Når du rejser med børn eller unge på et krydstogt

Inden krydstogtet

Børn og unge under 18 år, der ikke rejser i selskab med mindst en af sine forældre/værger, må kun tage på krydstogt, hvis han eller hun følges med en eller flere personer over 21 år, der har fået tilladelse fra mindst en af forældrene/værgerne til at tage ansvaret for barnet (erklæring fra forældre/værger kræves). Udskriv erklæringen her

Erklæringen udskrives, udfyldes og sendes herefter til: formular@tui.dk. Herudover skal den udskrevne erklæring også medbringes på rejsen.

Hvis den rejsende er under 21 og rejser uden forældre eller medrejsende over 21, skal dette opgives i forbindelse med bestillingen, og der skal udfyldes en formular til rederiet. Benyt ovenstående link til tui.dk.
Rejsende under 21 år i egen kahyt skal have sin kahyt bestilt i tilslutning til forælder/værges kahyt.

Rejsende under 21 år med andet efternavn end forældres/værges, skal fremvise sit pas (evt. visum) samt kopi af begge forældrenes/værges pas og underskrevet bekræftelse på engelsk hvor begge forældre/værger giver barnet/den unge tilladelse til at rejse med sine medrejsende. Bekræftelsen skal også indeholde udtrykkelig tilladelse til, at barnet/den unge kan få medicinsk behandling, såfremt der skulle opstå en situation, hvor læger vurderer, at barnet/den unge har behov for akut behandling. Disse regler gælder også, når barnet/den unge rejser med familie eller venner.

Hvis et barn/en ung rejser med en af sine forældre/værger og har et andet efternavn end denne, skal forælderen/værgen kunne fremvise et gyldigt dokument, underskrevet af den anden forælder/værge, som ikke deltager på rejsen, der bekræfter, at han/hun accepterer, at barnet/den unge rejser med den anden forælder/værge. Dokumentet skal laves ved rejsens bestilling og senest en uge før krydstogtets begyndelse. Dokumentet skal være på engelsk og medbringes til havnen på afrejsedagen. TUI påtager sig ikke ansvaret for undladelse af korrekt underskrevet dokument.