2 - Pris og betaling

2.1 Prisen skal oplyses på en sådan måde, at hele rejsens pris er tydeligt angivet. Prisen skal omfatte alle ydelser i aftalen samt obligatoriske tillæg, skatter og afgifter.

2.1.1 Til obligatoriske skatter regnes ikke eventuelle lokale skatter, der opkræves af lokale myndigheder. I så fald informeres den rejsende inden bestillingstidspunktet/eller inden afrejsen. Afgiften kan dog blive opkrævet på destinationen af f.eks. lufthavnsmyndigheder, hoteller eller lignende, afhængig af afgiftens art.

2.2 Den rejsende skal betale rejsens pris senest på det tidspunkt, der fremgår af aftalen.

2.2.1 Hele rejsens pris skal være arrangøren i hænde senest 60 dage før rejsens gennemførelse. Betalingsvilkårene kan variere mellem pakkerejser med charter- eller rutefly og/eller billettype, og oplyses i så fald inden aftalen indgås. Betalingen skal kunne bekræftes før afrejsen.

2.2.2 Hvis depositum ikke er os i hænde senest 3 dage efter bestillingstidspunktet, bliver rejsen automatisk annulleret.

2.3 I forbindelse med bookingbekræftelsen kan arrangøren kræve en første delbetaling (depositum), der skal være rimeligt i forhold til rejsens pris og omstændighederne iøvrigt.

2.3.1 Bestilling af et krydstogt bekræftes til TUI med en delbetaling (depositum). Dette er, hvis intet andet er aftalt i forbindelse med bestillingen, 4.500 DKK pr. person. Depositum for krydstogter betales indenfor tre dage fra bestillingstidspunktet, hvis intet andet er aftalt.

2.3.2 Ved bestilling af en rejse mindre end 60 dage før afrejsen, skal det totale beløb for rejsen betales med det samme.

2.4 Hvis den rejsende ikke betaler rejsens pris ifølge aftalen, har arrangøren ret til at ophæve aftalen og beholde depositum som kompensation, hvis det ikke er urimeligt.

2.4.1 Det rimelige gebyr for en evt. afbestilling ifølge punkt 2.4, sker i overensstemmelse med afbestillingsgebyrer i henhold til denne aftale.

2.5 Med mindre andet er udtrykkeligt oplyst, er rejsens pris baseret på indkvartering for to personer i delt dobbeltværelse. Ved indkvartering af kun én person i dobbeltværelse eller større værelse, der er beregnet for mere end én person, har arrangøren ret til at opkræve et tillægsgebyr.

2.5.1 WonderCruises baserer sine priser på kahytspris for to personer. Hvis en kahyt kan bestilles af færre eller flere personer, kan denne pris også blive oplyst.

2.6 Arrangøren er desuden forpligtet til at informere den rejsende om eventuelle omkostninger, der kan tilkomme.

2.6.1 For rejsende der har valgt et krydstogt med WonderCruises er der mulighed for at købe en eksterne afbestillingsforsikring af forsikringsselskabet Allianz, læs mere om dette på www.magroup-online.com/LCWL/TWC/SE/sv/travel-insurance-quote/. En afbestillingsforsikring kan aldrig annulleres eller refunderes, da den er gældende fra det øjeblik den aftales og betales.
Allianz tilbyder også en særlig og separat supplerende rejseforsikring for krydstogtsrejsende; www.magroup-online.com/LCWL/TWT/SE/sv/travel-insurance-quote/
.