11 - Udflugter

For udflugter gælder følgende vilkår.

  • Betaling af udflugter sker med kreditkort i udenlandsk valuta.

  • Afbestilling af udflugter skal ske senest 96 timer (4 døgn) før udflugtens afgangstidspunkt - ellers opkræves fuld pris.

  • Ved afbestilling og tilbagebetaling pga. sygdom kræves en lægeattest, samt at udflugten er blevet afbestilt før afgangstidspunktet. Afbestilling skal ske, så snart sygdommen opstår, og skal afbestilles hos vores sælgere eller guider på rejsemålet.**text in italic

På ture over flere dage, eller ture der inkluderer for eksempel flybilletter og hotelophold, er der ikke fuld refusion ved sygdom med en lægeerklæring. I disse tilfælde anbefaler vi vores rejsende til at gennemgå deres rejseforsikringsdækning.

  • Tilbagebetaling af en afbestilt udflugt sker til det kreditkort, som udflugten er betalt med. Der kan gå op til 4-6 uger før pengene er tilbage på kontoen. Eventuel valutakursændring hæfter den rejsende selv for.

  • Indholdet af en udflugt kan af forskellige årsager ændres i løbet af sæsonen, og i visse tilfælde kan udflugter udgå helt. Prisen kan også ændres i løbet af sæsonen.

  • Afhentningssted og -tid kan ændres, efter du har bestilt din udflugt. Du vil blive informeret om nyt sted og tid på det mobilnummer, du angav ved bestilling af rejsen. Derfor er det vigtigt, at du har telefonen med på rejsen.

  • Ændres fly eller hotel, så deltagelse på en bestilt udflugt er umulig, tilbagebetales udflugtens pris, hvis ikke en anden tilsvarende udflugt kan tilbydes.

  • Min. antal deltagere på en udflugt er 15 personer. Vi forbeholder os retten til at aflyse en udflugt ved for få tilmeldte senest 12 timer før afgangstid.

  • Udflugter kan aflyses med kort varsel pga. dårligt vejr, strejke eller andre udefrakommende omstændigheder, som vi ikke har kontrol over.

Vilkår for Best Value-garanti:

Vores garanti gælder for alle TUIs udflugter. For at anmode om tilbagebetaling af prisforskellen, skal du vedlægge underlag for den billigere udflugt senest 24 timer før udflugtens start. Som underlag godkender vi dokumenter, hvor alle oplysninger om udflugten forefindes, det vil sige en aktuel trykt brochure eller et skærmbillede af hjemmesiden med aktiv webadresse. Udflugten må ikke være en del af en pakke og skal være identisk med TUIs udflugt når det gælder: valuta, dagsprogram, indhold, udflugtsstop, udflugtens varighed, bussens standard, hvilket sprog og antal sprog der tales, samt hvilken service der indgår. Udflugten skal tilbydes i den samme uge (mandag–søndag). TUIs Best Value-garanti gælder ikke for udflugter, der arrangeres af firmaer uden licens, og den gælder heller ikke ved specialtilbud
.

*Visse serviceprodukter /-ydelser betragtes ikke som udflugter og omfattes derfor ikke af TUI Best Value-garantien: Tilvalg på flyet, flybilletter, VIP-service i lufthavnen, VIP Lounge, transfer, varer/produkter, børneaktiviteter på TUIs hoteller, leje af biler og andre køretøjer, serviceafgifter, tilvalg ved golfbestilling, tilvalg ved bryllupsarrangementer, opgradering af hoteller, underholdning/aktiviteter på TUIs hoteller og/eller forudbetaling af arrangementsbilletter.**

*For udflugter købt mere end to (2) uger før datoen for udflugtsarrangementet, skal anmodningen om refusion indsendes til os senest en (1) uge efter bookingdatoen.