Her finder du de bedste julemarkeder

2018-11-13
Laura
Rejs udenlands og oplev de magiske julemarkeder. Nyd din glögg og spis dine brunkager mens du slentrer rundt på lokale markeder, og køber dine julegaver. Mangler du inspiration til, hvor du skal rejse hen for at få følelsen af at være med i den bedste julefilm? Vi guider dig, når valget mellem velkendte London og hyggelige Wien bliver en realitet.

London, Berlin eller Prag – det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for destinationen, når lande verden over går juleamok, og byerne sprudler af hyggelige markeder, julemusik og indbyder til et rigtigt juleeventyr.

Måden, man fejrer julens kommen, er forskellig fra land til land, men en ting, de alle har tilfælles, er den magiske stemning, som lægger sig over byerne, uanset om rejsen går til Tyskland eller Tjekkiet.

Wien, Østrig

Julemarkedet i Wien er en gammel tradition. Tråde kan trækkes så langt tilbage som 1298, da Albrechy I gav indbyggerne af byen lov til at holde Decembermarked også kaldet "Krippenmarkt". Siden dengang er markedets karakter ændret, og størrelsen eksploderet. I dag er der over 20 officelle advendtsmarkeder, hvor man kan købe alt, hvad der hører julen til. De største og mest populære markeder er:

Wienerjulemarkedet

Julemarkedet foran Rådhuset er en uforglemmelig oplevelse for dem, som higer efter den helt rigtige julestemning. Den unikke baggrund giver markedet en unik charme. Inde på Rådhuset er der et området dedikeret til børn. Her kan de lære at bage julekager og støbe lys. Hver fredag, lørdag og søndag kan man gratis komme ind og lytte til det internationale kor synge julesange.

Julebyen ved Belvedere Palads

Omgivet af barokkens kunstværker og traditionelt håndværk kan du suge julestemningen til dig ved det verdensberømte Belvedere Palads. Mere end 40 festlige boder sælger julegodter og hjemmelavet håndværk.

Maria-Theresien Platz’ julemarked

Oplev imponerende wienske bygninger og traditionelle skikkelser i julebyen ved Maria-Theresien Platz. Markedet ligger mellem det Naturhistoriske Museum og Kunstmuseet. Det er umuligt ikke at komme i julestemning, når man går gennem de dekorerede boder, som sælger diverse kulinariske lækkerier.

Berlin, Tyskland

Tyskerne er vilde med jul, hvilket kan ses og mærkes i gaderne i november og december. Berlin er fyldt med julemarkeder, hvor du kan drikke glühwein og købe de striksokker, vi alle drømmer om til jul. Der findes næsten hunderede forskellige markeder, så det er nærmest umuligt at rejse til Berlin i juletiden, uden at støde ind i et af dem. Nogle af de mest populære markeder er:

Weihnachtszauber ved Gendarmenmarkt

Markedet ligger ved koncerthuset på Gendarmenmarkt og er kendt for sine unikke håndlavede produkter. Personer fra hele verden kommer til markedet for at vise deres talenter. Bliver du sulten af alt den shopping, byder markedet også på lækre specialiteter. Nyd f.eks. en kop hvid varm kakao med et stegt æble eller en af de lækre oste fra forskellige dele af verden. De fleste af boderne har gratis smagsprøver, så der er rig mulighed for at smage mange forskellige delikatesser.

Åbningstider og mere information kan findes på markedets officielle hjemmeside. Klik her.

Berliner Weihnachtszeit ved Rådhuset

Mange kalder Alexanderplatz for bindepunktet i Berlin, og juletiden er ingen undtagelse. Der er tre markeder i gåafstand herfra. På selve pladsen er der mulighed for at høre musik, drikke glühwein og spise i nogle af madboderne.

Den helt store julefest begynder dog 400 meter væk i retning af Fernsehturm. Her finder du julemarkedet foran rådhuset. Hvis man ikke er udstyret med en gps-hjerne er der ingen grund til fortivelse. Markedet er nemlig kendetegnet ved et stort pariserhjul, man kan se på lang afstand. De forskellige boder er dekoreret i stilarter fra starten af 1900-tallet, hvilket giver en markedet en unikt stemning.

Ved siden af pariserhjulet er der en stor skøjtebane med gratis indgang. På markedet er der en lille bondegård med søde dyr, som børn kan fodre. Hvis du rejser med børn, kan det være en god idé at besøge den officielle hjemmeside for at finde ud af hvornår julemanden kommer forbi. Læs mere her.

Wintertraum am Alexa

Ikke langt fra Berliner Weihnachtszeit, på den anden side af Alexanderplatz ligger Wintertraum am Alexa. Markedet er det mest moderne i hele Berlin. Et stort pariserhjul, en rutsjebane, radiobiler og diverse karuseller – markedet har det hele. Udover folystelserne findes der mange forskellige boder med traditionelt mad og tyske delikatesser. Lige før jul plejer man at kunne spotte den kendte lastbil, som er kendt fra diverse Coca Cola-reklamer, på markedet.

Find alle TUI's rejser til Berlin her.

Weihnachts Zauber, Berlin TUI
Besøg et af Berlins mest velkendte julemarkeder: Weihnachtszauber ved Gendarmenmarkt

London, England

Byt den stressende juleshopping ud med autentiske markeder. Om du er på udkig efter en gave, eller blot vil slentre rundt og nyde den hyggelige julestemning er London lige sagen.

Winter Wonderland

Slå dig løs i Hyde Parks julefestivitas. Parken danner rammerne om en stor fejring af julen. Her bliver parken lavet om til et vinter-slaraffeland og du finde hyggelige markeder, karuseller, skøjtebane, julegodter og masser af glühwein. Der er ikke det juleitem, du ikke kan finde i Winter Wonderland.
Har du fået lyst til at læse mere om markedet, er informationer om åbningstider mv samlet her.

Southbank Centre Winter Festival

Cider, julesange og et stort julemarkedet er at finde ved floden denne vinter. Themsen danner i år ramme om et af Londons mest besøgte julemarkeder. Her vrimler det med hyggelige boder, hvor man kan købe gaver og diverse søde sager.

London Bridge City Christmas Market

Skal du finde den unikke kalendergave, eller vil du bare nyde den hyggelige julestemning, må du ikke snyde dig selv for et besøg på London Bridge City Christmas Market. Her finder du en stor kollektion af hjemmelavede gaver og godter i de mere end 100 selvstændige boder, som varierer i stilart. Alt fra den traditionelle tyske julemarkedstil til moderne boder, som serverer kulinariske oplevelser og festlige drinks. På markedet er der også forskellige former for live musik, underholdning og lysdekorationer.

Skal du besøge London? Så find din rejse lige her.

New York, USA

Går turen over Atlanten til landet hvor alt er større kan du opleve julemarkeder i en klasse for sig. Her kan du stå på skøjter, købe vintage varer eller snacke dig gennem alle madboderne.

Bank of America Winter Village at Bryant Park

Den store park danner ramme om julemarkedet og huser en gratis skøjtebane på mere en 17.000 kvadratmeter. Hertil har markedet mere end 125 butikker og boder. Når du har fået shoppinglysten stillet, og har skøjet på banen, kan du tø op på en af restauranterne tæt på, som serverer kaffe, snacks, sandwich og supper dagen lang.

Union Square Holiday Market

Savner du lidt den europæriske julestemning er Union Square Holiday Market der, hvor du skal tage hen. Mere end 150 lokale og nationale leverandører har et imponerende udvalg af håndlavede gaver, alt fra smykker til lædervarer og kunst. På market kan du tilmed brygge din egen øl eller købe specialdesignede bamser. Melder sulten sig mens du slentrer rundt blandt boderne er der ingen grund til panik. Boder med alverdens søde sager og retter kan findes rundt omkring på markedet.

Prag, Tjekkiet

Juletiden samler de lokale og turisterne i den tjekkiske hovedstad Prag. Byen lyses op af de mange markeder, og skaber en helt speciel følelse. De største og mest populære markeder findes ved Old Town Square og Wenceslas Square, som blot ligger fem minutters gang fra hinanden. Markederne består af fine dekorerede træboder, som sælger hjemmelavede smykker, legetøj, glasfirgurer, keramik, lys - ja alt hvad hjertet begærer. Udover alle de fine gaver man kan købe, findes der også mange forskellige traditionelle julegodter, man kan smage.

Store skinker bliver stegt på spyd og kager og wienerbrød bliver bagt foran dig. Melder tørsten sig oven på den lækre mad kan det anbefales at smage en af de velkendte tjekkiske øl: Pilser Urquell, Staropramen og Budvar. Markedet i den gamle bydel har også et dyreskue, hvor børn kan se og klappe får, geder og æsler. Her findes også et stort krybbespil, med Mary, Joseph, baby Jesus og de tre vise mænd.

Det mest imponerende er dog det store juletræ, som er transporteret hele vejen fra Pecka. Træet er fyldt med lyskæder, som oplyser byen, når mørket falder på.

Hvad er julen uden sange? Forskellige skolekor optræder sent om eftermiddagen på markedet. Børnene er klædt i traditionelle dragter, og rejser hertil fra hele Tjekkiet.

Vil du opleve den østeuropæiske julefejring i bedste stil, så er Prag lige sagen.

Budapest, Ungarn

I den ungarnske hovedstad findes et stort julemarked på Vörösmarty plads. Her kan du købe unikke julegaver, som de andre i familien helt sikkert ikke har tænkt på. Pladsen og markedet ligger midt i byen ved Gerbeaud Cofee House. Små træhytter danner boderne og to udendørs scener overtager byens mest attraktive sted i løbet af julen. Duften af honningkager, glögg og kanel breder sig blandt boderne.

Udover de fine boder vil der i løbet af perioden være omkring 160 shows til at underholde gæsterne i løbet af markedets 1,5 måneds åbningstid. Alt fra jazz, blues og soul til daseshows vil kunne opleves på scenen.

Et must når man besøger markedet er at smage de lokale ting, man spiser i juletiden i Ungarn. Der findes alt fra søde sager som strudels til større retter som gåselår.

Rejser du med børn vil de helt sikkert ikke kede sig på markedet. Hver dag har et varieret program hvor teater, musik og dans kan ses. Herudover er der mulighed for at lave forskellige former for håndværk. Børnene kan f.eks. prøve kræfter med at bage peberkager eller dryppe lys.

Julemarked i Prag, TUI
Oplev det fine juletræ, spis godter og kig på boderne på julemarkedet ved Old Town Square.

Vi håber, du får en fortryllende tur til de mange julemarkeder – både nær og fjern.

Lignende indlæg

10 tips til seværdigheder i Athen

Athen er et af de hotteste weekend-rejsemål lige nu. Her er listen med alt, hvad du skal lave på din tur til Grækenlands hovedstad og lidt til. Læs vores tips til byen, og hvad du ikke må misse på din rejse.
Stine Sørensen Stine Sørensen 2019-07-13

Citronhajer på Kap Verde

De krogede tænder og den skarpe lugtesans gør citronhajen til en af havets mest effektive kødædere. Solo-jægeren har fået sit navn efter sin gule farve. Mens dens syn svigter, finder de bytte gennem ampuller, der registrer elektriske felter. Mennesket syn er som bekendt godt i dagslys – i hvert fald så godt at du nemt kan få øje på disse fantastiske skabninger i det krystalklare vand, der omgiver Kap Verde øerne.
Stine Sørensen Stine Sørensen 2019-07-12

Voksenhoteller i Thailand – 12 tips

Strande, byer og fantastiske smagsoplevelser har lokket voksne og par til Thailand i årtier. Landet er kendt som et værdsat rejsemål i eksotiske omgivelser, og det er særligt populært til romantiske ferier og bryllupsrejser. Se bare hotellet Let’s Sea Hua på billedet ovenfor. Vil du skabe nogle minder for livet med din bedre halvdel og slippe for støjende børn og mange mennesker, så skal du læse videre. Her er vores guide til de bedste voksenhoteller i Thailand.
Stine Sørensen Stine Sørensen 2019-07-01

Udflugter på historiske Samos

Samos er en ø, der har noget for alle - afslappende byer, herlige strande og grønne skove. Øens rige historie gør, at den er fuldspækket med historiske spor. Øen har været knudepunkt mellem forskellige kulturer og religioner og mange afgørende hændelser gennem tiden. Det giver mulighed for nogle fantastiske oplevelser - du skal bare vide, hvor du finder dem. Vi hjælper gerne og lister her de bedste udflugter på Samos.
Stine Sørensen Stine Sørensen 2019-06-13