybusser, enten til Triumfbuen/Place Charles de Gaulle eller til togstationen Porte Maillot.

    Orly Airport (ORY) ligger ca. 15 km syd for Paris. Taxi til centrum tager cirka 30-45 minutter og koster ca. 40-60 euro. Toget Orlyval fra lufthavnen til RER-stationen Antoby og derefter tog til centrum, tager cirka 40 minutter.

    Et stadig mere populært alternativ fra begge lufthavne er lufthavnsshuttle, der indebærer, at flere personer/rejseselskaber kører med samme forudbestilte minibus, hvilket gør det billigere end en taxi. Minibussen foretager max. tre stop på vejen fra lufthavnen til dit hotel.

  • Turistskat

    En turistskat på 1–3,50 euro pr. person/nat betales direkte til hotellet ved ankomst. Gælder alle rejsende over 12 år.