Inspiration
Vidste du, at Bamseklubben fylder 35 år i år?

Vidste du, at Bamseklubben fylder 35 år i år?

2017-07-30

Bamseklubben fylder 35 år i 2017! Bamseklubben er TUIs populære klub, som børn i alderen 3-5 år kan være med i, når de bor på et af vores TUI Family Life-hoteller. At fylde 35 år er stort, og hvad er mere passende end at fejre det med sin egen app? Siden maj har du kunne finde Bamseklubbens app hvor du plejer at downloade dine apps. På den måde kan du og dine børn deltage i Bamses verden inden, under og efter ferie.

Stor og stærk, men ikke alene

Selvom Bamse både er verdens sødeste og verdens stærkeste bjørn, behøver han hjælp til at tage vare på alle børnene. Den hjælp får han fra Bamseklublederne. En af dem er Ellinor Larsson, som arbejder på TUI Family Life Bahia Feliz på Gran Canaria. Sådan siger hun om sit job og Bamseklubbens børn:

Hvorfor blev du Bamseklubsleder?

“Jeg elsker at rejse og arbejde med børn! Bamseklubben er utrolig gennemtænkt, og byder på mange aktiviteter, så det bliver aldrig ensformigt. 

Hvilken aktivitet plejer at være mest populær blandt børnene?

“Når piraterne kommer på besøg, plejer at være en stor favorit!”

Hvilken aktivitet synes du selv er sjovest?

“Det magiske skab, som vi åbner sammen med børnene hver dag. Ingen af os ved hvilken aktivitet, som gemmer sig i skabet. Børnenes reaktion hver gang man åbner skabet, er nok den største grund til at jeg elsker dette job.”

Har du nogle tips til, hvordan man får en god ferie uden for Bamseklubben?

“Vi arrangerer dagligt en masse aktiviteter på hotellet for hele familien. Mens børnene leger med klovnene Coco og Charlie, kan I sætte jer i solstolen og nyde.”

Det bedste ved Bamseklubben er at....

…den er gratis
…den findes på alle TUI Family Life-hoteller
…man ikke behøver booke på forhånd
…klubben er et sjovt og trygt sted at få nye feriekammerater
…børnene får en t-shirt og vandflaske

Bamse – kun et klik væk

Med Bamseklubbens app kan dine børn spille, synge, danse og lære sammen med Bamse inden, under og efter ferien. Download appen i App store eller Google Play, og deltag i Bamses sjove eventyr. Det er faktisk børn, som har været med til at skabe appen. Her kan du læse mere om hvordan appen blev udviklet af børnene.

Og du ved vel, at Bamse også findes på Youtube? Sjove film for alle aldre og perfekt for Bamseklub-trængende børn, som vil mindes tilbage eller se frem til næste ferie.