Tel Aviv – tips og perler

Man taler ofte om byerne omkring Middelhavet, der giver dig mulighed for at kombinere sol og bad med byens puls – blandt dem er Tel Aviv sammen med Barcelona, Palma og Athen. Uanset om du rejser til Tel Aviv for badferie, shopping eller kulinariske oplevelser, så har byen noget at tilbyde året rundt.

Du kan rejse til Tel Aviv hele året. For strandene, maden og stemningen lever døgnet rundt hele året. Du kan hilse foråret velkommen eller forlænge sommerdagene, da luften og havet er varmt helt fra slutningen af april til november. Også om vinteren er det mildt vejr i det østlige Middelhav, mens vinterens regn primært falder i december og januar.

Tel Avivs strande

I Tel Aviv er det på strandene, man mødes. Og byen har mange – fra Blue Beach i nord til Alma Beach i syd. De fleste strande i det centrale Tel Aviv er børnevenlige. To favoritstrande er Lala Land (lige nord for Frishman Beach) og Banana Beach (lige syd for Jerusalem Beach). Ved Lala Land er der mange rigtige gode restauranter samt toiletter, udendørs fitnessfaciliteter og legeplads. Banana Beach er lidt mere roligt.

Fede byområder i Tel Aviv

Namal

Tel Avivs gamle havneområde er for nyligt bygget om og fuld af restauranter, parker og butikker. Området er populært blandt turister og har gode legepladser og en dejlig atmosfære.

Rothshild Avenue & Neve Tzedek

Rothshild Avenue er en lang gade med mange gode restauranter. Avenuen strækker sig fra Habima Square i nord ned til Neve Tzedek, som er et af Tel Avivs gamle områder med smalle gader, små butikker og madboder.

Sarona

Et nybygget område mellem Habina Square og motorvejen med et stort udvalg af restauranter, caféer og legepladser for børn. Her findes også lidt shopping og et foodcourt med et stort udvalg af lækre retter (åbent både til frokost og aften).

Rejs med TUI til Tel Aviv
Tel Aviv er blandt andet kendt for sine mange juicebarer.

Maden i Tel Aviv

Juicebarer

Hvis du foretrækker en mere let morgenmad, som du ovenikøbet kan få to go, skal du besøge en af byens mange juicebarer. En af de bedste er Tamara på David Ben Gurion Avenue. Vil du have en mere reel morgenplatte, skal du begive dig ned til Lulu Kitchen and Bar – et hyggeligt sted på Neve Tzedeks hovedgade Shabazi. Der findes flere caféer at vælge mellem i området omkring Shabazi.

Strandbarer & falafel

Bruger du en dag på stranden, så er en af de mange strandbarer et oplagt frokostvalg. Men du kan også svinge forbi Falafel Frischman for en hurtig og lækker falafel, du kan tage med tilbage til stranden. Falafel Frischman ligger i krydset mellem Dizengoff og Frischman.

Middagstips

Du finder gode middagsrestauranter i hele Tel Aviv; i Namal, i Neve Tzedek og langs med Rotschild Avenue. Men et godt tip er at bevæge sig ned omkring området Tachana (Hatachana) lige syd for Neve Tzedek. Her, ved den gamle togstation, ligger der flere hyggelige restauranter og is-steder. Området med restauranter er bilfrit – perfekt til hvis du rejser med børn, der har svært ved at blive siddende ved bordet hele aftenen.

Rejs med TUI til Tel Aviv

Lignende indlæg

Påskeferie med børn

Hvor skal påskeferien 2020 gå hen? Måske drømmer I om en solferie under varmere himmelstrøg, eller en badeferie med et spækket aktivitetsprogram for hele familien. En påskeferie med børn kan bestå af mange forskellige ting. Her har vi samlet 3 forslag til den perfekte påskeferie med børn.
Freyja Freyja

Tyrkiets bedste strande

Tyrkiets bedste strande finder du langs med Middelhavskysten i syd, men med nogle fremtrædende undtagelser på vestkysten. Mange af strandene i Tyrkiet er velkendte og trækker hvert år mange turister til, men det kan også lade sig gøre at finde nogle mere rolige. Disse strande er nogle af Tyrkiets allerbedste - men uden indbyrdes rangering, for smag og behag er som bekendt forskellig. I Tyrkiet er der strande for enhver smag.

Påskeweekend i Europa – 5 perfekte rejsemål

Hagl, sne og slud, fem minutters sol stærkt efterfulgt af regnbyger og piskende vind... Forlad aprilvejret og tag en weekendtur eller en miniferie til storby i påsken. Hvis du flyver bare et par timer sydpå, kan du nemlig tyvstarte foråret og opleve lokale påsketraditioner. Vi giver dig her 5 tips til vidunderlige weekendture og miniferier i påsken.
Freyja Freyja

13 af Kanarieøernes bedste strande

På Kanarieøerne findes der strande for enhver smag – fra Fuerteventuras gyldne sandstrande til Tenerifes dramatiske, sorte lavastrande. Her lister vi 13 tips til både kendte og ukendte strande på de fire mest populære kanariske øer.
Stine Sørensen Stine Sørensen