Inspiration
Kanarieøerne eller Kap Verde – vi guider dig til det rette valg

Kanarieøerne eller Kap Verde – vi guider dig til det rette valg

2017-09-22

Kanarieøerne og Kap Verde - to af det østlige Altanterhavs største øgrupper - har både både ligheder og forskelle. Øgrupperne har samme geografiske udformning. I vest er øerne grønne, og fyldt med bjerge, og den østlige del er mere lavtliggende, og har fine sandstrande. Der er dog også mange ting, som gør øgrupperne forskellige. Her er en guide, som kan gøre valget om vinterens rejse lettere.

Uanset om du leder efter en rolig ferie i solen, en træningsrejse eller oplevelser og shopping, findes der en ø i Kap Verde og en kanarieø, som passer perfekt hertil. Samlet set er der nemlig 20 øer at vælge imellem. Rejser du med os, kan du komme til otte af disse. Spørgsmålene nedenfor kan hjælpe dig til at træffe det rigtige destinationsvalg.

Er flyvetiden vigtig?

Så skal du vælge en af de fire store Kanarieøer. Til Gran Canaria, Lanzarote, Tenerife og Fuerteventura tager det ikke mere end 5,5 time. Rejsen til Kap Verde tager lidt længere. Går rejsen til Sal, flyver vi direkte, hvilket tager 7 timer. Går turen derimod til øen Boavista tager turen 9 timer, da en teknisk mellemlanding finder sted for at tanke flyet.

Vil du have det så varmt som muligt?

I så fald skal du rejse til Kap Verde og øerne Sal eller Boavista. Her er der mellen 24 og 29 grader året rundt.

Foretrækker du kilometerlange sandstrande?

Så skal du vælge kanarieøen Fuerteventura eller Kap Verdes Sal eller Boavista.

Fuerteventura har lyse og næsten uendelige sandstrande, specielt i områderne Jandia, Correlejo og Costa Caleta.

På øen Sal vest for byen Santa Maria ligger Ponta Presa-stranden. Denne samt Santa Maria-stranden har lyst finkornet sand, som strækker sig så langt øjet rækker. Den bedste strand til surfing hedder Kite Beach, og ligger øst for Santa Maria.

De fleste af Boavistas strande er kilometerlange. I Praia de Chaves syd for Sal Rei, hvor de fleste hoteller ligger, samt Santa Monica og Praia Lacacão på den sydlige del af øen, findes de bedste strande. Inde i Sal Rei findes en mindre strand.

Vil du vandre, klatre og træne?

Så vil en rejse til Kanarieøerne være perfekt. Vi har flere træningshoteller at tilbyde f.eks. Robinson Club og Magic Life på Fuerteventura. Kanarieøerne er også gode til vandringsrejser, især de bjergrige øer La Palma, Gran Canaria, Tenerife og La Gomera.

Vil du kunne shoppe?

Er svaret ja, er det en god idé at vælge Gran Canaria, som har sin egen lille storby Las Palmas.

Er svaret nej, kan du vælge en mindre ø som Sal, La Palma eller La Gomera.

Er svaret NEJ skal du vælge Boavista. Her findes ingen shopping så langt øjet rækker på de hvide kilometerlange sandstrande.

Har du bestemt dig for Kanarieøerne?

Cool! Når du rejser med TUI, er det muligt at vælge mellem seks øer. Vi flyver direkte og på bare 5,5 time til øerne Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura. Til de grønne øer La Palma og La Gomera med lokale restauranter og vandrestier tilbyder vi fra Tenerife.

Har du bestemt dig for at rejse til Kap Verde?

Skønt! En ferie på Kap Verde er passende, når du vil lave ingenting og kombinere pooldage med træning og eventyr. Center for kitesurfing og vindsurfing findes både på Sal og Boavista. Der findes også andre aktiviteter som at fiske, køre på firhjulstrækker i sanddynerne eller tage på en afslappende katamarantur.

Sal er Kap Verdes mest udviklede turistø. Hovedbyen hedder Santa Maria og du kan flyve direkte hertil.

Boavista er strandenes ø. Her finder du små familiære hoteller og store populære All Inclusive-hoteller som RIU Toureg.

Har du fået smag for Kap Verde, kan du på dette link læse mere om den fantastiske øgruppe.