Hvilken kontrast til den tørre, varme sydkyst! Det grønne og forfriskende klima i de mange højdemeter gør Troodos-bjergene til en oase, som ikke bør misse under deres rejse til Cypern. Især ikke, når man medregner de charmende bjergbyer, vingårdene og de ni små kirker hvis byzantinske vægmalerier har givet dem en plads på UNECOS verdensarvsliste.
Vandrestier - 14 tips
I Troodos-bjergene finders der 14 markerede vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad. Fra behagelige skovture på nogle timer til udfordrerende heldagsture. Du kan lægge turen forbi vandfald som Kaledonia eller Milomeris, som følger en cirkulær sti rundt om det højeste bjerg, Olumpos, 1 951 meter over havets overflade. Eller du kan gå "Kulturstien" mellem de to verdensarvskirker Panagia tou Araka og Stavos tou Agiasmati.
Skiløb og vingårde
Oppe på bjerget Olympos' top er klimaet så koldt, at der falder sne om vinteren. Faktisk er der en skilift og fire pister åbne fra januar-marts. Men du rejser jo nok på en anden tid af året, og der kan du i stedet besøge nogle af de vingårde, som holder åbent for besøg, salg og frokostservering. For eksempel Ktima Gerolemo i byen Omodos eller Couni i byen Panagia.