Når du rejser med børn eller unge på en charterrejse

Rejser du på charterferie med små børn eller unge? Se hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med din ferie med TUI.

Hvad koster det at rejse med et spædbarn?

For børn under 2 år på hjemrejsedagen er prisen 500,- i charterfly, såfremt de sidder på forældrenes skød. Et barn pr. voksen. Ved flyvning med rutefly betales en højere pris pr. barn.
Bemærk venligst, at mad ombord ikke er inklusiv i prisen.

Ønsker du et separat sæde til dit barn på 2 år eller derunder, kan du altid ringe til os på 70 10 10 50 og høre om der er mulighed for det.

Normalt kontrolleres fødselsdato i afrejselufthavnen for børn under 2 år af sikkerhedshensyn. Evt. seng og måltider på feriestedet afregnes direkte til hotellet.

Hvad må jeg have med på flyet?

Klapvogn må gerne medbringes, men nogle flyselskaber tager et gebyr for dette (på eget ansvar).
Find mere information om bagageregler og måltider ombord, når du skal flyve med børn.

Bemærk, at familier med børn under 2 år aldrig må sidde ved nødudgangen på flyrejsen, samt at det kun er tilladt at sidde med 1 barn under 2 år pr række (ABC ell. DEF) da der kun forefindes 4 stk. iltmasker i panelet over hver sæderække.

Kan børn rejse uden en voksen?

Børn og unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, skal ved køb af rejsen forevise en erklæring med forældrenes samtykke til, at de har tilladelse til at rejse. Af sikkerhedsmæssige årsager kan man ikke bestille rejser til børn og unge under 18 år på vores hjemmeside.

Erklæringen udskrives, udfyldes og sendes herefter til: formular@tui.dk. Herudover skal den udskrevne erklæring også medbringes på rejsen.

Udskriv erklæringen

Bemærk venligst at erklæringen kun gælder for rejse med vores charterfly og ikke rutefly.

Kan vi få børnerabat?

Ofte tilbyder vi børnerabatter til børn, der ligger i ekstraseng. Se rabatten på den enkelte afgang.

2-11 år – her får du den største børnerabat.
12-17 år – her får du også rabat, men den er ofte mindre end til små børn.

Hvordan kommer mit barn i Børneklub?

Vores populære børneklubber, Baby Club, Bamseklubben (3-5 år) og @611 (6-11 år) tiltrækker mange familier år efter år. Du bestiller adgangen hjemmefra og er garanteret plads. Børneklubberne findes på vores TUI BLUE for Families-hoteller. Læs mere om TUI Family Life og børneklubberne her.

Ligeledes finder der på vores Blue Star-hoteller altid et stort pool-område, børnepool, legeplads og restaurant. Og så kommer Bamse selvfølgelig regelmæssigt forbi og deler krammere ud.

Kan børn få svømmeundervisning?

Vores svømmeskole er en succes og kan bestilles på alle vores TUI Blue for Families-hoteller. Læs mere om TUI Blue for Families og svømmeskolen her.

Kan jeg låne en klapvogn?

På TUI Blue for Families og Blue Star kan du bestille en klapvogn af paraplytype samtidig med, du bestiller din rejse.

Kan jeg få en babyseng?

På TUI Blue for Families og Blue Star kan du bestille en babyseng el.lign, når du bestiller din rejse. På andre hoteller er det som oftest også muligt at bestille en babyseng ved ankomst. Her sker afregningen direkte til hotellet.

Skal mit barn bruge badeble?

Afføring i bassinet kan udgøre en helbredsrisiko og derfor anbefaler TUI, at alle blebørn bader med badeble.